Anmeldelser af Il Pozzo

Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Gæstebedømmelser af Il Pozzo

Læs personlige anmeldelser af Il Pozzo som ligger i Toscana. Bedømmelserne af agriturismoen er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Il Pozzo. Foruden vurdering af selve agriturismoen kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.
Finn og familie fra Værløse boede på Il Pozzo i Capolona fra d. 4. til d. 11. juli 2009.

Fantastisk sted, det bedste vi endnu har oplevet af sin slags. Velfungerende, topcharmerende og en suveræn service fra Carlas side. Il Pozzo kan kun få højeste karakter.
Til jeres orientering havde stort set alle andre gæster booket gennem jer, og der var - hele vejen rundt - kun rosende ord for jeres rådgivning og hjælp med at vælge steder.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2009
Antal rejsende 5 voksne
Navn

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juni 2009
Antal rejsende 4 voksne, 2 børn
Navn
 Anmeldelsen er skrevet på svensk. Klik her for at se originalen
Christian og familie fra København K boede på Il Pozzo i Capolona fra d. 22. til d. 29. september 2008.

Har I været glade for byen og området? Absolut, det var helt i top. Vejret var bare ikke helt med os.
Har opholdsstedet levet op til jeres forventninger? Absolut, og maden som blev lavet tirsdag + torsdag af stedets husmor var helt fantastisk.
Har I tips til de næstkommende? Outlet-butikkerne kan man godt droppe. Trods de mange skilte, så er det ikke interessant det de har og priserne er ikke fordelagtige
Har I ellers andre kommentarer om bolig, området, de lokale eller os? Det kunne være meget rart at vide at praktisk talt alle andre der bor der også er danskere. Det gjorde nu ikke noget, da vi fik vores eget hus, da de fandt ud af at vi var på bryllupsrejse. Men ellers, informer om det, for det kan godt være lidt træls at rejse til Italien for at være omringet af danskere.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode September 2008
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Eva og Henrik fra Holte boede på Il Pozzo i Capolona fra d. 20. til d. 27. september 2008.

Der er ikke meget at tilføje til de mange smukke anmeldelser af Il Pozzo, som vi kun kan bekræfte. En enkelt tilføjelse: Il Pozzo’s eget lokale kildevand er en særlig oplevelse, og så kan man tappe så meget man lyster. Det store supermarked i Castelnuovo har meget fine råvarer af enhver slags, der er masser af krydderurter i haven og området, derfor er køkkenfaciliteterne lige i underkanten (kun to kogeplader). Til gengæld er Karlas og familiens middage som bekendt en virkelig en attraktion.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode September 2008
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Katrine og familien fra Kbh. S boede på Il Pozzo i Capolona fra d. 30. september til d. 11. oktober 2008.

Vi havde nogle fantastisk uger på Il Pozzo - et sted vi må tilbage til. Stedet er utrolig velholdt og smukt med en skøn pool og rigtige fine faciliteter til børnefamilier (bordtennis, boccia, legeplads m. v.). Det bedste er dog stemningen - og man må ikke gå glip af at spise på Il Pozzo; Maden er himmelsk og stemningen er fantastisk.
Lejligheden var dejlig om end køkkenfaciliteterne er noget beskedne. Capolona er lille og kedelig (med undtagelse af en Michelin-stjerne restaurant), men der er et hav af sights i nærheden.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode September 2008
Antal rejsende 3 voksne
Navn
Birgitte og familie fra Køge boede på Il Pozzo i Capolona fra d. 19. til d. 28. september 2008.

Vi havde en rigtig dejlig ferie på Il Pozzo. Et skønt sted - fantastisk belliggenhed, en dejlig lejlighed og helt fantastisk mad. Vi overvejer at komme igen til sommer. Desværre var vejret noget koldere end vi havde regnet med, så det var alt for koldt at bruge poolen - rigtigt ærgeligt. Da det nu ikke var vejr til poolen manglede vi lidt aktiviteter til vores søn på 3 år - vi fandt kun frem til en zoo i nærheden. Så det tror jeg vi en anden gang vil undersøge lidt mere på forhånd -måske kunne I også have nogle børne-forslag i de enkelte områder (det har I måske også - uden jeg har lagt mærke til det?). Vi synes I har ydet en fin service, men har en kommentar til billejen. Vi havde lejet bil gennem jer og her bl.a. en autostol til vores søn. Det virkede som noget billigt skrammel, som manden på stedet heller ikke kunne finde ud af at montere rigtigt. Så det var ikke helt tilfredsstillende.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode September 2008
Antal rejsende 3 voksne, 2 børn
Navn
Anita og Ole fra Roskilde boede på Il Pozzo i Capolona fra d. 3. til d. 8. august 2008.

Vi har haft en super tur. Il Pozzo lever 100% op til hvad vi kan se på Internettet og så mere til. Carla er en fantastisk vært, og det er i hvert fald ikke sidste gang vi besøger hendes pragtfulde sted.
Capolone var ikke så spændende, men havde ingen betydning for vores oplevelse af Toscana. Arezzo er en rigtig flot og spændende by at besøge.
Næste gang, bestiller vi i bedre tid, så vi kan blive i længere tid

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode August 2008
Antal rejsende 2 voksne, 2 børn
Navn
Pernille og familien fra Ålsgårde boede på Il Pozzo i Capolona fra d. 12. til d. 19. juli 2008.

Vi havde et skønt ophold. Der er virkelig dejligt på Il Pozzo: lækkert, god mad, poolområde, Carla mm. Man føler sig velkommen.
Selve området er ok, men det ville være dejligt med nogle anvisninger via jeres site til turforslag.
Vi oplevede også en god service hos jer, og vil bruge jer igen, samt anbefale til andre.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2008
Antal rejsende 2 voksne, 3 børn
Navn
Ulla og familien fra Roskilde boede på Il Pozzo i Capolona fra d. 19. til d. 26. juli 2008.

Med de mange fine anmeldelser af Il Pozzo var vores forventninger store til opholdet. Il Pozzo levede fuldt ud op til vores forventninger. Stedet er fantastisk, meget familiært og næsten alle gæster er gengangere. Der hviler en ro over stedet som er svær at beskrive. Carla og hendes familie yder en service som er helt i top. Vi var på Il Pozzo i vores første uge, så det var begrænset, hvad vi nåede at se af nærområdet. Det råder vi bod på til næste år, da vi har booket Il Pozzo i to uger.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2008
Antal rejsende 2 voksne, 2 børn
Navn
Bettina og familie fra Odense SV boede på Il Pozzo i Capolona fra d. 3. til d. 12. juli 2008.

Kort og godt - det var en super ferie på Il Pozzo. Der skal vi helt sikkert ned igen.
Vi brugte ikke selv Capolona så meget. Indkøbsmulighederne var bedre lidt uden for byen. Selve området er bare fantastisk. Gode muligheder for både afslapning, kulturelle oplevelser og shopping. Il Pozzo levede mere end op til vores forventninger. Det er et fantastisk sted. Stedets Carla er et stykke for sig selv. Hun er helt i særklasse. Hele atmosfæren er skøn og afstressende. Man skal ikke være til fest og farver hvis man bor på Il Pozzo. Også børnene elsker det. Personalet på stedet er meget venlige. Der er en skøn ro og en fantastisk udsigt over bakkerne. Læn jer tilbage og nyd det. Tilmeld jer de måltider de arrangerer på stedet. Det er super Toscansk mad.

Vi har rejst med In-Italia 2 gange tidligere og gør det helt sikkert igen. I har efter vores mening fat i det autentiske Italien og har et stor og bredt udbud. Vi anbefaler jer til venner og bekendte.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2008
Antal rejsende 2 voksne, 1 barn
Navn

Hvis en bedømmelse ikke er skrevet af en dansk gæst vil du kunne læse vores oversættelse som er frit oversat. Du kan naturligvis også altid læse den originale anmeldelse.

Foruden anmeldelser fra In-Italias gæster kan du på mange af vores ferieboliger også finde vurderinger fra TripAdvisor, ligesom mange vælger at anmelde In-Italia på Trustpilot. Husk at du også kan få inspiration til din ferie i Italien på bloggen.

 
search map