Anmeldelser af Agriturismo Castiglioncello
Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Skønt, fredfyldt ophold - Italiensk idyl

Vi havde en skøn uge hos Luca på Agriturismo Castiglioncello. Vi var 2 voksne og 1 barn, så der var rigeligt plads i lejligheden "Noce". Den var veludstyret med køkken, stort køleskab med fryser, gaskomfur og lille ovn. Vi lavede selv mad flere af dagene, som vi spiste under pergolaen med vin og kiwiplanter slyngende omkring os, lige uden for lejligheden, hvor vi også spiste morgenmad og frokost.
Vi havde booket lejligheden samtidig med et vennepar, som boede i en af de andre lejligheder, og sammen med få andre gæster, kunne vi nyde freden og udsigten fra "vores" bjergskråning.
Poolen er ikke stor, men rigelig til mange timers leg og hygge for vores og vennernes 11-årige piger, samt en kølig dukkert af os og de andre gæster. Der er rigeligt med liggestole og parasoler, og ellers kan man ligge i skyggen af et oliventræ. Meget idyllisk! Aftenerne tilbragte vi med kortspil og hygge ude på terrassen, hvis vi da ikke var i byen og spise god mad.
Det eneste minus vi oplevede, var nogle lidt slidte senge og manglende mulighed for at hænge håndklæder og vådt tøj til tørre (men det gik jo alligevel). Desuden skal du være OBS på, at der ved afrejse skal betales kontant. Så forbrug, mad, drikkevarer osv. man har købt på stedet, skal afregnes kontant. Man kan ikke bruge kreditkort, hvilket vi blev noget overraskede over. Til gengæld tilbyder Luca at køre med til nærmeste hæveautomat, når man kører afsted.
Alt i alt et skønt sted midt i de Toscanaske bjerge.

Cantagallo som feriedestination

Ned ad bjerget, i den nærliggende by - Vaiano, ligger et godt Coop-supermarked, med alt man behøver til alle måltider mv. De har også en fin lille delikatesse-afdeling, med italienske specialiteter. Ca. 3 km. op ad bjerget fra Castiglioncello ligger en lille by Migliana, hvor man kan købe lidt morgenbrød i en lille kiosk, samt spise lokal mad på en lille lokal restaurant. På vejen til Migliana ligger en skøn, lidt finere restaurant - Ristorante Il Ghirighio, hvor mor serverer og sønnen er kok. Lækker mad, fantastisk dessert, og kokken kan oversætte det italienske menukort til engelsk :o)
Luca laver også selv mad på Castiglioncello, men det er lidt til den dyre sidde i forhold til kvaliteten og mængden. Men et godt alternativ, hvis man ikke gider lave mad selv eller køre efter det. Man skal bare give Luca besked i løbet af formiddagen, hvis man vil spise med.
Den ene af dagene var vi i Firenze. Vi parkerede bilerne (gratis) ved stationen i Vaiano og tog toget til Firenze (man skifter tog i Prato, men det er nemt at finde ud af). Hjemturen fra Firenze gik også uden problemer. Moderne, komfortable tog med aircondition - dejligt afstressende efter en lang dag i Firenze. Husk at stemple togbilletterne inden du stiger på toget.

Agriturismo Castiglioncello
Rent og pænt
Gæstfrihed
Beliggenhed
 
Selve indkvarteringen på Agriturismo Castiglioncello
Lejlighed m. 1 soveværelse (Noce)
 
Faciliteter på stedet
Internetadgang/Wi-Fi
Pool (evt. sæsonåben)
Restaurant
 

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2016
Antal rejsende 2 voksne, 1 barn
Navn
Vis alle anmeldelser fra Agriturismo Castiglioncello
 
search map