Anmeldelser af Agriturismo Le Mura

 
Agriturismo Le Mura er ikke tilgængelig i øjeblikket
Agriturismo Le Mura er ikke en del af programmet hos In-Italia i øjeblikket. Men frygt ej, der er masser af andet godt at kigge på.

Vi har derfor fundet disse ferieboliger i samme område til dig:

>> Se flere udvalgte alternativer og priser her

>> Læs mere om ferie til Bucine og se priser samt aktuelle tilbud på alle ferieboliger
Kun ophold
+Fly & ophold
Nyhed
Loading
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

Gæstebedømmelser af Agriturismo Le Mura

Læs personlige anmeldelser af Agriturismo Le Mura som ligger i Toscana. Bedømmelserne af agriturismoen er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Agriturismo Le Mura. Foruden vurdering af selve agriturismoen kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.

Agriturismo Le Mura

Vi havde en skøn ferie i Le Mura. Dejlig lejlighed, lækker pool og fantastiske omgivelser. Med to vegetarer i familien måtte vi takke nej til tilbudet om mad den dag, vi ankom, men da vi blev inviteret igen onsdag, fik vi at vide, at det var "no problem". Og jeg skal lige love for, at der blev disket op for pigerne med lækre vegetarretter, så de rødmede. Vi andre fik en demonstration af det toscanske køkken, når det er bedst - med tilhørende vine og charmerende, humorfyldt betjening af Sara og hendes brødre. -Og det hele var gratis! Vi kan bestemt anbefale Le Mura som udgangspunkt for en ferie i Toscana.

Anbefaling til kommende gæster

Ville vælge nabolejligheden 'Fienile' , som har egen have.

Agriturismo Le Mura
Rent og pænt
Gæstfrihed
Beliggenhed
 
Selve indkvarteringen på Agriturismo Le Mura
Treværelseslejlighed Ginestra med 4/6 sovepladser
 
Faciliteter på stedet
Pool (evt. sæsonåben)
 

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2013
Antal rejsende 3 voksne, 2 børn
Navn
Jens og rejsefælle fra Nærum boede på Agriturismo Le Mura i Bucine fra d. 28. juli til d. 4. august 2012.

Vi har besøgt Le Mura fra 28. juli til 4. august 2012. - Vi gør det aldrig mere i sommermånederne - det var alt for varmt, men trods varmen havde vi en helt vidunderlig uge - Toscana er uforlignelig ! og Le Mura, der ligger fredeligt med en pragtfuld udsigt, glemmer vi aldrig. Vi har rejst ganske meget og vi har aldrig mødt så gæstfrie værter som på Le Mura. Vi blev budt velkommen med en flaske af vingårdens egen produktion og ikke nok med det, så blev vi inviteret til at spise aftensmad søndag aften. Vi sagde ja tak, selv om vi knap nok viste, hvad det indebar. Det viste sig at være en invitation i ordets bedste betydning. Vi kom og fik en 4 retters vidunderlig menu med vin ad libitum, kaffe m.m. og forventede at afregne, når vi rejste, Men nej, det var på "Husets regning". Onsdag aften var der igen et stort arrangement i Le Mura's restaurant med ikke mindre end 7 retters menu og ligeledes med vin ad libitum, kaffe og "en lille en" og vi deltog til særpris. Vor datter med familie, der holdt ferie i nærheden, blev også inviteret med til særpris. Deres 2 børn (4 og 9 år) var gratis. Vi mødte en enestående venlighed og hjælpsomhed og vi kan varmt anbefale stedet."

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2012
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Jens og Inge Marie fra Gistrup boede på Agriturismo Le Mura i Bucine fra d. 23. til d. 27. september 2011.

Vi oplevede opholdet på Le Mura meget positivt. En meget imødekommende og hjælpsom værtinde. Dejlig og rummelig lejlighed. Vi ankom samme dag som de sidste druer blev høstet og overværede at brygget blev sat over. Vi oplevede en stor gæstfrihed og villighed til at kommunikere med værten på trods af at vi stort set intet fælles sprog havde.
Stedet kan varmt anbefales.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode September 2011
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Stig og Lone fra Ringsted boede på Agriturismo Le Mura i Bucine fra d. 28. august til d. 4. september 2010.

Stedet var vældig hyggeligt, menneskerne gjorde alt for, at vores ophold blev bedst muligt. Vi kan sagtens anbefale Le Mura til venner og familie. Bucine er en meget lille by uden de store oplevelser. Men, men, men, alt i alt en ferieoplevelse til 100%.

Jeres mail ugen før og nu, er super godt set. TAK.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode August 2010
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Eva og familien fra Hvidovre boede på Agriturismo Le Mura i Bucine fra d. 14. til d. 22. juli 2010 og på Hotel Il Nido i Tellaro di Lerici fra d. 22. til d. 27. juli 2010.

Bucine: Fantastisk landsted, med hygge, flotte omgivelser og ideelt til udfordring af Toscana. Sara landssteds ejeren, var meget sympatisk og inviterede til middag om søndagen for alle gæsterne med mad baseret på hendes egne råvarer og selvfølgelig en masse af hendes vin.
Lejligheden havde en god størrelse, og alt i køkkeudstyr. Fri vaskemaskine var også udmærket. Eneste ulempe er at der i juli er ufattelig varmt og lejligheden vi boede i lå nede i en slags "dal", som gjorde at der ikke kunne laves gennemtræk og derfor blev der meget varmt, særligt om natten. Desuden var der rigtig mange myg. Men alt i alt et rigtig godt sted, centralt beliggende i Toscana.

Tellero: Udmærket strandhotel med flot beliggendehed, god morgenmad og udmærket privat strand, dog skal man gå mange trappetrin ned for at komme til stranden, så bentøjet bliver trænet. Lidt små værelser når man vælger dobbeltværelse og har en lille en med. Vores værelse var uden altan og derfor var det lidt upraktisk at hænge sine strandhåndklæder op.
Selve Tellero byen er lille men hyggelig og utrolig smuk. Mange gode restauranter med alt godt til ganen, lille købmand osv. Den havde alt hvad vi skulle bruge med en lille to-årig på ferien. Om aften kunne man gå ned til torvet hvor der var fyldt med børn og familier og hvor der ikke kørte biler.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2010
Antal rejsende 2 voksne, 1 barn
Navn
Tine og familie fra Greve boede på Agriturismo Le Mura i Bucine fra d. 1. til d. 8. august 2009.

Vores 2 uge i sommerferien gik til Bucine. Lejligheden var meget perfekt til
4 voksne. Den ligger smukt ude på landet, så her er ingen støj fra trafik.
Dog skal man være opmærksom på, at man kan høre næsten alt fra nabo lejligheden. Specielt når det var 4 unge mennesker med et lille barn, som sjældent var tilfreds med tilværelsen. Ejerne af stedet var meget søde.
Søndag aften inviterede de alle til mad. Det var rigtigt hyggeligt og næsten som om vi var en stor italiensk familie. (vi blev meget mætte). Stedet og Bucine ligger centralt på alt i Toscana, der er ikke langt til motorvejen (den kan hverken ses eller høres), hvorfra man kan kører til alle de spændende byer.
Igen har vi været meget tilfreds med In-Italia. Jeg er sikker på at turen går til Italien igen til næste sommer og vi ender altid med at finde det vi ønsker gennem jer.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode August 2009
Antal rejsende 3 voksne, 1 barn
Navn
Lars og rejsefælle fra Helsinge boede på Agriturismo Le Mura i Bucine fra d. 5. til d. 12. juli 2008.

Det var en skøn tur til Bucine og stedet levede til fulde op til vores forventning. Faktisk blev de overgået på flere punkter. Den altid imødekommende ejer (?) Sara gjorde alt hvad hun kunne for at skabe de bedste rammer for os. Det var en udsøgt fornøjelse for os. Det var specielt hyggeligt at vi ved ankomst blev inviteret til pizza-fest på La Mura hvor den lokale pizzabager kom forbi sammen med Sara's familie og lavede skønne italienske retter til os. Der blev budt på husets vine og grappa. En meget overraskende, skøn oplevelse. Det var som at være med til en lokal familiefest! Stedet kommer med mine bedste anbefalinger. Vi taler allerede om at tage afsted dertil igen, blot 2 uger næste gang. Jeres kørselsanvisning fra motorvej til La Mura var ikke helt kurant, men det fiksede vores GPS for os. Har handlet hos jer tidligere og vil givet gøre det igen. Fremragende hjemmeside med stort og retvisende udbud. Tak herfra!

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2008
Antal rejsende 2 voksne
Navn

Hvis en bedømmelse ikke er skrevet af en dansk gæst vil du kunne læse vores oversættelse som er frit oversat. Du kan naturligvis også altid læse den originale anmeldelse.

Foruden anmeldelser fra In-Italias gæster kan du på mange af vores ferieboliger også finde vurderinger fra TripAdvisor, ligesom mange vælger at anmelde In-Italia på Trustpilot. Husk at du også kan få inspiration til din ferie i Italien på bloggen.

 

Lignende boliger

Fattoria di Gratena

Bettolle, Toscana

Agriturismo San Francesco

Castiglion Fiorentino, Toscana

Residence Villa Grassina

Pelago, Toscana

Anbefalinger til dig

Ristoro del Cavaliere

Piazza al Serchio, Toscana

Podere La Pieve Vecchia

Riparbella, Toscana

Villa Giada

Imperia, Ligurien

Nyheder fra In-Italia's
BLOG
Her kan du blive inspireret til din ferie i Italien

Populært i Toscana

Palazzo Bandino

Chianciano Terme

Fattoria Piecorto

Poggibonsi

Castello di Fabbroni

San Polo in Chianti

search map