Casale Chieteno ligger 4 km uden for Cetona i rolige og flotte omgivelser. Du ankommer til gården ad en grusvej, der skærer gennem landskabet og skoven.
Her findes parkeringsplads, grill i haven og svømmebassin (7 x 14 meter) med udsigt over dalen. I stueetagen er der desuden fælleslokale, hvor man efter aftale med ejeren kan få arrangeret middag med gårdens egne produkter og andre lokale råvarer.
Læs mere om Casale Chieteno
Ved istandsættelsen blev huset opdelt i seks lejligheder samt det føromtalte fælleslokale. Lejlighederne er alle flot og elegant møblerede og råder over pejs, selvstændigt varmeanlæg og fjernsyn. De største lejligheder råder desuden over opvaskemaskine.