Anmeldelser af Agriturismo Castiglioncello
Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Intet mindre end fantastisk!

Castiglioncello byder på dejlige oplevelser. Godt placeret i Appeninerne med ca. 7 min. kørsel til nærmeste by, Vaiano, hvorfra man nemt kan tage toget rundt i Toscana.
Selve stedet er utroligt hyggeligt og værten Luca gav os en varm velkomst og viste os ind i en fin og særdeles veludstyret lejlighed. Både opvaskemaskine, mini ovn og vaskemaskine - kom som en positiv overraskelse. Der er ikke egen udendørsplads, men rigeligt med borde, stole og hyggekroge på terrassen under vinen. Luca er meget nærværende, hjælpsom og ikke mindst et med stedet, som han gerne viser frem og fortæller om. Han hjælper også gerne med togtider, arrangerer vinsmagning mv.
Ligeledes kan man bestille mad, som Luca selv laver og serverer.
Alene Lucas evne til at få en til at føle sig velkommen, kan få os til at vende tiIbage. Hans nærvær, hans interesse for vores vel, hans passion for stedet og hans konstante villighed til at dele sin viden om Toscana gav os en oplevelse af et autentisk Italien. Børnene på hhv. 8 og 11 var henrykte for Luca, der tog dem med ud og samle æg ved hønsene. Stedets pool er ikke stor - men stor nok!

Anbefaling til kommende gæster

Tag toget fra Vaiano til Firenze! NEMT og billigt 10 Euro for to voksne og to børn pr. vej.

Agriturismo Castiglioncello
Rent og pænt
Gæstfrihed
Beliggenhed
 
Selve indkvarteringen på Agriturismo Castiglioncello
Lejlighed m. 1 soveværelse (Ciliegio)
 
Faciliteter på stedet
Internetadgang/Wi-Fi

Satelitbaseret - ustabilt.
Pool (evt. sæsonåben)
Restaurant
 

Billeder

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2013
Antal rejsende 2 voksne, 2 børn
Navn
Vis alle anmeldelser fra Agriturismo Castiglioncello
 
search map