Anmeldelser af Podere Palazzolo

Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Gæstebedømmelser af Podere Palazzolo

Læs personlige anmeldelser af Podere Palazzolo som ligger i Chianti vindistrikt. Bedømmelserne af hotellet er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Podere Palazzolo. Foruden vurdering af selve hotellet kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.
Hanne og rejsefællen fra Odense C boede på Il Palazzolo i Castellina in Chianti fra d. 12. til d. 16. august 2006.

Vi har været meget tilfredse med det hele. Synes at både byen og Chianti-området var helt fantastisk. Det samme var Il Palazzolo, en lille perle, hvor vi virkelig nød opholdet, og hvor vi godt kunne finde på at vende tilbage til en anden gang.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode August 2006
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Lotte og hendes mand fra Herning boede på Il Palazzolo i Castellina in Chianti fra d. 1. til d. 9. august 2006.

Vores ophold i Italien var OK, men vi tog hjem 4 dage før tiden pga. graviditet (jeg var dårlig, havde kvalme m.v., så det var ikke så god en kombination med varmen). Stedet var OK - der var meget rent på stedet, hvilket var lækkert. Morgenmaden var dog ikke ligefrem nogen god oplevelse. Jeg tror måske bare, vi havde valgt et forkert område at holde ferie - man skulle køre langt for at komme til de lidt større byer, men det vidste vi jo på forhånd. Jeg tror ikke, vi vælger at tage til Italien igen lige foreløbig.

Vi har været 100% tilfredse med In-Italia. Vi var ret sent ude mht. at booke vores feriested i år, men synes, at vi har fået en utrolig fin behandling af jeres "selskab" - tak for det. Vi vil bestemt anbefale jer til andre, som skal afsted til Italien.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode August 2006
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Ellen og Troels fra København N. boede på Il Palazzolo i Castellina in Chianti fra d. 29. juni til d. 2. juli 2006.

"Il Palazzolo" ligger på en skråning lidt uden for Castellina by. Laura stod på vejen og tog imod. Hun er den sødeste vært, man kan forestille sig. Hun er meget kreativ og nusser og ordner i haven næsten konstant. Mens vi var der, lavede hun bla. et romantisk jacuzzi på en lille høj med myggenet over. Hun spurgte os til råds flere gange og skabte meget "hygge" omkring os og de andre gæster med sit venlige væsen og en anderledes morgenmad ved små borde udendørs til Andrea Bocelli musik, hvor hun servede caffé latte og små små bruchettaer med diverse lækkerier, - små "nyheder" hver morgen på ta'selv bordet. Selve huset er flot og værelserne er indrettet meget personligt med malerier, "nipsting" og fint badeværelse. Dejlig pool med fantastisk udsigt over markerne. Der er meget stille såvel om dagen som om natten, men en enkelt nat var der hunde, som havde lidt svært ved at finde roen. Der boede ca. 5 andre par, mens vi var der, men vi så den kun til morgenmad og et par gange ved poolen. Laura pusler meget om huset, haven og gæsterne, og vi kan ikke forestille os et bedre sted i Toscana, hvis den hjemlige hygge og stemningen skal i højsædet. Vi ringede til Laura senere på ugen, da vi var havnet et sted syd for Siena (ikke gennem In-Italia), fordi vi bare ville "hjem" til hende!!
Castellina har den ideelle beliggenhed for ture til Siena, San Gimignano, hele Chianti-området med vingårdsbesøg samt evt. Firenze eller Volterra. Byen er lille, men hygelig. Der er supermarked, barer, caféer, biograf og mange butikker med dagligvarer. Desuden gode steder (pizzeria/restaurant/trattoria), når sulten melder sig. God is og mange vinbutikker, internetcafé i hovedgaden og søde mennesker overalt. Ikke overrandt af turister - især ikke om aftenen, hvor de fleste er taget videre igen. Vi kommer meget gerne tilbage!

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juni 2006
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Karin og Søren fra Taastrup boede på Il Palazzolo i Castellina in Chianti fra d. 24. til d. 27. juni 2006.

Il Palazzolo ligger i en helt fabelagtig smuk natur. Her er meget fredeligt med kun få trafikanter til et par naboer. Eneste støj var især én nat fra hunde, som gøede uafladeligt et sted i dalen. (det lød som en hundepension med adskillige hunde) Huset / værelserne er gennemgribende sat i stand. Der er køleskab og fryser til gæsternes rådighed, så det er muligt at opbevare madvarer til et simpelt måltid. Måltidet kan passende indtages ved havemøblerne udenfor, hvor også morgenmaden serveres. Vi sad hver aften ude i mørket ved de små cafemøbler med et glas vin og nød stilheden, mens vi betragtede ildfluerne, som kom helt tæt på. Den kvindelige ejer er meget venlig og imødekommende og hun taler engelsk, så der var ingen problemer med kommunikationen. Il Palazzolo ligger i gåafstand (ca.1½ km.op/ned ad bakke) fra byen, men er det blevet sen aften inden man skal hjem, er der meget mørkt på den lille vej ! Værelset / stedet har til fulde levet op til vores forventninger.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juni 2006
Antal rejsende 2 voksne
Navn

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode August 2006
Antal rejsende 2 voksne
Navn
 Anmeldelsen er skrevet på norsk. Klik her for at se originalen

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode August 2006
Antal rejsende 2 voksne
Navn
 Anmeldelsen er skrevet på norsk. Klik her for at se originalen

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2006
Antal rejsende 2 voksne
Navn
 Anmeldelsen er skrevet på norsk. Klik her for at se originalen

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juni 2006
Antal rejsende 4 voksne
Navn
 Anmeldelsen er skrevet på svensk. Klik her for at se originalen

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juni 2006
Antal rejsende 2 voksne
Navn
 Anmeldelsen er skrevet på svensk. Klik her for at se originalen

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Maj 2006
Antal rejsende 2 voksne
Navn
 Anmeldelsen er skrevet på svensk. Klik her for at se originalen

Hvis en bedømmelse ikke er skrevet af en dansk gæst vil du kunne læse vores oversættelse som er frit oversat. Du kan naturligvis også altid læse den originale anmeldelse.

Foruden anmeldelser fra In-Italias gæster kan du på mange af vores ferieboliger også finde vurderinger fra TripAdvisor, ligesom mange vælger at anmelde In-Italia på Trustpilot. Husk at du også kan få inspiration til din ferie i Italien på bloggen.

 
search map