En simpel lejlighed, det indrømmer vi gerne, men den har tre store fortrin. For det første ligger den midt i den gamle del af Colle Val d'Elsa, hvilket sikrer maleriske og romantiske omgivelser. For det andet er Colle Val d'Elsa fremragende forbundet med Siena, Firenze, ja selv Rom med bus, således at du faktisk sagtens kan bo her uden bil og alligevel se Toscana. Og for det tredje, så har lejligheden en dejlig have med flot udsigt.
Fireværelseslejlighed med 5 sovepladser
- Lejligheden ligger i stueetagen og er ca. 85 m² stor. Den består af spisestue med køkkenhjørne, opholdsstue, soveværelse med dobbeltseng, soveværelse med tre enkeltsenge og badeværelse med badekar, toilet og vaskemaskine. Lejligheden har have på omkring 200 m² med bord og stole.
Læs mere om Torrettina