Agriturismo i Cantagallo i Toscana

Agriturismo Castiglioncello

Migliana Alloro Alloro Cannicciaia Cannicciaia Ciliegio Ciliegio Noce Noce Oliva Oliva
Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Agriturismo Castiglioncello ligger i Bisenzio-dalen på en grøn skråning mellem Migliana og Usella, få kilometer fra byen Prato (ca. 18 km). Der er ellers kun 5 km kørsel til nærmeste by, Vaiano, hvor du kan købe ind eller spise, hvis du ikke vil selv tilberede maden og heller ej spise hos Luca på selve stedet.

Bestil bord og nyd gårdens egne råvarer

Luca, som ejer gården, dyrker blandt andet grøntsager, frugt, olivenolie og honning. Han serverer sine råvarer på gårdens spisested, hvor gæsterne kan hygge sig med et godt glas vin. Hans specialiteter er primært kød på grillen eller i den store stenovn. Man skal være opmærksom på, at restauranten er åben efter aftale, hvorfor det er nødvendigt at forudbestille.

Læs mere om Agriturismo Castiglioncello

Guidede vandreture

Ved huset er der en frodig have, hvor værten Luca har anlagt en pool, fra hvis terrasse man har udsigt over hele dalen. Der er mulighed for at gå ture på gårdens ejendom og for at vandre i de omkringliggende bjerge ved hjælp af en guide, som Luca kan arrangere. På stedet er der kun fire lejligheder og et værelse, som er enkelt indrettet.

Lejlighederne på Agriturismo Castiglioncello

Lejlighed m. 1 soveværelse (Cannicciaia)

Lille lejlighed fordelt i to plan. I stueetagen er der opholdsstue med køkkenhjørne og badeværelse med toilet og bruser. På første sal er der soveværelse med dobbeltseng.

Lejlighed m. 1 soveværelse (Noce)

Lejligheden ligger i stueetagen og består af opholdsstue med køkkenhjørne med opvaskemaskine og sovesofa til én person, soveværelse med dobbeltseng og to enkeltsenge samt badeværelse med toilet og bruser. Lejligheden råder desuden over vaskemaskine. Trods der er 5 sovepladser i alt er lejligheden egnet til maks. 4 personer.

Lejlighed m. 1 soveværelse (Ciliegio)

Lejligheden ligger i stueetagen og består af opholdsstue med køkkenhjørne med opvaskemaskine og sovesofa (bedst til børn under 12 år), soveværelse med dobbeltseng og enkeltseng samt badeværelse med toilet og bruser. Lejligheden råder desuden over vaskemaskine.

Lejlighed m. 2 soveværelser (Alloro)

Lejligheden Alloro har indgang på første sal og er fordelt på to plan. Første sal indeholder soveværelse med dobbeltseng samt tv, soveværelse med 2 enkeltseng samt tv og badeværelse med bruser. En trappe fører op til kvisten, der egentlig er en åben hems med ret lavt til loftet, hvor du finder tekøkken (to kogeplader) med lille køleskab og to yderligere sovepladser. Vi anbefaler denne lejlighed til korte ophold, da det er svært ellers at finde en bolig med så mange sovepladser samt fri ankomst og afrejse.

Dobbeltværelse

Værelset Oliva ligger på første sal og indeholder dobbeltseng. Der er eget bad med toilet og bruser. Der er ikke privat balkon eller terrasse men du er velkommen til udendørs ved bord og stole under pergola'en eller under solen ved pool og hvor du ellers synes i den store have.

Skjul teksten
 

Søg priser og
bestil ophold

Søg priser og
bestil rejse

Kun ophold
+Fly & ophold
Nyhed
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
 

Gæstebedømmelser af Agriturismo Castiglioncello

Læs personlige anmeldelser af Agriturismo Castiglioncello som ligger i Toscana. Bedømmelserne af agriturismoen er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Agriturismo Castiglioncello. Foruden vurdering af selve agriturismoen kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.

Se alle 33 anmeldelser fra Agriturismo Castiglioncello

Værd at vende tilbage til

Bedre end billederne. Meget velholdt og høj vedligeholdelse af sted og bygninger.
Helt igennem uovertrufne værter i Shital og Luca, der hurtigt er som gode venner.
Bestemt værd at vende tilbage til?? dårlig intetnetdækning men godt sted at være uden ??

Læs mere

Fantastisk afslappende ophold

Vores 2. besøg på denne dejlige adresse.
Varm velkomst og god behandling på alle områder.
Dejlig mad når vi ikke selv ville lave mad i lejligheden.
Soverværelse på 1. sal lidt varm men godt med aircondition.

Læs mere

Vidunderligt roligt stede

Stedet ligger i smukke omgivelser, er særdeles velholdt og indbydende. Værtsparret er fantastisk søde og hjælpsomme - og laver dejlig mad af lokale råvarer. Det er let at komme til Bologna, Prato og Firenze med tog fra den nærliggende by.

Læs mere

Fantastisk

Høj standard, flot og rolig beliggenhed, personligt og højt serviceniveau.

Læs mere

En Perle.

Fantastisk sted, med mulighed for total afslapning.
Et meget venligt og imødekommende værtspar.
En supergod restarant, med skøn mad.

Læs mere

Smukt og dejligt sted

Vi var helt vilde med udsigten ud over bjergene fra 'vores helt egen' plads. Værtsparret Luca og Shital er dejlige mennesker, der udover at lave fantastisk mad, er søde og behjælpelige på alle måder. Svimmingpoolen er ikke kæmpestor, men da vi jo kun er fem lejemål, der skal deles, går det fint.

Vi tilbragte formiddagen og aftnerne på stedet, og det var superhyggeligt. Vi kom til at føle os meget hjemme på stedet mellem vindrueranker, kiwier, oliven og alle mulige andre skønne grøntsager, frugter og krydderurter. Vi blev nødt til at købe Lucas egen olivenolie og ikke mindst krydderurteblanding med hjem :-)

Skønt at vi kunne vælge, om vi ville spise på den lille restaurant eller selv lave mad. Vi skulle bare melde det aftenen før.

Både børn (to piger på 9 og 11) og voksne forelskede sig i stedet, og vi kunne sagtens finde på at komme igen. Vi kan varmt anbefale stedet.


Læs mere
 
search map