Agriturismo La Tanna ligger altså ikke for sig selv, men det er ikke mange huse, der er tale om. Det drejer sig om ca. 10 bygninger, som tidligere var gamle bondehuse og gårde. Rundt omkring dig breder landskabet sig ud med sine fine marker og gårdens stolthed, vinrankerne. Her fremstiller man både røde og hvide, toskanske vine, og ej at forglemme sin egen olivenolie. Beliggenheden passer til dig, som vil kombinere skønne stunder med sol og bad, men interessante kulturoplevelser og en smuk natur.
Det er gæstfriheden og beliggenheden, som er det afgørende, når det handler om Agriturismo La Tanna. Her er det let at føle sig hjemme og som en del af familien, og du bor kun et kvarter (ca. 16 km.) fra den toskanske kyst og Livorno. Dette indebærer, at du kan variere dine landlige udflugter med Tirrenias lange sandstrand og skønne sommerpuls. Til det skæve tårn i Pisa er der ikke mere end 18 km., og til vidunderlige Lucca tager det ca. en time med bil, ligesom til den elskede kulturstad Firenze.
Du kan til og med tage på en heldagsudflugt og tage færgen fra Piombino til Toscanas vidunderlige ø Elba. Ud til motorvejen er der kun 5 km., så man kan sige, at Agriturismo La Tanna har et meget strategisk udgangspunkt, som passer til dig, der vil opleve Toscanas forskelligheder og charme.
Læs mere om Agriturismo La Tanna
Agriturismo La Tanna ligger som sagt landligt, trods det, at det er en del af en lille "by" fra starten af 1900-tallet. Ca. en halv km. væk ligger en stald, hvor du kan bestille udflugter på hesteryg, hvilket er en dejlig måde at udforske omgivelserne på. Eller også kan du tage et par behagelige sko på og begive dig ud på eventyr, samtidig med, at du får pulsen op. Har du lyst til at blive hjemme en dag, kan du enten gå i haven med en god bog og et glas opkvikkende vin, eller lægge dig til rette i en af liggestolene, som står ved poolen (som er en saltvandspool uden kemisk klor).
I haven er der grillmuligheder, og eftersom der er et køkken i din bolig, kan du selv kokkerere noget lækkert. Ellers kan du sætte dig til bords på en af restauranterne i nærheden. Den nærmeste ligger kun en km. væk. Hvis du har brug for at købe mad ind, kan du begive dig til Collesalvetti, som ligger et par km. væk, og der finder du både banker, madbutikker og restauranter. For dig, som interesserer dig for vin, kan det være godt at vide, at der findes en vinbar på gården, hvor du kan prøvesmage den hjemmeproducerede vin, olivenolierne og lokale produkter. Der er også dyr i området.
Lejlighederne er enkle, men komfortable. De er alle udstyret med varme, satellit-tv og et køkken, så du kan lave dine egne måltider, som du måtte ønske. Lejlighederne har ingen privat balkon eller terrasse, men der er mulighed for at spise udendørs i et lysthus på ca. 30 kvm. (med fire borde samt stole). Overdækket parkering forefindes.
På stueplan. Veludstyret køkken, soveværelse med dobbeltseng og badeværelse med bruser. Ca. 40 kvm.
På stueplan. Veludstyret køkken med sovesofa, soveværelse med dobbeltseng, badeværelse og depot. Ca. 40 kvm.
På første sal. Veludstyret køkken, soveværelse med dobbeltseng med mulighed for en ekstraseng. Badeværelse med bruser. Ca. 40 kvm. Lejligheden er udstyret med aircondition.
På første sal. Veludstyret køkken, soveværelse med dobbeltseng og mulighed for en ekstra seng i lænestol, der kan foldes ud. Soveværelse med 3 enkeltsenge, badeværelse med bruser samt depot. Ca. 70 kvm. Lejligheden er udstyret med aircondition.
Vores ferie skulle være rolig og afslappende, hvilket La Tanna passede perfekt til. Vi var alene det meste af tiden, så havde bl.a. poolen og den overdækkede terrasse for os selv. Enkel indrettet lejlighed med det basale. Det var varmt, da vi var der, så både poolen og det, at der luftede på den overdækkede terrasse var skønt. Sødt og imødekommende værtspar.
Når temperaturen falder hen mod aftenen, kommer myggene frem, så husk myggespray :-)