Rejser til Civitella Val di Chiana

Der er tale om en stille lille by med en lang historie bag sig, hvilket blandt andet tydeligt ses af borgruinen fra 1100-tallet og det gamle rådhus, hvis nuværende udseende stammer fra 1400-tallet. Man finder flere spisesteder i byen, og indkøbsmulighederne er også gode.

Civitella (in) Val di Chiana ligger mellem Siena og Arezzo med 19 km til sidstnævnte på toppen af en bakke 500 m.o.h.. Der er tale om en lille, stille by med en lang historie bag sig, hvilket blandt andet tydeligt ses af borgruinen fra 1100-tallet og det gamle rådhus, hvis nuværende udseende stammer fra 1400-tallet.

Man finder flere spisesteder i byen, og indkøbsmulighederne er også gode.

Byfester

Er man til fest og farver afholdes der i Civitella sommerarrangementer igennem hele august måned. Der vil både være teater, musik og film under åben himmel (dog dubbede). I oktober afholdes der en musikfestival kaldet Il pullman della musica. Navnet kommer sig af at man kan tage en bus (pullman) fra Arezzo til koncertpladsen. I november er der olivenoliefremstød for den lokale produktion: Iniziativa l'olio novo arrangeret i samarbejde med Slow Food. Og året afsluttes med en julekoncert i december.

Desuden afholdes der året rundt religiøse og folkelige fester til fejring af områdets afgrøder og produkter, sportsbegivenheder og lignende.

Vin

Valdichiana er kendt for sin Bianco Vergine della Valdichiana, der efter sigende stammer fra starten af det 19. Århundrede. Det er en frisk og tør hvidvin lavet på druerne Trebbiano Toscano (70-85 %), Malvasia del Chianti (10-20 %) og andre hvide druer (5-10 %). Vinen Bianco Vergine har været dekoreret med en DOC-betegnelse siden 1972.

Sport

Lyder navnet Valdichiana bekendt, så er det måske fordi du er cykelinteresseret og kan huske det forår i 2004, hvor den fjerde etape af Giro d’Italia blev afsluttet i den nærliggende by Pieve al Toppo (der hører under kommunen Valdichiana), og hvor intalienernes egen Alessandro Petacchi vandt. Opløbet blev placeret foran møbelfabrikken Del Tongo, som i tidernes morgen gav navn til et af de allerstørste cykelhold i Italien.

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Civitella Val di Chiana