Feriebolig i Casciana Terme i Toscana

Villa Borri

Det udendørs termiske bassin Nyd det varme kurvand på Terme di Casciana Det udendørs termiske bassin og Villa Borri i baggrunden
 
Villa Borri er ikke tilgængelig i øjeblikket
Villa Borri er ikke en del af programmet hos In-Italia i øjeblikket. Men frygt ej, der er masser af andet godt at kigge på.

Vi har derfor fundet disse ferieboliger i samme område til dig:

>> Se flere udvalgte alternativer og priser her

>> Læs mere om ferie til Casciana Terme og se priser samt aktuelle tilbud på alle ferieboliger
Kun ophold
+Fly & ophold
Nyhed
Loading
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

Villa Borri ligger i hjertet af Casciana Terme i rolige omgivelser, og blot få minutters gang fra byens torv. Her kan du købe ind hos de lokale handlende eller spise på en af byens mange gode restauranter, hvor du kan vælge mellem det traditionelle rustikke, fisk- og skaldyr eller mere innovative steder, og på caféen lige rundt om hjørnet vil du kunne drikke din cappuccino eller espresso (eller noget stærkere) under parasollerne.

Hold ferie i historiske rammer

Villa Borri er egentlig en herregård fra 1700-tallet, nu helt moderniseret og shinet op fra kælder til kvist. I kælderen af den gamle villa er der blevet indrettet et welness-center, men stedets store force er beliggenheden lige op til det centrale torv med mange (gode) spisesteder et stenkast fra døren. Her kommer de lokale fra de nærliggende byer især i weekenderne, om foråret eller om efteråret, for at give børnene en god is og nyde stemningen i byens gader. Myldretid eksisterer ikke rigtig, og tiden går lidt langsommere end mange andre steder i den vestlige verden...

Læs mere om Villa Borri

Paradis for afslapning

Uanset om du kommer her med din bedre halvdel eller om du tager børnene med, bør afslapning være kodeordet. Det er ikke på Villa Borri, at du vil finde sports- eller andre aktiviteter og heller ej pool med rutchebane. Skulle du have lyst til en dukkert, er det muligt i det udendørs termiske bassin, der ligger på den anden side af gaden og året rundt har en temperatur på 35,7° men dette bassin er dog lukket om tirsdagen og om onsdagen og er kun åbent fra kl. 10.00 til kl. 19.00 i juli og august måned og til kl. 17.00 resten af året... Sagt anderledes: Det er langt bedre til hyggelig badning på koldere årstider end om sommeren. Børnefamilier finder her et godt sted for et kort stop, men det er ikke her at børnene har nok at foretage sig i en hel uge eller længere tid.

Byens kurbadanstalt med udendørs pool med kurvand

Casciana Terme er kendt for sine kurbade, og på Villa Borri kan du få det maksimale udbytte af badene. Lejlighederne er nemlig en del af byens kurbadeanstalt Terme di Casciana, hvor du, mod betaling, kan få alle tænkelige (og utænkelige) helse - og skønhedsbehandlinger. Selve badeanstalten ligger på den anden side af gaden - i haven ved badanstalten er der en udendørs pool med kurvand hvor du kan bade - også her sker adgang mod betaling. Dine børn er også velkomne så længe de ledsages af en voksen.

Områdets særpræg og udflugter

Casciana Terme er hyggelig men ikke enorm, og du vil sikkert have lyst til at komme på udflugt for at opleve mere af det skønne område, hvor olivenolie og vin hører til dagligdagen både hvad angår måltiderne og produktion store mængder. Vi anbefaler en udflugt til Lari, en gammel befæstet by med dobbelt bymur, der stadig beboes af de lokale uden hoteller i den gamle by. Fra Casciana Terme kommer du også hurtigt til bl.a. Pisa (35 km), Volterra (38 km), hvis skikkelse kan ses fra flere steder, eller kysten. Firenze ligger desuden ca. 60 km herfra, men nås bedst ved at tage toget i Pontedera, så parkering til bilen og adgang til miljøzone ikke bliver dagens udfordring.

Veludstyrede ferielejligheder med bl.a. aircondition og wi-fi

Lejlighederne ligger delvis i villaens hovedbygning og delvis i de gamle bygninger Le case dei contadini , hvor gårdens bønder oprindeligt havde deres boliger. De er yderst velindrettede, måske en anelse prangende, men med respekt for den traditionelle, toscanske stil; gulve i terracotta, klassiske møbler i lækre materialer og smukke, varme farver. Lejlighederne har plads til 2-6 personer, og ligger enten i stueetagen, på første eller anden sal (der er ingen elevator). De er rummelige, og udstyret med aircondition, minibar, pengeskab, satellit-tv samt wi-fi internetadgang. Der er desuden overdækket parkering til hver lejlighed. Efter nogle år, hvor villaen blev bestyret af selve regionen Toscana, i 2014 har ejerne besluttet sig for at selv bestyre den, hvilket vi anser som en klart fremskridt. Det er den samme familie der med succes driver den nærliggende Agriturismo Le Querciole - de har naturligt talent for gæstfrihed og har sørget for, at du med (økonomisk) fordel kan spise både morgenmad eller brunch på byens centrale café. Benyt dig gerne af deres viden og service for at bestille bord i byens restauranter; de sørger for at budskabet om hvad du bedst kan lide og gerne vil spise kommer igennem uanset hvor god tjeneren er til engelsk.

Læs om lejlighederne på Villa Borri

Skjul teksten
 
 

Gæstebedømmelser af Villa Borri

Læs personlige anmeldelser af Villa Borri som ligger i Toscana. Bedømmelserne af ferieboligen er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Villa Borri. Foruden vurdering af selve ferieboligen kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.

Se alle 4 anmeldelser fra Villa Borri

Villa Borri

Fin lille landsby med herligt termisk bad. Dejlig lejlighed og hyggelige omgivelser. Rent og fint, alt godt!

Læs mere

Hyggeligt område, men kedelig og mørk lejlighed

Toscana er generelt et fantastisk område, og Casciana Terme en hyggelig, men noget mennesketom by. Vi var rigtig glade for at have lejet bil, hvilket gjorde det utrolig nemt at komme rundt i området og f.eks. handle ind i et regulært supermarked, da der i byen kun er små kiosklignende butikker.

Selve lejligheden er nu ikke noget at skrive hjem om. God størrelse og ok seng. Vi boede på 2. sal i en meget mørk lejlighed - kun tre (meget) små vinduer gjorde det umuligt at nyde udsigten fra lejligheden, og der var generelt meget indelukket. Sparsomt udstyret (vi savnede bl.a. vinglas). Aircondition var begrænset til ikke at kunne køle lavere end udendørs temperaturen, så det var reelt mere en ventilator. Der var ikke WI-FI som i beskrivelsen, og ikke meget hjælp at hente i receptionen. Det såkaldte "wellness område" i kælderen var lukket/ikke-eksisterende/under ombygning... Så alt i alt ikke en super oplevelse på Villa Borri.

Læs mere

Skøn lejlighed, men kedelig by

Denne by skal man kun tage til, hvis man vil betale for at komme i spa. Det udendørs bassin var dyrt og dårligt. Afsvedet græs og varmt vand - og mange mennesker. Man betaler mange penge for at komme ind, SKAL købe deres badehætter (selvom man ikke vil i vandet) og meget dyre liggestole.

Lejligheden i Villa Borri var skøn, men mangelfuld med hensyn til service og grej (ingen kedel f.eks.), og da vi var der i weekenden, var intet åbent og det var ikke muligt at købe noget. Der var ikke internet trods det var lovet, så halvdelen af familien tilbragte dagene i receptionen, som vi fik nøgle til.

TAg kun hertil, hvis I har tænkt jer at køre væk fra byen, f.eks. til Lucca eller Lidoen.

Læs mere

Thomas og hans familie fra Frederiksberg boede på Villa Borri i Casciana Terme fra d. 26. til d. 28. juli 2008.

Det vildt gode i Casciana Terme var den store fælles pool i byen. Det kunne måske godt fremgå tydeligere af jeres hjemmeside, at den dog kun er åben mellem 10.00 og 19.00 - jeg havde fået opfattelsen, at poolen var hotellets. Og det ville være rart at kunne gå derind fx kl. 8.00 om morgenen - eller senere på aftenen.
Opholdsstedet, Villa Borri, var til gengæld ikke noget særligt, og efter vores opfattelse alt for dyrt til niveauet: Lejligheden var kæmpestor, men meget mørk og uden altan/ balkon. Selve hotellet var uden særlig charme, lidt konferencecenter/kunstigt nærmest, men de var søde og flinke i receptionen. Morgenmaden var ok. Der var halvtomt og der boede nærmest kun danskere, da vi var der.
En anden gang ville jeg kun komme til Villa Borri, hvis jeg skulle have den helt store treatment (og så ville jeg nok vælge noget andet).
Casciana ligger ikke så langt fra Lucca (det var bl.a. derfor vi valgte stedet), men turen tager alligevel en god time hver vej.
Da vi kørte fra Casciana opdagede vi byen Cansciana Alta, som ligger højere oppe bag ved byen - der så ret charmerende ud. Selve Casciana Terme var en ok mindre og nyere by, men ikke speciel på nogen måde. Jeg kunne godt finde på at køre forbi Cansciana Terme en anden gang - men kun for at tilbringe et par timer i den offentlige termal pool. Der er ingen grund til i øvrigt at blive eller overnatte i byen. Så tips til næstkommende: Bo et andet sted end Cansciana Terme og besøg evt. poolen en formiddag for 5 euro pr. person. Hvis man endelig bor der, så prøv Cansciana Alta om aftenen, det er 3-5 km væk.

Læs mere

Johnny og familien fra Odense C boede på Hotel Sovestro i San Gimignano fra d. 22. til d. 25. juli 2008 og på Villa Borri i Casciana Terme fra d. 25. til d. 28. juli 2008.

Vi havde en rigtig dejlig tur til Toscana og overvejer snart at tage derned igen. På jeres spørgsmål kan vi kun svarer:
Har I været glade for byen og området? ja, meget
Har opholdsstedet levet op til jeres forventninger? Ja, ikke mindst Hotel Sovetre i San Gimignano var fantastisk, hvorimod Casciana Terme måske var lidt skuffende, når man tager prisen i betragtning.

Læs mere

Bedømmelse af Villa Borri

lejligheden kunne godt have været gjort rent. Der var ikke gjort noget og den var ekstrem mørk.
servicen var rigtig fin, de var meget søde og imødekommende.
Det ville være en stor fordel for stedet hvis de anlagde en pool på grundn. det ville ihvertfald have gjort vi ville anbefale det til andre og selv overveje at at booke der igen, men med en mørk lejlighed, ingen lille have eller teresse og ingen pool var 14 dage meget lange på stedet.
Det er lidt uretfærdigt at gi kun 3 stjerner/ middel, men da 4 stjerner siger meget tilfreds kan det kun blive 3

Læs mere
 
search map