Agriturismo i Chiusi della Verna i Toscana

Agriturismo Flora

 
Agriturismo Flora er ikke tilgængelig i øjeblikket
Agriturismo Flora er ikke en del af programmet hos In-Italia i øjeblikket. Men frygt ej, der er masser af andet godt at kigge på.

Vi har derfor fundet disse ferieboliger i samme område til dig:

>> Se flere udvalgte alternativer og priser her

>> Læs mere om ferie til Chiusi della Verna og se priser samt aktuelle tilbud på alle ferieboliger
Kun ophold
+Fly & ophold
Nyhed
Loading
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

Få steder i Toscana indbyder i den grad til vandreture som bjergene over Casentinodalen. Naturen er uspoleret, luften er ren, og her er mange muligheder for at gå på velafmærkede vandrestier. Det giver en dejlig, god samvittighed, når du sætter dig til bordet, for køkkenet er som altid i bjergene rigt og solidt.

Nyd livet i det fri

Udover gode legemuligheder for børn er her også grill og brændeopvarmet stenovn som gæsterne kan benytte sig af. Maden kan man nyde på de overdækkede udendørsområder med borde og stole. Stedets ejer, Signora Flora, byder om sommeren på økologiske grøntsager fra sin køkkenhave.

Læs mere om Agriturismo Flora

Vandreture for alle

Agriturismo Flora er en sand oase og en ren lise for naturelskere. Fra stedet fører mindre vandrestier rundt i området, hvor vilde blomster og planter har fundet deres naturlige habitat. Ikke langt herfra ligger naturreservatet ”Parco Nazionale delle Foreste Casentinesi”, hvori man finder stedet Santuario della Verna - en af kristendommens mest hellige steder. Afstanden til Arezzo er ca. 45 km og til Firenze ca. 70 km. Du kan gå en time eller på stierne, men det kan også blive til meget mere, for en af Italiens længste vandreruter på over 500 km går forbi Chiusi della Verna!

Gedigne og rustikke lejligheder

Gården har i alt fire lejligheder, hvoraf In-Italia udlejer de to. Lejlighederne er smagfuldt indrettede og møblerede og har alle satellit-tv. Her er også en vaskemaskine til fælles brug.

Lejlighederne på Agriturismo Flora

Lejlighed m. 2 soveværelser (Mirtilio)

Ligger på første sal, der nås via en indendørs trappeopgang. Lejligheden er på 50 m² og består af opholds-/spisestue med køkkenhjørne og kamin, soveværelse med dobbeltseng, soveværelse med to enkeltsenge og badeværelse med jacuzzi.

Lejlighed m. 2 soveværelser (Mora)

En udendørs trappe leder op til lejligheden Mora, der ligger lidt hævet over stueplan. Lejligheden er på 50 m² . Udover en lille overdækket terrasse med bord og stole, råder lejligheden over opholds-/spisestue med køkkenhjørne og kamin, soveværelse med dobbeltseng, soveværelse med to enkeltsenge og badeværelse med brus.

Skjul teksten
 
 

Gæstebedømmelser af Agriturismo Flora

Læs personlige anmeldelser af Agriturismo Flora som ligger i Toscana. Bedømmelserne af agriturismoen er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Agriturismo Flora. Foruden vurdering af selve agriturismoen kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.

Se alle 2 anmeldelser fra Agriturismo Flora

Smukt, fredeligt og langt ude på landet.

Når man ankommer til Agriturismo Flora, bliver man taget hjerteligt imod af stedets ejer Flora. Alt foregår på Italiensk og kropssprog, og selv om vi på ingen måde taler italiensk, så kom der hurtigt styr på alt det praktiske. Flora er meget imødekommende og hjertelig, ingen tvivl om det!

Stedet ligger smukt på en bjergside med fantastisk udsigt ud over bjergene. Udsigten fra de mange hyggekroge og ikke mindst fra området ved poolen er fantastisk. Her kan tankerne finde ro og kroppen hvile. Poolen og området herved er pænt og velholdt, der er både stole og liggestole nok, så ingen problemer med pladsen.

Lejligheden, Mirtillo, hvor vi boede er veludstyrret, godt indrettet og i rigtig fin stand. Eneste mente er dog dobbeltsengen. Aldrig har vi oplevet så hård og ubehagelig en madras, det føltes nærmere som en spånplade end en madras og ved enhver bevægelse, knirkede den enormt højt. Dette var absolut ikke befordrende for en god ferie!

Stedet er hyggeligt og børnevenligt, men da der kun er få lejligheder, må man bare satse på, at de andre gæster ikke generes af børnenes støj. Det kan være udfordrende, men sådan er det nok mange steder.

Flora er en meget sød og imødekommende vært. Ved ankomst var der stillet en lille kurv med mælk, kaffe, frugt og lignende frem til os, og flere gange i løbet af ugen, stod der friske grønsager og frugt til os ved vores dør. Hyggeligt og virkelig lækkert. En enkelt aften blev alle gæster budt på klassisk toscansk mad. Virkelig lækkert og utrolig hyggeligt.

I området er der de klassiske seværdigheder, smukke byer, flotte kirker og god mad. En helt særlig oplevelse var det at besøge klosteret "Santuario della Verna". Det kan ikke beskrives men må opleves! Det er på ingen måde en touristattraktion, men et sted mange pilgrimme tager hen for at komme tæt på Gud. Mange italienere tager hertil pga freden og roen, hvilket er fuld forståeligt når man har været der.

En anden ting der trækker i området, er muligheden for at køre MC, landevejscykel og mountainbike. Vejene er perfekte til MC og cykel, mens der i Nationalparken er mulighed for MTB.
Der står to cykler på Agriturismo Flora der frit kan lånes, men disse er dog kun anvendelige til småture.

Restauranter er der ikke mange af lige i nærheden, dog findes der et par stykker i Chiusa de La Verna og et ganske fint og billigt Pizzaria på toppen af bjerget, når man kører videre gennem byen. Glimrende pizzaer til en fin pris.
Bibienna ligger ca. 25 minutters kørsel væk, her ligger der både Coop, Lidl og mange andre butikker. Det er også her de gode is-steder og nærmeste butiksliv findes.

Alt i alt er Agriturismo Flora et dejligt sted med masser af fred og ro, en skøn udsigt, lækker pool og en hjertevarm vært.

Læs mere

Fred og ro i dejlige, grønne omgivelser

Vi havde fjorten fredelige feriedage hos Flora og hendes hyggelige familie. Hus og have er meget velholdt, og vi nød vores ophold i de smukke omgivelser. Vi boede i en dejlig lejlighed øverst i gæsteejendommen. Flora har en stor dejlig pool med god plads til alle gæster. Skøn fælles have med frugt, nødder, krydderurter og friskhøstede grøntsager ind i mellem. Flora inviterede alle gæster til en herlig toscansk middag, hvor hele hendes meget imødekommende familie deltog. Her er alle muligheder for at få øvet sig i det italienske, og komme tæt på det italienske familieliv.

Vi havde en meget varm periode i den første uge, og købte en bordventilator til det mindste soveværelse da der ikke er aircondition i lejligheden. Vær opmærksom på, at den anden lejlighed nederst i ejendommen ikke bliver helt så varm om sommeren.

Hvis man søger en feriebolig i grønne og rolige omgivelser, langt fra den typiske turiststrøm i Toscana, kan både området og Floras landsted varmt anbefales.

Læs mere

Finn og familie fra Fredensborg boede på Agriturismo Flora i Chiusi della Verna fra d. 17. til d. 24. juli 2010.

Her boede vi i denne lejlighed Treværelseslejligheden Mirtillo med 4 sovepladser, hvilket var en dejlig lejlighed godt udstyret. Magen til gæstfrihed skal man lede længe efter, Flora som var værten (taler desværre kun Italiensk så ha tålmodighed, er bare det mest elskelige man kan finde). Man følger man kommer på besøg hos en slægtning. Ved ankomsten var der en flot velkomst kurv med alle fornødenheder til første dag. Vi blev også tilbudt grønsager fra egen produktion næsten dagligt, og de fortalte også hvordan de kunne anvendes. Ja vi blev inviteret på middag med de andre lejer en aften vor der blev serveret mange lokale egnsretter (rigtig fantastisk oplevelse). Vores datter havde 13års fødselsdag dagen før vi skulle spise sammen alle sammen (dette havde de bemærket i hendes pas). Så de havde bagt fødselsdagskage og kom med kagen med lys og champagne, og sang Italiensk fødselsdagssang for vores datter, ja det er virkelig et sted man bare har det rart.

Man skal blot kunne leve med at det er ca.15 km ned i dalen for at kunne købe ind. Der er selvfølgelig den mulighed at køre op bjerget til den lille by højre oppe hvor man kan gøre diverse indkøb også, det er blot en del dyrere end nede i dalen.

Eneste minus ligger frygtelig langt fra alting, medmindre man er total bidt af at vandre så er der udfordringer nok i dette område for ikke at tale om cykle.

Læs mere

Tony Bo og familie fra Galten boede på Agriturismo Flora i Chiusi della Verna fra d. 4. til d. 11. juli 2009.

Både Budrio og Chiusi Della Verna levede op til vores forventninger. Begge steder blev vi varmt modtaget og vi nød de dejlige steder og de dejlige omgivelser.
Vores uge i Chisusi var dejlig for os - højt til vejrs, stille og roligt, skøn udsigt, varmen tempereret, skønne vandremuligheder. Vi havde en ekstra god oplevelse i Chiusi da vætsfamiliem torsdag aften indbød til spisning efter stedets traditioner. Alt fungerede til vores tilfredshed.

Læs mere

Karin og familien fra Fredericia boede på Agriturismo Flora i Chiusi della Verna fra d. 10. til d. 20. september 2008.

Vi bestilte dette sted, fordi det skulle opfylde krav om blandt andet to soverum, så ingen skulle sove i stuen. Dette fungerede også efter hensigten.
Chiusi della Verna er en meget lille by, hvor man kan indkøbe de mest nødvendige forbrugsmidler, men selvfølgelig til en noget højere pris end i supermarkedet i Bibbiona. I bakkerne over byen findes et gammelt kloster som er et besøg værd. Hvis man ønsker at bestille et ophold på Agriturismo Flora skal man være klar over, at der skal køres til alting - enten den ene vej ned af snoede veje eller den anden vej ned også af snoede veje, hvilket godt kan være en ulempe. Hos Agriturismo Flora føler man sig hurtigt hjemme. Fru Flora er utrolig sød og hjælpsom selv om hun ikke taler andet end italiensk, går det alligevel. Selve lejligheden var ok, blot kunne man ønske sig nogle bløde stole til afslapning efter en lang dag på tur. Ikke for at lyde alt for klagende så kunne madrasserne godt trænge til en udskiftning da nogle af fjedrene kunne mærkes i ryggen. Tips til andre kunne være at man skal overveje beliggenheden, der er meget smukt og fredeligt i bjergene, men altså langt til alt.
Servicen fra in-italia er helt i top, altid klar til at hjælpe og bookingen foregår uproblematisk.

Læs mere

Thomas og familien fra Birkerød boede på Agriturismo Flora i Chuisi della Verna fra d. 19. til d. 26. juli 2008.

Vi har rigtig slappet af og hygget os, Flora inviterede til dejlig mad sammen med de andre feriegæster hvor alt var hjemmelavet, det gav en rigtig god stemning da vi således kendte hinanden lidt. Dog ville det være lettere hvis engelskniveauet var lidt højere så vi kunne kommunikere uden tegnsprog.

Læs mere
 
search map