Denne storslåede syttenhundretalsvilla Casafrassi ligger mellem Siena og Castellina in Chianti tæt på den kendte landevej Via Chiantigiana, hvor dit øje konstant tiltrækkes af det billedskønne landskab, og hvor vingårdene er talrige. Den prægtige villa er centrum for en stor gård, der byder på såvel 25 værelser og restaurant som produktion af vin, olivenolie og charcuteri.
Fred og ro hersker her, og leder du efter smukke omgivelser og afslapning i en del af Toscana, hvor du på kort tid kan nå frem til utallige seværdigheder, så har du fundet dit feriemål. Hvis du ønsker at forbrænde lidt af kalorierne fra maden og vinen, har du adgang til to svømmebassiner og en tennisbane samt gode muligheder for vandreture langs oldgamle stier i de omkringliggende skove.
Læs mere om Albergo Fattoria Casafrassi
Værelserne er store og lyse, nogle af dem befinder sig i selve villaen, andre i gæstefløjen. Fælles for dem er den stilfulde, særdeles toscanske indretning, privat badeværelse med bruser og toilet, satellitfjernsyn, sikkerhedsboks, mulighed for opvarmning og aircondition.
Hotellet byder desuden på stor parkeringsplads, bar, vaskeriservice, room service og konferencesal. Og så bør vi naturligvis nævne hotellets restaurant, hvor du kan nyde traditionel toscansk madlavning baseret på førsteklasses råvarer, som ledsages af gårdens egne vine (nå ja, de har da også andre, hvis det skal være) og eventuelt får det sidste touch med Casafrassis egen olivenolie.
Fantastisk service, dejligt sted i smukke omgivelse, fint værelse, god morgenmad og fin pool. Dejlig restaurant med god mad og god service. Vi vil meget gerne komme igen.
Vi tilbragte 5 dage på Casafrassi med 2 børn og vi var overordnet meget tilfredse med stedet. Ligger flot og ugenert med mange flotte og spændende turistdestinationer i nærheden.
Plusser: Hotelagtig service med daglig rengøring, bar og restaurant, dejligt poolområde, lækker restaurant.
Minusser: Familieværelse for småt med 2 børn, familieværelse lidt til den slidte side, ingen mulighed for at styre A/C på værelset fx til natbrug, intet køleskab på værelset. Morgenmad meget spartansk og af middelmådig kvalitet
Vi ville bestemt komme tilbage, men måske se om vi kunne få en anden værelsestype, da vi kunne høre på nogle af de andre gæster at der fandtes større og istandsatte værelser.
Hyggeligt sted i rustik italiensk stil. Dyrevenligt, flere havde Hund med, de havde selv 13 hvalpe som kunne høres over hele området. Dejlig natur omkring hotellet og en restaurant som lavede rigtig god mad. Hjemlige ansatte og meget hjælpsomme - kan varmt anbefales, især til voksne. Nok lidt kedeligt for børn.
Hyggeligt sted med fantastisk beliggenhed, stille og roligt.
Det er lidt slidt og man kunne godt gøre stedet lidt mere imødekommende især omkring pool og bar.
Når der ikke er balkon på værelserne har man lyst til at sætte sig i området og få en drink eller en øl, men det indbyder de ikke til og som nævnt er deres prisniveau alt for højt.
Vi havde en fantastisk ferie, men stedet virkede lidt "træt"
Vi var to voksne der var afsted og vi var supertilfredse med vores besøg på Albergo Fattoria Casafrassi! Der var roligt og afslappet, hvilket passede og perfekt. Utroligt smukt og gode værelser med en høj standart. Et stort plus var restauranten på gården hvilket gjorde at man ikke behøver at tage ud og spise til middag, i øvrigt er en lejebil nødvendigt da gården ligger uden for landsbyen.
Maden på gården var af høj kvalitet. Rigtigt god vin! Gården tilbyder vinsmagning af deres ejne vine.
Det havde været rart med en minibar eller anden kølemulighed i værelset, ellers var i helt tilfredse!
Vi havde simpelthen et super ophold! Boede her en nat, men kunne ha blevet her mange flere. Perfekt som weekend destination!