Anmeldelser af Borgo il Poggetto

Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Gæstebedømmelser af Borgo il Poggetto

Læs personlige anmeldelser af Borgo il Poggetto som ligger i Toscana. Bedømmelserne af ferieboligen er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Borgo il Poggetto. Foruden vurdering af selve ferieboligen kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.
Jan og familien fra Frederiksværk boede på Borgo il Poggetto i Casale Marittimo fra d. 16. til d. 23. juli 2011.

Det var en rigtig god tur. Tak for at du spørger.
Forholdene var i orden, dog er vi noget uforstående over hvor en evt. 6 person skulle klemmes ind??
Vi tror at vi blev tildelt en mindre lejlighed end oprindelig bestilt. Vi overlever : ) men at det skulle være en to værelses lejlighed....
et værelse med opredning i køkkenet ville nok passe bedre..
Der var hyggeligt og værten var venlig. Vi blev alle inviteret til traditionel italiensk aftensmad af værten. Dette var en god oplevelse.
vi taler hjemme om at måske skulle tage en tur til næste år igen.. : )

Et forslag til jer: da vi har tre teenager var der en KÆMPE mangel: Internet!!
Vi talte med andre om hvor man kunne finde noget Internet, så vi er da ikke de eneste.
Måske i fremtiden kunne man forslå at ejer/udlejer kunne tilbyde Internet adgang evt. mod et mindre gebyr
(måske 50,- om ugen??)

Ellers en rigtig god oplevelse for os alle 5.
4 **** til jer og udlejer

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2011
Antal rejsende 3 voksne, 2 børn
Navn
Tina og familien fra Skævinge boede på Borgo il Poggetto i Casale Marittimo fra d. 16. til d. 23. juli 2011.

Vi har haft en super dejlig ferie! Alt har været helt i orden. Bestillingen og servicen fra jeres side, var helt i top. Skønt med mails med gode og brugbare råd om kultur og vaner i Italien samt alle de andre praktiske informationer, vi fik fra jer løbende. Det var en kæmpe fordel!

Stedet lignede fuldstændig de billeder, vi havde set på jeres hjemmeside – hver dag nød vi den smukkeste udsigt, og at der var en super hyggelig udsmykning, stemning og atmosfære på stedet.

Sovesofaen hvor børnene sov, var i ringe stand. Man kunne simpelthen mærke fjedrene i madrassen på trods af, at de lå på ekstra tykke tæpper, og den knirkede helt vildt hver gang de vendte sig. Det er dog den eneste kritik, vi har af stedet.

Vi spiste et par gange på restaurant ”Robin Hood”, der ligger på campingpladsen skråt overfor Borgo il Poggetto. Der er kun ½ km derhen, og maden og servicen var helt i top. Meget børnevenligt og fine priser og udvalg.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2011
Antal rejsende 2 voksne, 2 børn
Navn
Peter og Marie fra Budapest i Ungarn boede på Borgo il Poggetto i Casale Marittimo fra d. 16. til d. 23. juli 2011.

Vi har haft en rigtig dejlig tur til Toscana og kan varmt anbefale Borgo il Poggetto. Det er et rigtig hyggeligt sted. Ejerne er varme og gæstfrie. Torsdag aften inviterede ejerne alle gæster til middag (6 retter). Det var meget, meget hyggeligt og aftenen sluttede med fyrværkeri.

Værelset var rent og pænt, men vi manglede dog et skærebræt og en brødkniv, hvilket vi bad om og aldrig fik.
Vi har nu været i Toscana to gange, begge gange har vi booket hos jer. Begge gange har det været en succes - tak for det.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2011
Antal rejsende 2 voksne, 2 børn
Navn
Laila og familien fra Ølstykke boede på Borgo il Poggetto i Casale Marittimo fra d. 25. juni til d. 9. juli 2011.

Vi havde en skøn ferie i Toscana!

Dog synes vi ikke, at stedet Borgo il Pogetto levede helt op til vores forventninger.
Vi fik ingen varm velkomst da vi kom til stedet - damen der indlogerede os præsenterede sig ikke engang ved navn eller sagde velkommen.
Det koster da ellers ikke noget... Værterne var stort set "usynlige" under vores ophold - vi ville faktisk ikke engang vide, hvordan vi skulle kontakte dem i fx nødstilfælde eller andet.
Vi kunne godt have brugt info fra in-italia om et lokalt kontor, som vi kunne henvende os til. Findes det?

Lejligheden var meget spartansk indrettet, hvilket vi egentlig også forventede udfra de rejsesbeskrivelser fra tidligere gæster som vi kunne læse på jeres hjemmeside. Disse er nu fjernet...uvist hvorfor. Vil I ikke sætte dem ind igen - vi ville gerne have genlæst dem før afrejse? Dér læste vi fx at der mangler en del køkkenudstyr, fx vinglas - og at værterne kun taler tysk (udover italiensk selvfølgelig). Det var vores indtryk at der hører en grill med til hver lejlighed, men det var ikke tilfældet. Heldigvis havde vi en grill på vores dejlig store terrasse - og den blev flittigt brugt.

Vi havde en lejlighed med 4 sengepladser, hvoraf 2 var i soveværelser og 2 var som sovesofa i stuen. Men sovasofaen var helt forfærdelig dårlig kvalitet. Vi sov rigtig dårligt på den i de 14 dage vi var dér.

Borgo il Pogetto ligger ude på landet så der er meget stille. Til tider lidt for stille efter vores smag, men det vidste vi. De har en lækker pool og dejligt poolområde med gode liggestole og møbler med parasoller. Vi havde forventet at der hovedsageligt ville være børnefamilier, da vi bevidst havde bestilt en børnevenlig agriturismo, men der var mange lejere uden børn. Heldigvis fandt vores piger nogle andre børn fra Finland og Tyskland at lege med.

Vi var kun på stranden én gang syd for Cecina - for det kostede 20 euro at leje et sæt liggestole med parasol, hvilket er nødvendigt, når det er så varmt. Det synes vi er rigtig dyrt. Vi havde nok regnet med at være på stranden langt flere dage - men desuden var børnene så glade for svømmepølen. Vi havde forventet at man fx kunne købe deres egne produkter fra stedet, fx oliven, olie eller vin. Eller at man fx kunne komme på en traktor-rundtur i markerne med oliventræer og vinranker. Det er jo en agriturismo med landbrugsproduktion. Men der blev vi skuffede - man kan ingen af delene. Det kunne de da godt gøre noget udaf.

In-Italia's kommentar

Af tekniske årsager har rejseoplevelser fra Borgo Il Poggetto ikke været tilgængelige i en en periode. Der er nu rettet op på fejlen og alle rejsebeskrivelser er igen synlige. Mvh Solveig, In-Italia

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juni 2011
Antal rejsende 2 voksne, 2 børn
Navn

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juni 2011
Antal rejsende 2 voksne
Navn
 Anmeldelsen er skrevet på tysk. Klik her for at se originalen
Bo og familien fra Rødovre boede på Borgo il Poggetto i Casale Marittimo fra d. 10. til d. 24. juli 2010.

Stedet levede op til vores forventninger, som vi ikke havde sat for højt, men alt var som det skulle være. Ejerne er hjælpsomme og flinke og okay til tysk ellers kun italiensk.

Stedet er stille og roligt, og det forventer gæsterne vist også... poolen åbner klokken 10 og lukker kl 20... og det kan være lidt svært for børn at have tålmodighed med. Faktisk er der ikke en lyd på stedet før 9-9.30. Pool er større end forventet og dybere end de 120 cm som oplyses... det må være den gamle pools mål, den som man kan se på billederne på deres egen hjemmeside, så de cirka 140 cm er okay for ungerne..

Eneste forslag til forbedring ville være, hvis man kunne købe et password til en internetadgang, det savner et moderne menneske, selv om man har ferie og vil have fred og ro..

Cecina er en okay by med masser af mennesker, så det kan være svært at finde p-pladser, når man kommer om aftenen... stranden er okay men 7 km længere nordpå ligger Vada med den hvidere sand, og der er det fint at være. 3-4 km fra stedet ligger Casale Maritima, en lille bordagtig by med 2-4 gode restauranter og med et originalt bageri.. det er godt.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2010
Antal rejsende 2 voksne, 2 børn
Navn
Jens og familie fra Kerteminde boede på Borgo il Poggetto i Casale Marittimo fra d. 25. juli til d. 1. august 2009.

Det var dejligt at komme til Casale Marittimo, som efter min forestilling var rigtig toscansk. Der er mange små gamle middelalderbyer i området. Vi kørte rundt om aftenen og fandt gode spisesteder og vingårde, så det var simpelthen fantastisk. Vi boede på Porgo El bogetto, mener jeg det hed, det var rent og pænt, meget stille og en fantastisk udsigt fra pool området, ud over havet og landskabet.

En anden fin ting er, at der er en lille time til Pisa og en god time til Firenze, og især Firenze er helt fantastisk. Vi tog en busrundfart i byen, som godt nok var lidt dyr, men vi kommer rundt og ser hele byen og man kan skifte imellem de forskellige busser og ruter.

I forhold til jer, har vi også kun roser til overs, god, behagelig og kompetent betjening, selv om vi bestilte onsdag og kørte fredag. Nede på destinationerne var oplevelsen den samme, ingen problemer, hurtig ind og udtjekning. Vi kan i øvrigt kun anbefale at være 2 x 1 uge på forskellige steder, selv om vi som udgangspunkt kun var det af nød, kan vi sagtens finde på at gøre det igen, da 2 uger for børnene i det samme poolområde godt kan være for længe.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2009
Antal rejsende 2 voksne, 2 børn
Navn
Berit og familien fra Brande boede på Borgo il Poggetto i Casale Marittimo fra d. 4. til d. 11. juli 2009.

Vi har haft en fantastisk tur til Casala Marittimo. Stedet var nøjagtig det vi ønskede, lidt væk fra turisterne i byen Cecina, men ikke længere væk end at vi stadig kunne handle nemt og bekvemt.
Selve ferielejligheden var fin, og især den super dejlige terasse, hvor vi opholdt os, det meste af tiden. Det indbød rigtig til udeliv.

En lille kommentar kunne gives til køkkenudstyret, der manglede et skærebræt, en god skarp kniv, et rivejern og det ville være dejligt med vinglas, når man nu er i et vinland som Italien :)

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2009
Antal rejsende 4 voksne, 5 børn
Navn
Bjarne og familie fra Gistrup boede på Borgo il Poggetto i Casale Marittimo fra d. 26. juli til d. 2. august 2008.

Kan fortælle at begge vores steder var rigtig gode. Dog var opholdstedet i Casale Marrittimo af lidt lav standart og lidt dårligt vedligeholdt, men bestemt brugeligt. Poolen var rigtig god.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2008
Antal rejsende 2 voksne, 2 børn
Navn

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2008
Antal rejsende 2 voksne, 2 børn
Navn
 Anmeldelsen er skrevet på norsk. Klik her for at se originalen

Hvis en bedømmelse ikke er skrevet af en dansk gæst vil du kunne læse vores oversættelse som er frit oversat. Du kan naturligvis også altid læse den originale anmeldelse.

Foruden anmeldelser fra In-Italias gæster kan du på mange af vores ferieboliger også finde vurderinger fra TripAdvisor, ligesom mange vælger at anmelde In-Italia på Trustpilot. Husk at du også kan få inspiration til din ferie i Italien på bloggen.

 
search map