Anmeldelser af Agriturismo Collelungo

Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Gæstebedømmelser af Agriturismo Collelungo

Læs personlige anmeldelser af Agriturismo Collelungo som ligger i Chianti vindistrikt. Bedømmelserne af agriturismoen er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Agriturismo Collelungo. Foruden vurdering af selve agriturismoen kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.
Lotte fra Risskov boede på Agriturismo Collelungo i Castellina in Chianti fra d. 20. til d. 24. juli 2012.

Vi har haft en rigtig skøn tur til Italien, først en nat i Genova, så fire nætter i Lucca på den skønneste lille hyggelige hotel i den gamle bydel, og til sidst fire nætter på vingården Collelungo og til sidst en nat i Milano.
Opholdet på Collelungo var rigtig skønt, og vi har kun godt at sige om stedet. Personalet var sødt og hjælpsomt og der var dejlig fred og ro. Lejligheden var rigtig fin og ren. Og vejret var skønt. Vi vil gerne anbefale det til andre, der også gerne vil nyde ro og stilhed og smukke omgivelser.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2012
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Christian og Johanne fra Vanløse boede på Agriturismo Collelungo i Castellina in Chianti fra d. 10. til d. 16. september 2011.

Collelungo er et dejligt sted, beliggende et godt stykke fra hovedvejen, så man kan nyde stilheden i det skønne landskab. Til lejlighederne er der et fællesrum, hvor man kan benytte internettet og desuden købe vin fra vingården. Kan klart anbefales.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode September 2011
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Jan og rejsefælle fra Dragør boede på Agriturismo Collelungo i Castellina in Chianti fra d. 12. til d. 19. juni 2010.

I begge tilfælde har vi haft en super god oplevelse, der til fulde indfriede vores forventninger.

Turen med tog til/fra Pisa til Manerola gik let og uden problemer, og det var nemt at købe billetterne både i Pisa lufthavn og den anden vej i Manerola.

Lejligheden Terrazza Gabbiano i Manerola var hyggelig og havde en beliggenhed med en fantastisk udsigt ud over byen og kysten, og selv om den måske var lidt spartansk møbleret gjorde det ingenting, da vi det meste af tiden opholdt os udendørs, enten på ture i området eller ved at sidde på den store terrasse, hvor man - uanset tidspunt på dagen - altid kunne finde et sted med skygge, og nyde udsigten. Eneste punkt, der kunne have gjort oplevelsen ved at sidde på terrassen endnu bedre, var, hvis den var pyntet lidt op med et par krukker med blomster el.lign.

Collelungo var et kapitel for sig. Sjældent har vi oplevet så dejligt et sted. Stedet er utroligt velholdt og beliggenheden kun fem minutters kørsel uden for Castellina er pragtfuld og fredfyldt, med udsigt over olivenlunde, vinmarker og skove. Lejligheden Giraffa var særdeles veludstyret med lækkert stort soveværelse og badeværelse på første sal og god stue/køkken med egen terrasse i stueplan. Udenomsfaciliteterne med swimmingpool, grill plads, vinbar og bibliotek samt udendørs overdækket fællesterrasse, alt lavet meget smagfuldt, var blot med til at gøre helhedsindtrykket endnu bedre. Og betjeningen var også supervenlig og imødekommende, ja nærmest familiær. Vi benyttede os ikke af morgenmadsrestauranten, i stedet kunne vi hver aften bestille friskt morgenbrød, der næste morgen blev bragt lige til døren. I den uge vi boede på Collelungo var kun to eller tre af de øvrige lejligheder lejlighedsvis beboede, hvilket gjorde at vi stort set havde stedet for os selv.

De omkringliggende små vinbyer er alle meget hyggelige med mange gode restauranter, og hele området, centralt beliggende ift Siena, San Gimignano, Volterra og andre seværdigheder, indbyder til spændende udflugter.

Eneste negative ting på rejsen, og noget man skal være opmærksom på er, at Pisa lufthavn er vældig underdimensioneret ift. den trafik, der er på lufthavnen. Da vi kom retur med tog fra Manerola til Pisa, for at hente bilen vi havde bestilt hjemmefra til den videre færd til Collelungo, så var der en kæmpekø og over to timers ventetid på at få bilen udleveret. Ligeledes da vi kom retur fra Collelungo og skulle aflevere bilen samt checke ind, så var der igen to timers ventetid og en kæmpe kø på at komme gennem security-kontrollen. Så ikke noget med at komme i sidste øjeblik.

Men bortset fra det forløb turen perfekt, og det er bestemt ikke sidste gang vi har været i dette område.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juni 2010
Antal rejsende 2 voksne
Navn

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode April 2009
Antal rejsende 4 voksne
Navn
 Anmeldelsen er skrevet på norsk. Klik her for at se originalen
Petter og rejseledsager fra Hedehusene boede på Agriturismo Collelungo i Castellina in Chianti fra d. 12. til d. 16. august 2008.

Collelungo, ja der kommer vi helt sikkert tilbage til. Det var en helt speciel oplevelse. Skønne omgivelser og helt fantastisk opholdssted med en ro og fred som vi ikke fandt andre steder. Vi kørte 1300 km rundt i Toscana over 12 dage og netop Castellani in Chianti blev vores favorit sted og by, hvorfor vi vendte tilbage til området flere gange. I det hele taget var Chianti området helt fantastisk smukt, uanset tidspunktet på døgnet. Selve byen også med en fred og ro, ingen hast og bestemt ikke den store indkøbsby, men de butikker der var, var tilgengæld specielle og med rigtig god kvalitet på alle varesortimenter. Gode restauranter, specielt pizza stedet midt på gågaden, bedste pizzaer ever... Og så fik vi anbefalet en restaurant af collelungos personale. ca 2 km fra hotellet mod Radda. Hold da helt fest, hvilken en oplevelse. Det var Toscansk mad så det batter. Den kommer vi helt sikkert også tilbage til. (kan ikke huske navnet).

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode August 2008
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Heidi og Jacob fra Købenahvn Ø boede på Agriturismo Collelungo i Castellina in Chianti fra d. 28. juni til d. 1. juli 2008.

Har I været glade for byen og området?
Chianti-området var meget smukt, overalt oliventræer, rolige bakker, idylliske vingårde/farm-houses og masser af vinmarker. Byen Castellina in Chianti var lille, fin og hyggelig, uden alt for mange turister. Der var flere indkøbsmuligheder, flere små fine vin- og olieforretninger samt et par enkelte restauranter.

Har opholdsstedet levet op til jeres forventninger?
Opholdsstedet Agriturismo Collelungo opfyldte vores forventninger til fingerspidserne. Denne smukke vingård var særdeles idyllisk, smuk og fredfyldt. Udsigten derfra såvel som selve bygningen var malerisk og stedet viste tydeligt, at der var sans for detaljerne. Morgenmaden på stedet vil vi ikke anbefale, da den ikke er specielt spændende og man sidder desuden inden for i deres restaurant. Vi mener helt sikkert, at Collelungo fortjener en stjerne mere.

Har I tips til de næstkommende?
Hvis I ikke har så mange dage på Agriturismo Collelungo så vil vi anbefale at I nyder så meget at tiden som muligt på selve stedet. Gå en tur langs vinmarkerne og nyd poolområdet. I kan gå til nærmeste by langs vejen på ca. 45 min. Vi vil ikke anbefale, at I tager turen langs en sti, som de anbefaler i en brochure lagt i jeres lejlighed. Den tager ca. 1 time og 20. minutter og er igennem rosenbuske og træer.

Har I ellers andre kommentarer om bolig, området, de lokale eller os?
Lejligheden på Agriturismo Collelungo var dejlig, ren og hyggelig. Stedet Collelungo er oplagt for par uden børn, der ønsker at bo fredfyldt, stilfuldt og billedskønt. Der er en god restaurant i en nærliggende by, byen hedder Rada in Chianti, restauranten er pyntet med nogle fine gule blomster og ligger langs hovedvejen med en skøn udsigt.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juni 2008
Antal rejsende 2 voksne
Navn

Hvis en bedømmelse ikke er skrevet af en dansk gæst vil du kunne læse vores oversættelse som er frit oversat. Du kan naturligvis også altid læse den originale anmeldelse.

Foruden anmeldelser fra In-Italias gæster kan du på mange af vores ferieboliger også finde vurderinger fra TripAdvisor, ligesom mange vælger at anmelde In-Italia på Trustpilot. Husk at du også kan få inspiration til din ferie i Italien på bloggen.

Side Forrige side 1 2
 
search map