Dejlig tur, smukt og hyggeligt hus midt i olivenplantage, alt godt! Byen Buti var også rar.
Rejseperiode | Oktober 2011 |
Antal rejsende | 2 voksne |
Navn | Trine, Snekkersten |
Det har været en dejlig ferie. Ingen ting at udsætte hverken på velkomsten eller afrejsen. Alt i alt en god oplevelse, som vi meget gerne vil benytte igen en anden gang. Det var et rigtig dejligt hus med alt hvad der skulle være. Vi lærte også at drikke pulverkaffe.
Rejseperiode | Maj 2011 |
Antal rejsende | 4 voksne |
Navn | Geert Søborg, Frederikssund |
Rejseperiode | Juli 2011 |
Antal rejsende | 2 voksne |
Navn | Arnfinn, Sarpsborg |
Rejseperiode | April 2010 |
Antal rejsende | 4 voksne |
Navn | Else-Marie Wright, Blommenholm |
Vi ankom til Buti og Villa Pergola i slutningen af marts - hvilket er nogle uger for tidligt, hvis man vil holde varmen. Men det var også det eneste minus. Huset er fantastisk, og udsigten ned over lille Buti med de fabelagtige restauranter ubetalelig. Udsigten har dog den pris, at man må lade højdeskræk og lavbundede biler blive hjemme. Vejen op til huset er meget stejl, smal og med hårnålesving. Til gengæld er der både fredeligt og stille, når man når frem.
Caterina - udlejeren - er sympatisk, og omend hun nok synes vi var lidt kuldskære, indvilligede hun i at sætte gasflasken til til varmen, og det var godt! Det er dyrt, da varmen er oveni, men det var pengene værd. Gamle stenhuse holder varme ude, ikke inde! Og hvad Caterina angår, så glem ikke at smage hendes olivenolie af egen avl. Den er fantastisk!
Buti er nok ikke for folk med hang til natteliv - en lille, hyggelig og bjerget by, hvis torv byder på cafeer, men ingen vilde diskoteker. Men byen ligger i fin køreafstand til for eksempel Lucca, Pisa og Volterra (som er et " must see"). De fire-fem restauranter i Buti er FREMRAGENDE og i pris meget, meget rimelige.
Så tak - ikke mindst til Caterina - for et fremragende (koldt) ophold!
Rejseperiode | Marts 2008 |
Antal rejsende | 4 voksne |
Navn | Bente, København N |
Rejseperiode | Maj 2008 |
Antal rejsende | 2 voksne, 1 barn |
Navn | Erik o Jennie, Stockholm |
Det har været en rigtig dejlig tur til Toscana, flyet der ned var forsinket, med det resultat at vi først kom til hotellet kl. 0230 og her var alt slukket og lukket, men vi fik ringet nat portieren op og fik udleveret nøgle til vores værelse og så var det go'nat.
Dagen efter hentede vi vores lejede bil i lufthavnen, en fin lille Lancia og afsted det gik mod Buti, her skal lige indskydes at en lånt Gps det var sagen, ingen problemer med at finde vej med en sådan. Buti er en lille by mellem bjergsiderne, rigtig hyggelig. Vi fik kontakt til vores værtinde Caterina, som hentede os ved sportspladsen som aftalt. Så gik det ellers bare derop af ad smalle snoede bjergveje, ca. 2 km. og der lå det skønne gamle stenhus fra ca. 1700 tallet, det var virkelig lækkert. Desværre er der jo ingen der er herre over vejret, så vi havde 3 dage med storm, regn, lyn og torden, hvilken i sig selv er en oplevelse når man bor højt oppe i bjergene. I de dage var det en lidt kold fornøjelse at bo i det gamle sten hus, og her er det jeg vil foreslå, at det skulle være muligt at købe pejsebrænde til den skønne gamle pejs der fantes i huset, det ville bare havde været dejligt.
Vi havde forskellige udflugter med vore lille bil og skal lige hilse og sige Italieneren kører virkelig til den, afsted det går, det er bare med at falde ind i rytmen ( herligt ). Med hensyn til Pisa og selvfølgelig de andre byer er det noget af en oplevelse, rigeligt at kigge på, smukke gamle bygninger, smukke landskaber. Så alt i alt så har vores rejse med In-Italia bare været perfekt, alt har fungeret som det skal, og det er nok ikke sidste gang vi rejser med jer.
Rejseperiode | September 2007 |
Antal rejsende | 2 voksne |
Navn | Bent, Mårslet |
Har I været glade for byen og området?
- Ja absolut ! Indkøbsmulighederne i Buti er dog begrænsede, men der er jo ikke langt til nabobyerne !
Har opholdsstedet levet op til jeres forventninger?
- Ja fuldt ud - Villa Pergula er et dejligt hus og udsigten er uovertruffen ! - Og så er Katharina jo en sød pige !
Har I ellers andre kommentarer om bolig, området, de lokale eller os?
- Vi er meget tilfredse med den behandling vi har fået af In-Italia og kunne godt finde på at benytte jer igen !
Rejseperiode | Juli 2007 |
Antal rejsende | 4 voksne |
Navn | Finn, Løsning |
Vores ophold i Buti gik rigtigt godt. Det er et dejligt hus med den mest pragtfulde udsigt ud over bjergene og byen. Omkring huset er et rigt dyreliv, som vi synes, var fascinerende. Først og fremmest de mange flotte firben. Murgekkoerne, der kom frem om aftenen for at gøre dagens fangst. Selv en kolibri så vi. Området er velegnet til mange gode ture i det nordlige Toscana, og den nærliggende Iper-Coop, ca. 20 km fra huset, havde alt, hvad hjertet kunne begære. En rigtig god ting i huset er vandforsyningen, der kommer fra en kilde i bjergene, hvilket gør, at man uden risiko kan drikke vandet. Vi kunne sagtens finde på at leje huset en anden gang på grund af den naturskønne beliggenhed.
Når dette er sagt, så er der nogle ting, man bør være opmærksom på: I jeres annonce for huset står der, at der er spabad. Dette er i virkeligheden ikke rigtigt, idet ejeren Catarina ikke gør det klart til brug, men fortæller at HVIS det skal bruges, mens man er i huset, så skal man kontakte hende, hvorefter hun skal komme og gøre det klart. Det lå helt klart i luften, at det ikke var særligt ligetil, og så viger man som gæst tilbage for at bede om det. Så det bør ikke stå i annoncen.
Noget andet, der bør understreges i annoncen, er, at det faktisk er vanskeligt at komme til huset, hvis man har en bil i mellemklassen. Vejen er endog meget smal og meget dårlig den sidste kilometer. Ligeledes bør det understreges, at huset under ingen omstændigheder er egnet til mindre børn eller folk, der bare er lidt gangbesværede grundet de mange niveauforskelle på grunden,og trapperne op til huset (al bagage skal også bæres denne vej). Heldigvis har vores børn en alder, hvor de kan passe på sig selv (9-13-15), og også hjælpe med at bære til og fra bilen.
Jeg gjorde Catarina opmærksom på, at ovnen i komfuret ikke fungerer (jeg vil antage, at den kan varme op til 50-70 grader).
Som nævnt tidligere kunne vi sagtens finde på igen at leje selvsamme hus, og at benytte os at In-Italia og jeres rigtige gode hjemmeside, når vi en anden gang skal til Italien, er helt oplagt.
Rejseperiode | Maj 2007 |
Antal rejsende | 2 voksne, 3 børn |
Navn | Annette, Malling |
Hvis en bedømmelse ikke er skrevet af en dansk gæst vil du kunne læse vores oversættelse som er frit oversat. Du kan naturligvis også altid læse den originale anmeldelse.
Foruden anmeldelser fra In-Italias gæster kan du på mange af vores ferieboliger også finde vurderinger fra TripAdvisor, ligesom mange vælger at anmelde In-Italia på Trustpilot. Husk at du også kan få inspiration til din ferie i Italien på bloggen.
Caterina tilkaldte straks efter opholdets afslutning en tekniker, som kontrollerede ovnen. Han kunne ingen fejl finde ved den og konstaterede, at den let kunne komme op på 200 grader. Hvad vandmassagekaret angår, så havde Caterina glemt at informere os om dette faktum. Det er nu rettet, og for fremtiden bedes kunderne om at angive, hvis de ønsker at benytte karet.