Agriturismo i Certaldo i Toscana

Caselsa

Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Den autentiske, gamle, forhenværende bondegård med de karakteristiske stenhuse, ligger centralt i Toscana og strategisk godt i forhold til det såkaldte "trekantsområde". Det vil sige cirka lige langt til Firenze, Siena og Pisa. Og du er tilmed også tilpas tæt på kysten til at tage en tur ud og dyppe tæerne og afslutte dagen med et festmåltid af fisk og skaldyr.

Du er omgivet af vinranker, kirsebær- og valnøddetræer

Den gamle gård Caselsa, som består af af to bygninger (hovedhuset og laden), er fra starten af 1900-tallet. Huset er blevet renoveret og er i dag opdelt i syv dejlige lejligheder, alle med eget møbleret udeområde. Her kan du sidde og nyde udsigten og dine måltider. Får I lyst til at grille en aften, er der på stedet tre fælles grillområder, I kan gøre brug af.

Læs mere om Caselsa

Dejlige dage fyldt med spændende eventyr

Den dejlige værtsfamilie byder dig varmt velkommen og giver jer gerne en introduktion til nærområdet. I kan også få gode tips og anbefalinger til gode restauranter, indkøbsmuligheder og seværdigheder. I bor strategisk godt i forhold til flere af Toscanas mange kulturbyer, som f.eks Firenze, Siena og Pisa. Også historisk interessante Volterra og den pittoreske San Gimignano ligger i fornuftig køreafstand fra gården. Er du vininteresseret, er der kun en lille times kørsel til Greve in Chianti og hele Chiantiområdet.

En yderligere fordel ved at bo på Caselsa er, at der kun er 4 km til den hyggelige middelalderby Certaldo, som både har en nyere del med masser af butikker og restauranter etc, og så den historiske del du når med en kort tur i svævebanen. Skulle du en aften få lyst til ægte italiensk pizza, er det godt at vide, at det nærmeste pizzeria ligger blot 2 km fra Caselsa.

Gå lange, dejlige ture eller se landskabet på cykeltur

Du bor naturskønt, så benyt chancen til gå- eller cykelture i området. Og er du mere til almindelig afslapning ved poolen, kan du slappe af i liggestolene under parasollen med en god bog, og når sulten melder sig, er der ikke langt til din lejlighed og et hurtigt måltid, som du kan nyde på dit udeområde.

Alle lejligheder har eget udeområde

Der er kun fem lejligheder på Caselsa, så der er roligt og fredeligt. Du får alt det du skal bruge til et godt ophold. Alle lejligheder har satellit-TV, wi-fi, opvaskemaskine, ovn, køleskab med lille fryserum, brødrister, kaffemaskine, hårtørrer og loftvifte. Der er fælles vaskemaskine på stedet.

Lejlighederne på Caselsa

Lejlighed m. 2 soveværelser (Boccaccio)

Er på ca. 70 m² og fordelt på tre etager. I stuen findes et opholdsrum med tekøkken. En trappe op finder du et soveværelse med to enkeltsenge og badeværelse med bruser. Endnu en trappe op findes nok et soveværelse med dobbeltseng samt badeværelse med bruser.

Lejlighed m. 3 soveværelser (Lauretta)

Er på 160 m² og ligger i stueetagen med møbleret udeområde. Lejligheden består af en større stue med pejs og spisebord, separat, mindre køkken, soveværelse med dobbeltseng og privat badeværelse med toilet og bruser, to soveværelser med dobbeltseng og to badeværelser med toilet og bruser. Lejligheden ligger med udsigt til poolen.

Lejlighed m. 2 soveværelser (Filostrato)

Er på 82 m² og ligger på første sal med indgang via glasdøre. Der er møbleret udeområde i stueplan ved lejligheden. Lejligheden består af en stue med sovesofa til en person, separat, mindre køkken, soveværelse med dobbeltseng, soveværelse med to enkeltsenge og to badeværelser/toilet med bruser. Lejligheden vender mod poolen.

Lejlighed m. 3 soveværelser (Panfilo)

Er 130 m² og ligger i to plan med indgang fra den overdækkede terrasse i stueetagen, hvor der er stue, separat mindre køkken, endnu et opholdsrum med hems med dobbeltseng og badeværelse med toilet og bruser, soveværelse med dobbeltseng og et badeværelse/toilet med bruser. På første sal finder vi et soveværelse med dobbeltseng og endnu et badeværelse/toilet med bruser. Foran lejlighedens indgang er der overdækket terrasse med bord og stole. Der er udsigt mod poolen.

Lejlighed m. 2 soveværelser (Decamerone)

Er 102 m² og ligger på første sal med udvendig trappe. Der er møbleret udeområde. Lejligheden består af stor stue med køkken, et soveværelse med to enkeltsenge, et soveværelse med dobbeltseng og to badeværelser/toiletter med bruser. Dette er stedets største lejlighed, med udsigt mod poolen og olivenlunden.

Skjul teksten
 

Søg priser og
bestil ophold

Søg priser og
bestil rejse

Kun ophold
+Fly & ophold
Nyhed
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
 

Gæstebedømmelser af Caselsa

Læs personlige anmeldelser af Caselsa som ligger i Chianti vindistrikt. Bedømmelserne af agriturismoen er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Caselsa. Foruden vurdering af selve agriturismoen kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.

Se alle 2 anmeldelser fra Caselsa

Flot sted

Caselsa er et skønt sted, hvor der fra de fleste lejligheder er en fantastisk udsigt, skønt og stort poolområde og allerbedst - der er flere liggestole og parasoller end der normalt er på sådanne steder. Jeg skal sige, at mens vi var der, var der maks. 4 ud af 7 lejligheder besat, og vi havde liggestole i overskud. Der er rent, meget hyppig skift af håndklæder og sengetøj og tæt til indkøb og spisesteder. Stedet er et fantastisk sted til dem, som værdsætter smuk natur lige unden for vinduet og fred og ro. Småbørnsfamilier skal, efter min opfattelse, overveje om dette er stedet, da de øvrige gæster givet forventer fred og ro. Det ligger lidt i denne ferieform. Varm anbefaling til stedet.

Læs mere

Bedømmelse af Caselsa

Læs mere

Bettina og familien fra Tranbjerg boede på Caselsa i Certaldo fra d. 6. til d. 13. august 2011.

Jeg har kun rosende ord at videregive om min bestilling af ferie gennem in-italia og mit ophold på Caselsa.

Vi har nydt en dejlig ferie i fantastiske omgivelser.

Vi fik en rigtig god modtagelse af Barbara, da vi ankom til Caselsa, hun brugte tid på en rundvisning med forklaring af diverse ting. Samtidig var der også sørget for lidt vand, vin, brød mm. da vi kom – som en ekstra service hvis man ikke lige havde fået handlet :- )

Ejeren af Caselsa var forbi et par gange i løbet af ugen, for at høre om alt var ok, og han lagde et lille ”farvel og tak”-brev til os da vi rejste derfra. Derudover kom der en have/altmulig-mand hver dag, selvom han ikke talte engelsk hjalp han på bedste vis hvis vi havde spørgsmål.

I lejligheden er der en meget udførlig mappe med diverse nyttige informationer: supermarkeder, spisesteder, forslag til oplevelses-ture, opskrifter på enkelte italienske retter og meget andet.

Så det har været en positiv oplevelse på alle områder, og jeg kan sagtens forestille mig at bestille ferie gennem in-italia igen.

Læs mere

Smadar og familien fra Søborg boede på Caselsa i Certaldo fra d. 9. til d. 23. juli 2011.

Our vacation went very well and it is mainly thanks to the lovely Caselsa.

I think that the pictures on the website do not do the Caselsa justice, as it is much more beautiful in reality. The whole area is simply magical, the house, the swimming pool and the Tuscany view. The apartment that we lived in was very well equipped with all the necessities. It was not a luxury home, but it was a real country home- Toscana style and we loved it!

We have also gotten a really good service, as our towels got changed very often and after we have been there one week, our bed sheets got changed by 2 very nice cleaning ladies. Also the owner of the Caselsa came quit often and checked if everything was ok and that was very nice.

In regards to Certaldo, it is also a very nice city, where on the top of the city you can find Certaldo Alto – which is the old city. It is a very beautiful and cozy little old city with small wine tasting bars and a few very good restaurants. During our stay in Certaldo, there was the Marcantia in Certaldo which is held every year in July. It is a 5 day marked together with street shows such as theater and circus and it all takes place in the old city. We have been there 1 dag and it was very enjoyable.

In regards to restaurants in Certaldo, I kan send you an email with a name and a picture of a restaurant which we really liked in Certaldo Aldo.

All in all I just wanted to say that we had a great trip and I warmly recommend the Caselsa for anyone that is thinking of going on vacation to Toscany.

Læs mere

Hans Erik og rejsefølget fra Køge boede på Caselsa i Certaldo fra d. 9. til d. 23. juli 2011.

I juli 2011 boede vi to uger i Caselsa, hvor vi havde lejligheden Boccaccio.
Hele Caselsa er flot og meget omhyggeligt restaureret, og lejligheden har alt hvad man har brug for. Det er ikke nødvendigt at have egne knive eller andet med, kun badehåndklæder.

Serviceniveauet er meget højt. Ved ankomsten sent lørdag modtages vi af en meget venlig og hjælpsom ejer, der fortæller hvor der er søndagsåbent samt andre nyttige oplysninger. I lejligheden var der kaffe og brød til søndag morgen, samt vin og vand så vi kunne klare os ind til vi kunne komme ud at handle søndag.

Håndklæder og vistestykker byttes onsdag og lørdag. Sengetøjet skiftes lørdag af de venlige damer. Der er pænt, rent og ordentligt alle steder, og så er der meget fredeligt, også fordi der kun er 7 lejligheder. God udeplads med borde og stole, en pool på 12 x 6 , liggestole og parasoller samt en flot udsigt over landskabet fuldender billedet.

Vi har boet på Agriturismo flere steder i Italien og tøver ikke med at sige, at dette er det bedste sted vi har haft den fornøjelse at bo på.

Vi kan anbefale at man bortset fra om søndagen benytter COOP i Castelfiorentino frem for den i Certaldo der ligger indeklemt i byen og er meget trang.

Læs mere

Jakob og familien fra København S boede på Caselsa i Certaldo fra d. 24. til d. 31. juli 2010.

Vi nød opholdet ved Certaldo. Jeg kunne forstå på jer inden afrejsen at I endnu ikke havde været forbi "Caselsa" hvor vi boede. Jeg kan fortælle at det var lejlighed af meget høj standard med en fantastisk beliggenhed. Vi fór vild på vejen der til, da stedet er gemt lidt ad vejen og ejeren var så sød at komme og hente os. Alt i alt en rigtig god oplevelse, med god service og imødekommenhed.
I Certaldo kan jeg varmt anbefale den gamle bydel, hvor man tager en "bjergbane" op til. Fantastisk bydel, uden ret mange turister, men til gengæld nogle ganske fortrinlige restauranter.

Kan informere om at vi fortsatte turen efterfølgende til Greve in Chianti, hvor vi boede et sted kaldet "Santo Stefano". Jeg ved ikke om I kender det, men det kan varmt anbefales. Lille vingård med små lejligheder, lækker pool, søde mennesker, skøn vin!

Tak for jeres hjælp. Vi vil anbefale jer til venner og bekendte!

Læs mere
 
search map