La Pieve Casale di Charme

Officiel kategori

Escapeaways kategori

Marie Strutzenblad
Udvalgt af
Marie Strutzenblad

Charmerende og smagfuldt

Der er blot tre lejligheder på La Pieve Casale Charme, og mulighed for at leje dem alle. De er både charmerende og smagfuldt indrettede, og der hører have og pool til huset, ligesom der er en stald med heste. Der er mulighed for privat kok.

Da der kun er nogle ganske få lejligheder, er La Pieve et sted, hvor du kan få en dejlig ferie i rolige omgivelser. Du er omgivet af smukt landskab, og du er tæt på de dejlige middelalderbyer Colle Val d'Elsa, Volterra og San Gimignano. Området indbyder til skønne spadsere- og cykelture. Denne lille gård på ca. 30 ha producerer sin egen olivenolie, som du får mulighed for at prøvesmage. De fremstiller ikke selv vin, men du kan købe biologiske vine fra området på stedet.

Du kan bestille en privat kok

På trods af, at du har eget køkken, kan det iblandt være dejligt at lade sig forkæle. Og det kan du her på La Pieve Casale di Charme. Dels kan du bestille morgenmad men du kan også bestille aftensmad. Du kan oven i købet bestille en privat kok, som kan fremtrylle toscanske specialiteter kun til dig og dine rejsefæller. Hvis du er interesseret i det, skal vi bede dig om at informere stedet allerede ved ankomst, så de har mulighed for at forberede sig.

Her har du en perfekt beliggenhed

Du bor i et smukt område, hvor du er omgivet af en dejligt grønt landskab. Her er der virkelig fred og ro, og så er det et perfekt sted til dig, der søger et mindre sted. På trods af de fine landlige omgivelser, har du ikke langt til hyggelige byer og seværdigheder. Til Colle Val d'Elsa er der blot ca. 8 km, og til den berømte by San Gimignano med de mange tårne, tager det blot ca. 30 minutter med bil (17 km). Til Poggibonsi som er en lidt større by, er der ca. 17 km og til fantastiske Volterra ca. 27 km. Med andre ord, bliver beliggenheden ikke meget bedre.

Slap af i haven

Der er en dejlig have på La Pieve Casale di Charme, og her, blandt alle oliventræerne, er der også en swimmingpool med saltvand, hvor du kan slappe af. Der er en fælles grill-plads, hvis du får lyst til det. Det kan også være godt at vide, at der er mulighed for at vaske på stedet, og du kan benytte deres vaskepulver uden tillæg. Ønsker du derimod vaskeservice, kan du betale for det på stedet. Det er Daniela, som sørger for, at du trives på din ferie, og hun kan også hjælpe med at bestille bord på nærliggende restauranter, bestille massage og give tips og råd til oplevelser i nærområdet.

Meget smagfuld indretning

De tre lejligheder er overdådigt og meget smagfuldt indrettet i lyse, beige og naturlige farver. Her har man bibeholdt de synlige loftsbjælker og de smukke buer som forbinder rummene. Her kan man sige, at det rustikke blandes med det moderne og helheden bliver frisk og indbydende. Specielt de smukke stengulve i lejligheden Suite de la Duca og de pudsede vægge, får vores hjerter til at smelte. Men også de to andre dejligheder er smagfulde med fine klinkegulve og pudsede vægge. Lejlighederne har enten elektrisk ovn eller microbølgeovn. De har kaffemaskine samt nespresso-maskine (kapsler kan købes på stedet), brødrister, køleskab med fryser og opvaskemaskine (dog ikke i lejligheden som hedder Cavalieri). OBS! Dette er et sted mest for voksne, og børn under 12 år accepteres ikke. Der er ikke mulighed for at ride på gården, men i nærheden. Forhør dig med værterne, så får du al den information du har brug for.

Derfor skal du vælge La Pieve Casale di Charme

  • Nærmeste lufthavn: 69 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Parkering

La Pieve Casale di Charme er ikke tilgængelig i øjeblikket

La Pieve Casale di Charme er ikke en del af programmet hos Escapeaway i øjeblikket.

Kort og afstande

  • Byen med de 1000 tårne, San Gimignano: ca. 16 km
  • Etruskernes bjergby, Volterra: ca. 23 km
  • Siena, Italiens måske mest elskede middelalderby: ca. 35 km
  • Ponte Vecchio, shopping og domkirken i Firenze: ca. 60 km
  • Pisa med sit skæve tårn på Piazza del Duomo: ca. 84 km
  • Firenze Lufthavn: ca. 69 km (1h 0m)
  • Pisa Lufthavn: ca. 84 km (1h 30m)
  • Bologna Lufthavn: ca. 152 km (1h 50m)
  • Rom Fiumicino Lufthavn: ca. 267 km (3h 10m)
  • Rom Ciampino Lufthavn: ca. 277 km (3h 0m)
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på La Pieve Casale di Charme. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Parkering (evt. mod gebyr)

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Loc. La Pieve, Coneo
53034 Colle Val d'Elsa

Koordinater

Latitude: 43.4044
Longitude: 11.0647

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Lignende hoteller

Italien, Toscana, Saturnia
9,7
Fabelagtigt
43 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 149 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
Italien, Toscana, Pienza
8,7
Meget godt
78 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 145 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
Italien, Toscana, Bibbona
  • Nærmeste lufthavn: 70 km
  • Afstand til havet: ca. 8 km
  • Pool (evt. sæsonåben)

Rejsemål Toscana

Vis flere