Vi havde for første gang lejet et hus igennem in-italia. Kontakten med In-italia før afrejsen var perfekt, hvilket føltes betryggende.
Vi valgte huset Casa Ciabatti, Castel Focognano i Toscana. Et utroligt dejligt hus/sted. Faktisk var stedet en del bedre end beskrevet på hjemmesiden, så vi var virkelig positivt overraskede. Huset var pænt og rent da vi kom, meget hyggeligt og italiensk. Værtsparret hr. og fru Ciabatti var utrolige venlige og søde ældre mennesker, typisk italienere som man straks kan lide. Og til vores store overraskelse havde de sat rødvin, kage og frisk frugt frem til os da vi ankom. I løbet af ugen kom hr. Ciabatti et par gange med f.eks. friske bønner, agurker, pærer osv. Et hus og værtspar vi klart kan anbefale, hvis man søger ro og ægte italiensk stil væk fra typiske turistområder. Men for at det hele ikke skal være for rosenrødt har vi dog en klage: Efter at have siddet i kø gennem Europa og vi derfor først nåede frem kl. 21.00 var en dårlig oplevelse at stå i byen nedenfor uden at kunne finde den nøjagtige adresse. Vores GPS havde fundet adressen, men den findes tilsyneladende flere steder inden for få km. Og kørselsvejledningen fra In-italia var absolut ikke til nogen hjælp, da den fortalte om nogle skilte, der skulle følges - skilte som ikke var der med mindre man kom fra modsatte side. Dette kunne klart have været bedre beskrevet. Efter forgæves at have spurgt flere italienere om vej var vi ved at opgive og forestillede os en overnatning i bilen. Gudskelov kom der endelig en meget flink familie, som kunne tale lidt engelsk. Vi fik derfor hurtigt ringet til det lokale nummer og de fik fortalt den italienske familie hvor vi skulle hen. Denne flinke familie kørte derefter de sidste 5 km foran os. Men på trods af den manglede kørselsvejledning har vi haft en god ferie hos Ciabatti.
Rejseperiode | Juli 2009 |
Antal rejsende | 2 voksne, 2 børn |
Navn | Lisbeth, Galten |
Rejseperiode | Juli 2008 |
Antal rejsende | 3 voksne, 2 børn |
Navn | Felicitas, Dortmund |
Hvis en bedømmelse ikke er skrevet af en dansk gæst vil du kunne læse vores oversættelse som er frit oversat. Du kan naturligvis også altid læse den originale anmeldelse.
Foruden anmeldelser fra In-Italias gæster kan du på mange af vores ferieboliger også finde vurderinger fra TripAdvisor, ligesom mange vælger at anmelde In-Italia på Trustpilot. Husk at du også kan få inspiration til din ferie i Italien på bloggen.