Super luksus - ved ankomsten bliver man modtaget af Carla, som ejer stedet. Hun gør alt for at man skal føle sig velkommen og veltilpas - hun er en humørspreder. Vi boede i Basilico, som er perfekt til et par. Der er god plads i det fritliggende hus, som er veludstyret med de ting, man har brug for. Der er "overdækket" udendørs spiseplads og liggestole lige uden for døren. Carlas mor står i køkkenet, hvor hun kreerer toscansk mad fra bunden tre aftener om ugen - en virkelig nydelse. Man går mere end mæt i seng. Dejlige omgivelser og et stort swimmingpool med liggestole - helt igennem bare perfekt. Ren afslapning. Wi-Fi som fungerer. Kan varm anbefales.