Agriturismo i Capolona i Toscana

Il Pozzo

Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Denne dejlige lille agriturismo ligger et kvarters kørsel fra den større by Arezzo (ca. 12 km) i kommunen Capolona, som er den naturlige indgang til den fredfyldte Casentinodal, hvor turisterne er lige så få som naturen er smuk. Gården ligger perfekt, hvis du ønsker at bo på landet, men stadig være tæt på et lille centrum med blandt andet købmand, restaurant og bank, hvilket du har lige i nærheden i landsbyen Subbiano.

Carla byder velkommen til et lille paradis

Gården bestyres af den unge og dynamiske Carla, som har ansvaret for familiegården. Da de gennemrestaurerede stedet i nullerne, kom både gården og alle lejlighederne under kærlig behandling. De udstyrede lejlighederne med alle moderne bekvemmeligheder, som skal til for at få så behageligt et ophold som muligt. Det var dog vigtigt for Carla at bibeholde alle de særegne farver fra området i indretningen, som du også vil bemærke hist og her.

Det eneste som de ikke ændrede på, var det maleriske landskab ... det ligger der bare. Og eftersom gården ligger oppe på en bakketop, så har du her en mageløs udsigt ud over landskabet. Ganske enkelt et lille paradis hvor du får indblik i den daglige gang på landet i Toscana.

Læs mere om Il Pozzo

Slap af i haven eller på kanten af poolen

Til Agriturismo Il Pozzo hører en dejlig have, hvor du kan slentre rundt eller bare slappe af. Der er også en swimmingpool for både store og små, så I alle kan tage jeres daglige svømmetur, inden I drager på eventyr ud i de toscanske landskaber. Du bor nemlig strategisk godt og kan tage på et væld af udflugter herfra, ikke kun i Toscana, men også i naboregionerne Umbrien og Marche. Hvad med at slentre rundt i Cortonas gyder og stræder eller snuse lidt rundt i kulturelle Firenze eller vidunderlige Siena? Og hvis du er særligt glad for vin, kan du tage på dagsture til det smukke Chianti-distrikt med alle sine vingårde. Ellers kan du naturligvis også blive hjemme ved poolen eller udfordre dine medrejsende i en gang petanque eller bordtennis.

I restauranten kan du nyde det rustikke køkken

På gården er der et lille, hyggelig spisested, der er åbent 3-4 dage om ugen. Her kan du nyde lokale og regionale specialiteter, smage gårdens olivenolie og hjemmelavet vin. Selv om restauranten ikke er åben alle dage i ugen, gør det ikke så meget, når du har eget køkken i lejligheden, hvilket er praktisk, så du selv kan bestemme dine spisetider. Hvis du har lyst til at grille en aften, kan du benytte den fælles grillplads - og tilberede din mad under åben himmel. Gården har også en flot køkkenhave, hvor der blandt andet gror zucchini, auberginer, tomater og forskellige krydderurter og det bedste er, at du som gæst har fri adgang til disse herligheder.

Vi vil i hvert fald anbefale dig, at du sætter dig til bords i restauranten en aften, hvor hele værtsfamilien samles med gæsterne og serverer de bedste råvarer fra området. For åbningsdage i restauranten så spørg venligst Carla, når du checker ind. Husk blot, at alle måltider (selv morgenmad) skal aftales med værterne dagen forinden.

Omgivelserne og egen produktion

I nærheden findes et idrætscenter (ca. 1 km) med tennisbane, golfbane (ca. 15 km) med ni huller lige ved middelalderbyen Poppi. I den lille flække ved hovedvejen (ca. 1 km fra gården) ligger nærmeste indkøbsmuligheder med en slagter, der byder på virkelig godt svine- og oksekød. Glem ikke at gården selv har en produktion af olivenolie af den bedste kvalitet. Olien kan købes på stedet sammen med andre produkter (vin, grøntsager, brød, osv.). Fælles vaskeri kan benyttes mod betaling.

Der findes dyr på gården - og børn på over 4 år kan lære at ride (mod betaling), når de ikke render og leger med gårdhunden og gårdkatten. De voksne kan følges med Francesca til vinproduktionen Fattoria Vite Reta, hvor du kan få gratis vinsmagning. Vil du have en mere avanceret vinsmagning med sommelier, så kan dette også lade sig gøre (mod betaling).

Velindrettede lejligheder med egen udeplads

Lejlighederne er meget rummelige og indrettet med god smag. Hvert badeværelse er udstyret med bruser og hårtørrer. Hvert køkken råder over opvaskemaskine, brødrister, elkedel, mikrobølgeovn, brødrister og italiensk kaffemaskine. I hver lejlighed er der airconditionanlæg i alle soveværelser, satellit-tv og telefonstik der også kan benyttes til opkobling til internet. Desuden råder hver lejlighed over egen terrasse med bord og stole.

Læs om lejlighederne på Il Pozzo

Skjul teksten
 

Søg priser og
bestil ophold

Søg priser og
bestil rejse

Kun ophold
+Fly & ophold
Nyhed
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
 

Gæstebedømmelser af Il Pozzo

Læs personlige anmeldelser af Il Pozzo som ligger i Toscana. Bedømmelserne af agriturismoen er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Il Pozzo. Foruden vurdering af selve agriturismoen kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.

Se alle 42 anmeldelser fra Il Pozzo

Fantastisk service, autencitet og afslappende atmosfære!

På anbefaling holdet vi en uges ferie på Il Pozzo. Det fortrød vi ikke. Stedet oser af autencitet, godt værtsskab, hvor især Carla er omdrejningspunktet, og ren afslapning. Der skabes en intim atmosfære, hvor du kommer tæt på de andre gæster til fællesspisningerne, der foregår mandag, onsdag og fredag. Dette kan varmt anbefales! Toscana er meget mere end kysten. Derfor anbefales det på det varmeste at tage ind i landet. Der venter masser af oplevelser. Vi vender tilbage.

Læs mere

Dejligt sted med nærværende mennesker

Super skønt ophold - meget familiært og hyggeligt. Vi blev modtaget med kage, kaffe og the i vores lejlighed. Carla og team laver det skønneste mad og der er rigtig god stemning på stedet. Absolut anbefalelsesværdigt:-) Rent og pænt i lejlighederne og på hele området inkl. poolen. Pizzabagning i stenovn på stedet og ungerne var vilde med det. De deltog selv i hele processen.

Læs mere

Dejlig ferie i autentiske omgivelser

Vi havde en super ferie alle 5, ikke mindst nød vi at kunne spise på stedet et par gange. Stedet
Ligger godt med smuk udsigt og er godt vedligeholdt. Vi har været der før og vil helt sikkert komme tilbage - stedet har vores bedste anbefalinger

Læs mere

Vi kommer altid tilbage

For 7. gang gæstede vi Il Pozzo, for vi kan ikke forestille os et bedre sted at holde ferie og slappe af.
Fredelige og natursmukke omgivelser på selve stedet og derfra mange gode udflugtsmuligheder for at udforske Toscana. Det er dog stemningen hos Carla, der gør, at alle føler sig godt tilpas.
I år rejste vores døtre på 36 og 28 år med os , - de vil altid gerne med, når turen går til Il Pozzo -, så vi boede i den store lejlighed Rosmarino med 3 sovevær/badeværelser, hvilket fungerede godt.

Læs mere

Flot!

Vi havde en fantastisk tur til Arezzo. Hyggeligt sted, nydelig natur med god service - Carla er en herlig person :)
Vi rejste rundt og havde en fin oplevelse :)

Læs mere

Intet mindre en fantastisk

Vi har nu for tredje gang besøgt dette fantastiske sted. Vi bliver som familie aldrig trætte af, at nyde godt af Carlas gæstfrihed.
Vi elsker den afslappede atmosfære og de lækre fælles middage.
Vi glæder os allerede til næste gang.

Læs mere
 
search map