Rejseperiode | Juli 2007 |
Antal rejsende | 4 voksne |
Navn | Klas, Rödeby |
Vi har haft et dejligt ophold på vingården med værtsparret Sabrina og Paolo. De er utrolig søde ved os. Stedet bliver passet flot af Paolo og Sabrina styrer det engelske kunnen (kontorarbejde).
Vi kan ikke anbefale at rejse over Kastrup. 4 timer derover i tog og 3 timer i lufthavnen inden vi fløj. Det var nemt med biludlejningen i lufthavnen i Rom. Bucine ligger meget langt ude på landet så der skal køres en del til alt. Der foregår jo intet i den lille landsby. Den ligger kønt oppe på bakken. Vingården er et kedeligt sted for børn, men et dejligt sted at slappe af som voksen.
Rejseperiode | Juli 2006 |
Antal rejsende | 2 voksne |
Navn | Karin, Randers |
Det har været en meget dejlig tur. Prato al Sole er smukkere og dejligere end billederne på nettet, og Sabrina og Paolo er søde, gæstfrie, og meget hjælpsomme.Vi nød udsigten om aftenen, når solen gik ned over deres vinmarker. Området giver mulighed for oplevelser i en perfekt blanding af landlig idyl, og spændende byer.
Rejseperiode | Juni 2006 |
Antal rejsende | 3 voksne |
Navn | Søren, Charlottenlund |
Ja vi kan kun sige, at vi var meget tilfredse med at være i Bucine. Lejligheden var perfekt og området skønt, og værterne var meget søde og hjælpsomme.
Det eneste vi ikke syntes var helt godt, var kørselsvejledningen til Bucine, da der ikke var skilte til Bucine ved frakørslerne på motorvejen, hvor vi mente det skulle være. Her må I godt skrive om det skal være ved San Giovanni Valdermo/Montevarchi eller Monte San Savino. Det korteste stykke at køre fra motorvejen og til San Pancrazio er Monte San Savino.
Rejseperiode | September 2005 |
Antal rejsende | 4 voksne |
Navn | Kate, Svendborg |
Vi har været på Prato Al Sole, og har været MEGET tilfredse, så tilfredse at vi helt klart skal derned igen til næste år.
Vi havde lidt svært ved at finde stedet, fordi vi kom sydfra i stedet for nordfra som kørselsvejledningen viser. Ikke noget STORT problem, men kørselsvejledningen kunne forbedres - vi hjælper gerne!!!
Det er et meget skønt område, grønt, frodigt og meget bjergrigt. Værtsparret er ualmindelig søde, Sabrina taler engelsk på konversationsniveau, hvilket gør opholdet meget hyggeligt, rart og trygt. Paolo taler en smule fransk, og en masse italiensk - desværre ikke engelsk.
Lejlighederne er ufattelig hyggelige, med topmoderne indretning, herunder skønne senge, flotte badeværelser og skønt køkken med opvaskemaskine og lækkert komfur (gasblus/el-ovn. Der er mulighed for at vaske og tørre tøj - til en yderst rimelig pris, incl. sæbe og skyllemiddel (så det skal heller ikke medbringes hjemmefra....). Her er tænkt på ALT! Der er sulfo til opvask, karklude ,viskestykker, grydelapper, duge m.v. - kort sagt alt det som ofte mangler andre steder.
Vi har ferieret i Italien i mange år, men har aldrig været så dejligt et sted, hvor man nærmest bliver en del af familien. Stedets vine er fortræffelige, og absolut til at betale, ligesom Olivenolien er fuld af krydret smag - fås ikke bedre. Det tager lidt tid at komme fra Prato Al Sole til landevejen, men det betyder intet, for der er så fredeligt at man næsten ikke nænner at køre derfra - man kan ikke få nok af dette pragtfulde sted, og man kan ikke undgå at komme til at elske Sabrina, Paolo, Roberto og Matteo.
Om tirsdagen er der prøvesmagning af vin og olie, og her får man mulighed for at lære lidt om begge dele, som VI i hvert fald ikke vidste i forvejen. Snyd ikke jer selv - deltag i La Degustazione - prøvesmagningen!!!
Der er mange smukke byer at besøge i omegnen; Siena, Firenze, Arezzo og også Cortona, hvor den fantastiske amerikanske forfatter Frances Mayes bor. Frances Mayes har skrevet de to bestsellere "Et Hus i Toscana" og La Bella Toscana" - læs dem, og du har for evigt tabt dit hjerte til Toscana og La Bella Italia.
Rejseperiode | Juli 2005 |
Antal rejsende | 4 voksne |
Navn | Jan, Vejle |
Nu er det 6. og 7. bolig vi har lejet via Jer i løbet af de sidste 4 år, og vi har altid kun været rigtig godt tilfredse! Intet at klage på. Vi var utrolig glade for vort ophold i Bucine, det var et utrolig venligt par der ejede huset, og de kom med mange gode forslag og ideer i forskellig retning. Lejligheden var dejlig, stor og godt indrettet, der manglede intet. Vort ophold på Elba var også særdeles vellykket, god lejlighed, dejlig by (hvis man kan kalde det det) med udmærkede restauranter. Så alt i alt bare en dejlig ferie, og vi må endnu en gang udtrykke vores tilfredshed i forbindelse med både betjeningen fra jeres bureau og også de steder vi har boet. Det er befriende, at stederne er vurderet og klassificeret, og at stjernerne passer med det man oplever. Vi har anbefalet Jer til rigtig mange. Med venlig hilsen Anne Munksgaard med familie
Rejseperiode | Juli 2005 |
Antal rejsende | 3 voksne, 1 barn |
Navn | Jannik, Charlottenlund |
Prato Al Sole: Simpelthen suverænt sted! Intet at udsætte på det sted og Paolo og Sabrina er bare så søde og gæstfrie. Vi havde alletiders ferie hos dem og tager gerne derned igen. Stedet bør have en ekstra stjerne eller to - for kvalitet, service og beliggenhed !
Rejseperiode | Juli 2005 |
Antal rejsende | 5 voksne |
Navn | Helle, Veksø Sj |
Rejseperiode | Maj 2005 |
Antal rejsende | 4 voksne |
Navn | Otto , Wien |
Rejseperiode | April 2005 |
Antal rejsende | 4 voksne |
Navn | Hans-Peter, Kiefersfelden |
Det kan siges kort: vi må simplethen tilbage til Prato Al Sole. Et fantastisk sted med en skøn og rolig beliggenhed. Vi har været ovenud tilfredse med opholdet. Et utroligt sødt værtspar der fik os til at føle os velkommen fra første sekund. Lækre lejligheder og en skøn pool. Gode udflugtsmuligheder selvom stedet ligger ude på landet. Vi besøgte blandt andet Arezzo, Siena og Montepulciano. Desuden er Prada's lagerslag i Montevarchi - 20 minutter væk - en oplevelse. Man behøver jo ikke købe noget!
Rejseperiode | Juni 2004 |
Antal rejsende | 2 voksne, 2 børn |
Navn | Susanne, Hellerup |
Hvis en bedømmelse ikke er skrevet af en dansk gæst vil du kunne læse vores oversættelse som er frit oversat. Du kan naturligvis også altid læse den originale anmeldelse.
Foruden anmeldelser fra In-Italias gæster kan du på mange af vores ferieboliger også finde vurderinger fra TripAdvisor, ligesom mange vælger at anmelde In-Italia på Trustpilot. Husk at du også kan få inspiration til din ferie i Italien på bloggen.