Vi var helt vilde med udsigten ud over bjergene fra 'vores helt egen' plads. Værtsparret Luca og Shital er dejlige mennesker, der udover at lave fantastisk mad, er søde og behjælpelige på alle måder. Svimmingpoolen er ikke kæmpestor, men da vi jo kun er fem lejemål, der skal deles, går det fint.
Vi tilbragte formiddagen og aftnerne på stedet, og det var superhyggeligt. Vi kom til at føle os meget hjemme på stedet mellem vindrueranker, kiwier, oliven og alle mulige andre skønne grøntsager, frugter og krydderurter. Vi blev nødt til at købe Lucas egen olivenolie og ikke mindst krydderurteblanding med hjem :-)
Skønt at vi kunne vælge, om vi ville spise på den lille restaurant eller selv lave mad. Vi skulle bare melde det aftenen før.
Både børn (to piger på 9 og 11) og voksne forelskede sig i stedet, og vi kunne sagtens finde på at komme igen. Vi kan varmt anbefale stedet.
Cantagallo er måske ikke i sig selv superspændende, men smukt beliggende. Omvendt er det jo også meget sjovt at møde et lidt mere autentisk Italien end det, man møder i fx Firenze og Siena. Alle de kendte steder ligger indenfor en overskuelig køretur (Firenze fx 30-40 minutter og Siena 80-90 minutter).
Vi kørte op på toppen af 'vores bjerg' en dag og talte med italienere, der slet ikke var vant til at se turister, og det var jo ret sjovt. Også sjovt at se en almindelig kirke (på bjergtoppen) i forhold til alle de vilde domkirker i de kendte byer og en helt almindelig kirkegård i Cantagallo.
Let adgang til billige indkøbsmuligheder i Cantagallos lækre Coop-butik med masser af specialiteter.
Agriturismo Castiglioncello | |
Rent og pænt | |
Gæstfrihed | |
Beliggenhed | |
Selve indkvarteringen på Agriturismo Castiglioncello | |
Lejlighed m. 1 soveværelse (Noce) | |
Faciliteter på stedet | |
Internetadgang/Wi-Fi | |
Pool (evt. sæsonåben) | |
Restaurant | |
Rejseperiode | Juli 2017 |
Antal rejsende | 2 voksne, 2 børn |
Navn | Ida, Freja, Bjarne og Karina fra Skjern |