Lotte og familie fra Åbyhøj boede på La Querciola i Camaiore fra d. 12. til d. 19. juli 2008.
Stedet var fantastisk - dejligt roligt og utrolig smukt. Billederne på hjemmesiden lyver bestemt ikke - tværtimod er det endnu flottere og hyggeligere i virkeligheden. Vi har nu et par gange brugt jeres hjememside til at booke i Italien, og det er en fornøjelse - nemt, let og troværdig...og meget informativ og nærværende/personlig. Der er en klar følelse af at I selv har besøgt stederne.
En dejlig lokal restaurant ligger 25 m fra lejligheden, med en stille vej imellem. Og det er ganske rigtigt at ikke mange turister finder helt derop - man skal kunne klare hårnålesving for at nå stedet.
Gode faciliteter - og utrolig velinstandsat. Alt i alt en vidunderlig oplevelse. Det par bemærkninger vil vi dog gerne komme med:
- der var ikke så meget som et lille stk. toiletpapir på toiletterne da vi kom. Der kunne godt være 1 rulle pr. toilet ved ankomst (men det gav os kontakt med nabofamilien (lejere), som gjorde at vi fik et nyt bekendskab skabt med en tysk familie).
- sengene var MEGET bløde. De kunne med stor fordel udskriftes med boksmadrasser. Jeg har lidt rygproblemer, som normalt ikke påvirkes af fremmede senge, men det gik helt galt på disse senge. Og så er det en fordel med 2-delte dobbeltsenge/madrasser, da forskellig vægt kan give urolig nattesøvn!
- og så kunne der med stor fordel være en informationsmappe i lejligheden med diverse informationer på engelsk/tysk, for os der ikke kan italiensk - når nu ejerne, som ellers var meget imødekommende og informative da vi kom (hele familien gik med rundt) - ikke kan et eneste ord engelsk (eller andet end italiensk). Deres barnebarn (e.lign.), Giacomo, var der dog lørdag da vi kom, og han kunne engelsk (16 år)....men ham så vi ikke mere i ugen.