Anmeldelser af Agriturismo Flora
 
Agriturismo Flora er ikke tilgængelig i øjeblikket
Agriturismo Flora er ikke en del af programmet hos In-Italia i øjeblikket. Men frygt ej, der er masser af andet godt at kigge på.

Vi har derfor fundet disse ferieboliger i samme område til dig:

>> Se flere udvalgte alternativer og priser her

>> Læs mere om ferie til Chiusi della Verna og se priser samt aktuelle tilbud på alle ferieboliger
Kun ophold
+Fly & ophold
Loading
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

Smukt, fredeligt og langt ude på landet.

Når man ankommer til Agriturismo Flora, bliver man taget hjerteligt imod af stedets ejer Flora. Alt foregår på Italiensk og kropssprog, og selv om vi på ingen måde taler italiensk, så kom der hurtigt styr på alt det praktiske. Flora er meget imødekommende og hjertelig, ingen tvivl om det!

Stedet ligger smukt på en bjergside med fantastisk udsigt ud over bjergene. Udsigten fra de mange hyggekroge og ikke mindst fra området ved poolen er fantastisk. Her kan tankerne finde ro og kroppen hvile. Poolen og området herved er pænt og velholdt, der er både stole og liggestole nok, så ingen problemer med pladsen.

Lejligheden, Mirtillo, hvor vi boede er veludstyrret, godt indrettet og i rigtig fin stand. Eneste mente er dog dobbeltsengen. Aldrig har vi oplevet så hård og ubehagelig en madras, det føltes nærmere som en spånplade end en madras og ved enhver bevægelse, knirkede den enormt højt. Dette var absolut ikke befordrende for en god ferie!

Stedet er hyggeligt og børnevenligt, men da der kun er få lejligheder, må man bare satse på, at de andre gæster ikke generes af børnenes støj. Det kan være udfordrende, men sådan er det nok mange steder.

Flora er en meget sød og imødekommende vært. Ved ankomst var der stillet en lille kurv med mælk, kaffe, frugt og lignende frem til os, og flere gange i løbet af ugen, stod der friske grønsager og frugt til os ved vores dør. Hyggeligt og virkelig lækkert. En enkelt aften blev alle gæster budt på klassisk toscansk mad. Virkelig lækkert og utrolig hyggeligt.

I området er der de klassiske seværdigheder, smukke byer, flotte kirker og god mad. En helt særlig oplevelse var det at besøge klosteret "Santuario della Verna". Det kan ikke beskrives men må opleves! Det er på ingen måde en touristattraktion, men et sted mange pilgrimme tager hen for at komme tæt på Gud. Mange italienere tager hertil pga freden og roen, hvilket er fuld forståeligt når man har været der.

En anden ting der trækker i området, er muligheden for at køre MC, landevejscykel og mountainbike. Vejene er perfekte til MC og cykel, mens der i Nationalparken er mulighed for MTB.
Der står to cykler på Agriturismo Flora der frit kan lånes, men disse er dog kun anvendelige til småture.

Restauranter er der ikke mange af lige i nærheden, dog findes der et par stykker i Chiusa de La Verna og et ganske fint og billigt Pizzaria på toppen af bjerget, når man kører videre gennem byen. Glimrende pizzaer til en fin pris.
Bibienna ligger ca. 25 minutters kørsel væk, her ligger der både Coop, Lidl og mange andre butikker. Det er også her de gode is-steder og nærmeste butiksliv findes.

Alt i alt er Agriturismo Flora et dejligt sted med masser af fred og ro, en skøn udsigt, lækker pool og en hjertevarm vært.

Agriturismo Flora
Rent og pænt
Gæstfrihed
Beliggenhed
 
Selve indkvarteringen på Agriturismo Flora
Treværelseslejligheden Mirtillo med 4 sovepladser

Dobbeltseng er ikke god. Madrassen helt urimelig hård.
 
Faciliteter på stedet
Pool (evt. sæsonåben)
 

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2017
Antal rejsende 2 voksne, 2 børn
Navn
Vis alle anmeldelser fra Agriturismo Flora
 
search map