Anmeldelser af Agriturismo Sant'Angelo

Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Gæstebedømmelser af Agriturismo Sant'Angelo

Læs personlige anmeldelser af Agriturismo Sant'Angelo som ligger i Toscana. Bedømmelserne af agriturismoen er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Agriturismo Sant'Angelo. Foruden vurdering af selve agriturismoen kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.
Bente og Mogens fra Jyllinge boede på Agriturismo Sant'Angelo i Castiglion Fiorentino fra d. 21. til d. 28. juli 2007.

Kanon sted for at sige det kort. Vi har været mange gode steder gennem årene, men dette var absolut i den gode ende. Man skal opleve de små bjergbyer rundt om, selvfølgelig Castiglion Fiorentino, men også mange andre små skønne byer.

Forbedringsmuligheder: Vi talte om at der måske manglede en lille infomappe, der kunne oplyse om praktiske oplysninger på et meget lavt niveau:
Hvor er skraldespande?
Hvor er vaskemaskinen?
Hvornår skifte håndklæder?
Restaurant, åbningstider, bestilling osv.
Receptionen fortalte en del, men fik ikke fortalt alt til alle.
Og så selvfølgelige tips, som I er i gang med at samle nu.

Men uanset hvad: Vi kommer tilbage.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2007
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Majken og familien fra Allerød boede på Borgo San Pecoraio fra d. 14. juli til d. 21. juli 2007 og derefter på Agriturismo Sant'Angelo i Castiglion Fiorentino fra d. 21. til d. 28. juli 2007.

Vi er netop vendt hjem efter en fantastisk ferie booket igennem jer og vil her igennem give jer lidt positiv feedback.

Vi havde booket 2 x 7 dage, hvor 1 uge var ved Borgo San Pecoraio.

Vores hus lå helt fantastisk med udsigt over de toscanske bakker og med havet i baggrunden. Vi indtog vores måltider på den skønne terrasse som gav os en fantastisk udsigt helt til Elba. Lejligheden var ren og pæn, der var gode indkøbsmuligheder både i den lille by Riparbelle hvor der lå en super god slagter og bager, og når vi tog turen til coop som lå i en nærliggende by ca. 15 km. fra huset. Coop har åbent søndag. Eneste minus ved denne lejlighed er, at der ikke er aircondition.

Uge 2 var nedenstående lejlighed. Helt perfekt. Lejligheden er indrettet i en klasse for sig. Flotte møbler, rent og pænt og der udleveres både håndklæder til poolen og flere håndklæder til bad mv. Både håndklæder og sengetøj skiftes i løbet af ugen. Lejlighederne har aircondition. Lejligheden er indrettet i 2 etager, men der er ikke som I skrev i jeres beskrivelse bad på 1.sal. Det ville være fint hvis I skrev i jeres info, at alle forretninger er lukket i området søndag. Restauranten og deres frokostservering på stedet er nemlig ligeledes lukket både søndag og mandag, og den nærliggende pizzaria har kun åbent fra 12.30 til 14.00. Vi fik først mad søndag aften efter 19.00 idet vi ikke havde været opmærksomme på det, og ALT var lukket. Lejligheden ligger helt perfekt som udgangspunkt for ture. Der er 2 timers kørsel til Rom og 2 timer til Firenze ligesom alle vinbyerne ligger i behagelig afstand.

Så tusinde tak for en rigtig dejlig sommerferie!

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2007
Antal rejsende 2 voksne, 2 børn
Navn
Kirsten og hendes mand fra Aabenraa boede på Agriturismo Sant'Angelo i Castiglion Fiorentino fra d. 7. til d. 14. juli 2007.

Turen gik for vores vedkommende i bil via Østrig, hvor vi har et lille familedrevet hotel i Telfs, hvor vi overnatter. Derfra var der (incl pauser) ca 6 timers kørsel til St. Angelo. Boligen levede helt op til forventningerne. Alle/de fleste boliger er placeret med udgang til pool-området, hvor der var hektisk aktivitet til kl 19.00. Men så løjede det af. Meget fint område, fint vedligeholdt med daglige rensninger af poolen. Indkøbsmulighederne kræver absolut bil - Konveniene ligger ca 5 km. fra stedet og er et godt og velforsynet supermarked. Lucignano var et rigtg godt sted at tage hen - spændende lille by med gode resaturanter og mange vinsalgssteder.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2007
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Laila og Steen fra Herning boede på Agriturismo Sant'Angelo i Castiglion Fiorentino fra d. 9. til d. 16. juni 2007.

Har I været glade for byen og området?
Det var vi helt sikkert. Det er et dejligt område. Bedst synes vi nok om Cortona, som ligger i samme afstand fra St. Angelo som Cast. Fiorentino.

Har opholdsstedet levet op til jeres forventninger?
Det har det. Det er et dejligt fredeligt sted at bo. Ved ikke hvordan det er i højsæson men det var rigtig fint da vi var der i uge 24. Dejlig pool, god udsigt over området og dejlig lejlighed. Den var ikke så stor, men når vejret er godt, betyder det ikke noget.

Har I tips til de næstkommende?
Tag til Cortona. Og Lucignano var også en oplevelse. Et godt råd er også at besøge et af turistinformationerne og få lidt info. om området.

Har I ellers andre kommentarer om bolig, området, de lokale eller os?
Om jer: Godt informationsflow i forløbet før ferien. Vi har fået lige præcis de informationer, som vi har haft brug for. Ellers ingen yderligere kommentarer.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juni 2007
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Christian og hustru fra Køge boede på Agriturismo Sant'Angelo i Castiglion Fiorentino fra d. 22. til d. 29. juli 2006.

Vi er generelt meget tilfredse med de overnatninger vi bookede gennem jer, og har kun 3 mindre kommentarer, der alle 3 går på vores ophold i Brolio (Saint Angelo):
1) Der mangler en informationsmappe, hvor de mest basale oplysninger fremgår, eksempelvis hvornår restauranten har åbent, hvornår det er muligt at få frokost, hvor det nærmeste supermarked ligger (herunder, at alt er lukket søndag, så det gælder om at handle når man kommer lørdag), at der bliver skiftet linned onsdag, hvad koster lejen af cykler etc.
Helt i top ville det naturligvis være, hvis de nævnte nogle af de lokale vingårde og seværdigheder, eller de mange shopinng out-lets, der ligger i området.

Det skal dog nævnes, at personalet var meget hjælpsomme til at afdække disse spørgsnål i receptionens åbningsperiode (som dog var begrænset).

2) I beskivelsen af restaurantens prisniveau kan vi kun tilslutte os, at niveauet er yderst rimelig - faktisk er det billigt for mad af den kvalitet og dertil kommer et meget fair prissat vinkort. Alt i alt er restauranten en oplevelse.

3) Det er muligt at købe morgenmad men det koster 10 ? pr. person og det kan absolut ikke retfærdiggøres. Det må alene karakteriseres som en skrub-af pris, da de tydeligvis ikke gider stå tidligt op...

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2006
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Bjarke og familie fra Wassenaar i Nederlandene boede på Agriturismo Sant'Angelo i Castiglion Fiorentino fra d. 29. juli til d. 5. august 2006.

Her har vi kun rosende ord. Alting var superlaekkert og de leverede endda duge, viske stykker, wc papir, koekke rulle da vi ankom. Der var badelagner til os alle og personalet var alle soede og havde fremragende engelsk. Deres restaurent var over det normale og vi havde en rigtig luksustur! Alt paa vaerelserne var laekkert og af ordentlig kvalitet.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2006
Antal rejsende 2 voksne, 2 børn
Navn

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Maj 2006
Antal rejsende 6 voksne
Navn
 Anmeldelsen er skrevet på norsk. Klik her for at se originalen

Hvis en bedømmelse ikke er skrevet af en dansk gæst vil du kunne læse vores oversættelse som er frit oversat. Du kan naturligvis også altid læse den originale anmeldelse.

Foruden anmeldelser fra In-Italias gæster kan du på mange af vores ferieboliger også finde vurderinger fra TripAdvisor, ligesom mange vælger at anmelde In-Italia på Trustpilot. Husk at du også kan få inspiration til din ferie i Italien på bloggen.

Side Forrige side 1 2
 
search map