Agriturismo i Castellina in Chianti i Toscana

Riserva di Fizzano

Pris fra pr. pers.
Gartnerne
Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Riserva di Fizzano ligger ualmindelig smukt i bakkerne 5 km uden for Castellina in Chianti omgivet af maleriske vinmarker og enorme skove.

Elegant vingård

I dag er Riserva di Fizzano yderst velholdt og helt renoveret med henblik på at skabe et komfortabel og elegant miljø blandt de vinmarker, der hører til den store vinproducent Rocca delle Macie. På deres hovedsæde, 5 kilometer herfra, arrangeres der for resten vinsmagning for gæsterne på Riserva di Fizzano en gang om ugen. Den direkte vej derover går ad en grusvej gennem vinmarker og er en smuk oplevelse i sig selv.

Læs mere om Riserva di Fizzano

Restaurant, pool og børnepool

Her er også restaurant med udendørs terrasse, en flot pool med børnebassin og tilhørende terrasse, hvorfra udsigten over vinmarkerne er helt fantastisk. I restauranten serveres gårdens bedste vine og den gode olivenolie til inspirerende retter, som tager udgangspunkt i den lokale tradition for madlavning. Betjeningen er behagelig og venlig, priserne er til at betale og der er mulighed for både morgenmad, frokost og aftensmad.

Smagfuldt indrettede lejligheder

Lejlighederne ligger alle i de gamle bygninger, og de spændende detaljer i sten, træværk og cotto er mange. Møblering er smagfuld og ikke overlæsset, således at rummene fremstår sobre og elegante. De har alle fjernsyn med de vigtigste internationale kanaler udover de italienske.

De lejligheder som ikke har egen have råder over bord og stole i skyggen af oliventræerne i en fælles have, hvor man kan nyde sine måltider udendørs. Den ligger ca. 50 m fra lejlighederne. I haven finder man desuden en lille legeplads til mindre børn.

Lejlighederne på Riserva di Fizzano

Toværelseslejlighed Classic med 2/4 sovepladser (1. sal)

Lejlighederne ligger på første sal og er ca. 40-55 m². Den består af opholdsstue med køkkenhjørne samt sovesofa til to børn (max. 12 år), soveværelse med dobbeltseng og badeværelse med toilet og bruser.

Toværelseslejlighed Garden med 2/4 sovepladser (stueetage med have)

Lejlighederne ligger i stueetagen og råder over egen have med bord og stole. De er ca. 40-50 m² og består af opholdsstue med sovesofa til én person over 10 år eller to små børn (max. 10 år) og køkkenhjørne, soveværelse med dobbeltseng samt badeværelse med toilet og badekar.

Treværelseslejlighed Classic med 4/6 sovepladser (1. sal)

Lejlighederne ligger på første sal og er ca. 60-75 m². De består af opholdsstue med køkkenhjørne samt sovesofa til to børn (max. 12 år), soveværelse med dobbeltseng og soveværelse med to enkeltsenge og badeværelse med toilet og bruser.

Treværelseslejlighed Garden med 4/6 sovepladser (stueetage med terrasse)

Ligger i stueetagen og er ca. 74 m². Stuen har opmuret køkkenhjørne, sovesofa til én person over 10 år eller to små børn (max. 10 år) samt udgang til terrassen; stuen oplyses dels af et vindue mod nord, dels af glasdørene ud mod terrassen. Fra stuen kommer man ind i et soveværelse med dobbeltseng og nordvendt vindue. Fra stuen kommer man også via en korridor til både badeværelset med badekar og et stort vindue ud mod det lille torv og til det andet soveværelse, dette med to enkeltsenge og også vindue ud til det lille torv. Lejligheden har egen terrasse med bord og stole med udgang fra stuen.

Treværelseslejlighed Plus Garden med 4/6 sovepladser (stueetage med terrasse)

Ligger i stueetagen og er ca. 72 m². Lejligheden består af opholdsstue med pejs og håndvask i sten samt sovesofa til én person over 10 år eller to små børn (max. 10 år) og køkkenhjørne, soveværelse med dobbeltseng og soveværelse med to enkeltsenge samt to badeværelser, af hvilke et med toilet og bruser og et med toilet og badekar. Lejligheden råder endvidere over privat have med bord og stole

Skjul teksten
 

Søg priser og
bestil ophold

Søg priser og
bestil rejse

Kun ophold
+Fly & ophold
Kun billeje
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
 

Lignende boliger

Agriturismo Montalbino

Montespertoli, Toscana

Podere Il Selvino

Terricciola, Toscana

Borgo di Pietrafitta

Castellina in Chianti, Toscana

Anbefalinger til dig

Antica Taverna Casagrande

Figline Valdarno, Toscana

Fattorie Santo Pietro

San Gimignano, Toscana

La Torraccia di Chiusi

San Gimignano, Toscana

Populært i Toscana

search map