Det gamle stenhus ligger på en bakketop, ja faktisk burde vi sige en lille bjergtop, for med 650 meter over havets overflade udgør det faktisk rent geografisk set et bjerg. Udsigten herfra er virkelig imponerende!
Huset går helt tilbage til midten af syttenhundredetallet, men det er for nylig (2006) blevet istandsat og opdelt i fire lejligheder samt ejernes egen bolig (på 1. sal). Lejlighederne er blevet møbleret i en rustik og gedigen stil, der passer smukt til omgivelserne. De har alle TV, fire gasblus og mikrobølgeovn. Alt er velholdt og meget smagfuldt.
Læs mere om Podere la Provenca
Alle lejligheder har privat udeplads med bord og stole, og i haven finder vi et 12 x 6 meter stort svømmebassin omgivet af liggestole. Når man sidder her, kan man på klare dage se helt til Trasimenersøen, Chiusi, Perugia og Assisi.
Her er desuden også parkering, vaskemaskine til fælles brug, grill og økologisk køkkenhave, hvor gæsterne frit kan hente grøntsager og krydderurter. Nærmeste restaurant og indkøbsmuligheder finder du i Chianciano Terme, som ligger omkring 3 km fra huset. Vi kan også anbefale et besøg i nabobyen Montepulciano, ca. 5 km væk.
Det skal bemærkes, at der tæt på huset befinder sig en mast med højspændingsledninger - ved inspektionen af huset fandt In-Italias medarbejdere dog ikke, at det forstyrrede idyllen.
er ca 50 m² og ligger i stueetagen. Lejligheden består af stue med pejs, køkkenhjørne og sovesofa til én person (bruges mod betaling af tillæg), soveværelse med dobbeltseng og badeværelse med toilet og bruser.
er ca. 50 m² stor og ligger i stueetagen. Lejligheden består af stue med pejs, køkkenhjørne og sovesofa til én person (bruges mod betaling af tillæg), soveværelse med dobbeltseng og badeværelse med toilet og bruser. Lejligheden er handicapvenlig.
er ca. 50 m² stor og ligger i stueetagen. Lejligheden består af stue med pejs, køkkenhjørne og sovesofa til to personer (bruges mod betaling af tillæg), soveværelse med dobbeltseng og badeværelse med toilet og bruser. Lejligheden er handicapvenlig.
er ca. 100 m² stor og ligger i stueetagen. Lejligheden består af stue med køkkenhjørne, stor pejs og sovesofa til en person (bruges mod betaling af tillæg), to soveværelser med dobbeltseng og to badeværelser med toilet og bruser.