Agriturismo i Castellina in Chianti i Toscana

Agriturismo Collelungo

Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Collelungos historie går langt tilbage. Vi hører om gården første gang i kilder fra trettenhundredetallet, og siden da har stedet konstant været beboet og jorden dyrket. I dag er her indrettet en række mindre, velindrettede lejligheder, men her dyrkes også vin i meget stor stil kun 4 km fra Castellina in Chianti.

Malerisk landskab

Du har naturligvis mulighed for at købe gårdens vine direkte, men du kan også smage dem i selvbetjeningsbaren. Denne ligger i forbindelse med en lille læsesal med satellitfjernsyn, og her vælger du selv din vin, åbner og skænker selv op, hvorpå du noterer dit forbrug. Dette er noget andet end hotellernes sædvanlige triste minibar! På gården er der også en lille morgenmadsrestaurant.
Bygningerne er udtalt maleriske, og det samme gælder landskabet, for hvor end du vender dit blik, så møder dine øjne bakker og skråninger med vinmarker, dette gælder naturligvis også for udsigten fra poolen, der er omgivet af liggestole og parasoller.

Læs mere om Agriturismo Collelungo

Slap af i stilfulde omgivelser

Lejlighederne er velindrettede og sobert møblerede, de har alle badeværelse med toilet og bruser samt køkkenfaciliteter. De har til gengæld hverken aircondition, fjernsyn eller internetadgang, for Collelungo er tænkt som et sted, hvor man slapper af i stilfulde rustikke omgivelser. Som det fremgår af lejlighedernes antal sovepladser, så er det også et sted for par, ikke for børnerige familier. Alt er velholdt og afslappet her. Oppe fra parkeringspladsen og ned gennem boligerne til poolen er der en del trin og niveauforskelle.

Læs om lejlighederne på Agriturismo Collelungo

Skjul teksten
 

Søg priser og
bestil ophold

Søg priser og
bestil rejse

Kun ophold
+Fly & ophold
Nyhed
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
 

Gæstebedømmelser af Agriturismo Collelungo

Læs personlige anmeldelser af Agriturismo Collelungo som ligger i Chianti vindistrikt. Bedømmelserne af agriturismoen er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Agriturismo Collelungo. Foruden vurdering af selve agriturismoen kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.

Se alle 9 anmeldelser fra Agriturismo Collelungo

Virkelig dejlig sted??

Vi havde en fantastisk ferie i lejligheden Torre på Collelungo, og kan varmt anbefale den til andre. Stedet er meget rent og velholdt med en smukke udsigt over dalen. Vores vært Fabiola var en italienske perle, som var effektive og smilende og gjordt vores besøg yderste behageligt

Læs mere

Fantastisk sted i landlige omgivelser

Fantastisk indkvartering i gamle stenhuse på landet. Stille og roligt med vinmarker, olivenlunde og fuglesang i hjørnet af huset, men kun et par kilometer til den lille by Castellina in Chianti, hvor der er både restauranter og butikker. For dem, der ønsker at rejse, er Castellina godt placeret væk fra mange af Toscanas seværdigheder og byer.

Læs mere

Lækre, afslappende omgivelser, med hyggelig by og storbyer tæt på

Collelungo er et skønt sted for enden af en grusvej midt i olivenlunde og vindruemarker. Stedet er meget velholdt både indendørs og udendørs. Der er gode lejligheder med alt hvad man har brug for af køkkengrej, møbler og udendørs terrasse. Vi fik også rene håndklæder, samt viskestykker flere gange i løbet af de 9 dage vi boede på Collelungo.
Vi boede i lejligheden "Panthera" med køkken, stue, to store soveværelser og to tilhørende badeværelser. fordelt på to plan. Til lejligheden hører også egen "private" terrasse med bord/stole sæt og liggestole, samt dejlig aftensol og en fantastisk udsigt mod byen Castellina in Chianti. Der var også en fantastisk udsigt fra værelserne - skønt at vågne op til om morgenen.
Poolområdet og poolen er velholdt, der er masser af liggestole, borde og stole under pavillioner og et skønt loungeområde med sofaer og borde. Både ved poolen og i loungeområdet er der velfungerende Wi-Fi, mens det kniber lidt mere i lejlighederne pga. de massive stenvægge. Stedet har også et bibliotek/TV-stue og en vin-"kælder", hvor man kan forsyne sig med stedets egen vin. Desuden er det muligt at benytte en vaskemaskine på stedet.
Fabiola er den skønne værtinde på Collelungo. Hun hjælper med ind- og udtjekning og alt hvad man ellers måtte have behov for i løbet af ferien. Hun er på stedet dagligt, og er super sød og meget hjælpsom. Hele stedet omgives af en ukompliceret og meget afslappet atmosfære. Et perfekt sted at komme helt ned i gear og bare slappe af...

Læs mere

Fantastisk natur og frisk luft

Stille og fredlig indkvartering. Meget hyggelige værelser og gode køkkenudstyr, så der var mulighed for at tilberede egen mad. Dog var det meget varmt og mange insekter, så jeg tror at andre perioder for vingårdsferie er bedre end juli måned. Dejligt pool-område og meget god vin.

Læs mere

Fantastisk atmosfære og uovertruffen service

Vores første ferie i toscana, men bestemt ikke den sidste.
Sericen og gæstfriheden fra personalet på Collelungo er uovertruffen. Stedet er ubeskriveligt smukt. Gamle hyggelig bygninger omgivet af vinmarker, oliventræer, så langt øjet rækker. Herude er der ingen støj fra andet en dit eget åndedrag! Idyllisk og afslappende!
Vi må anbefale en bil med rimelig motorkraft, da vejen fra byen til Collelungo, kræver lidt hestekræfter
: )
Vi anbefaler varmest dette rejsemål!!

Læs mere

Dejlig og afslappet

Collelungo midt i Toscana/Chanti området er en dejligt og afslappende vingård.
Vi nød vores ophold her, specielt at der er en lille by i nærheden. Dog ikke i gåafstand.
Vi savnede at der var en gennemgang af hele Deres vin produktion.
Alt i alt et dejlig ophold omend prisen er lidt for dyr i forhold til hvad man får.

Læs mere
 
search map