Vingården Le Balze, som ud over vin også producerer olivenolie, frugt, grønsager og meget mere, tilbyder ophold i tre gode lejligheder, der er indrettet i de gamle avlsbygninger.
Vi befinder os kun to kilometer uden for den søde lille by Castelfranco di Sopra i en del af Toscana, hvor turismen endnu ikke er så markant. Landskabet er ellers spændende, men det skal ses, for det kan dårligt beskrives.
Læs mere om Le Balze
De tre lejligheder er møbleret i traditionel rustik stil, der giver de rette rammer for et ophold på landet. Hver lejlighed har sit eget udeområde i den frodige have med bord og stole, så mad og ikke mindst vin kan nydes i det fri. I haven findes for øvrigt også et svømmebassin på 12 x 6 meter. Og så er her for resten også et lille vaskeri til fælles brug for lejlighederne.
Er 36 m² og ligger i stueetagen. Lejligheden består af stue med køkkenhjørne og sovesofa til én person, soveværelse med dobbeltseng og badeværelse/toilet med bruser. Til lejligheden hører privat udeplads med bord og stole i haven.
Er 42 m² og befinder sig i en selvstændig lille bygning. Hele boligarealet ligger i stueetagen og består af stue med køkkenhjørne og sovesofa til to personer, soveværelse med dobbeltseng og enkeltseng samt badeværelse/toilet med bruser. Til huset hører privat udeplads med bord og stole i haven.
Er 75 m² og ligger i to plan med indgang i stueetagen. Her findes stue med køkkenhjørne, soveværelse med dobbeltseng og eget badeværelse/toilet med bruser samt gennemgangsstue med sovesofa til to personer og endnu et badeværelse/toilet med bruser. På første etage, hvortil man ankommer enten via den indre vindeltrappe eller ad den ydre trappe, finder vi et soveværelse med dobbeltseng og en stor privat terrasse. Lejligheden er udstyret med opvaskemaskine.