Agriturismo i Bolgheri i Toscana

Il Casale Etrusco

 
Il Casale Etrusco er ikke tilgængelig i øjeblikket
Il Casale Etrusco er ikke en del af programmet hos In-Italia i øjeblikket. Men frygt ej, der er masser af andet godt at kigge på.

Vi har derfor fundet disse ferieboliger i samme område til dig:

>> Se flere udvalgte alternativer og priser her

>> Læs mere om ferie til Bolgheri og se priser samt aktuelle tilbud på alle ferieboliger
Kun ophold
+Fly & ophold
Nyhed
Loading
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

Il Casale Etrusco er en gammel gård, som efter en komplet renovering blev åbnet som feriested i 1997.

Gård med have

Den er opdelt i 26 lejligheder fordelt på to større bygninger og et mindre hus. De tre huse ligger omkring en lille plads med småsten. Alle lejligheder er blevet restaureret og møbleret i overensstemmelse med de toscanske traditioner. I gårdens have findes borde og stole, sådan at man kan sidde og spise udendørs.

Læs mere om Il Casale Etrusco

Nær strand og vinby

Gården ligger kun 3,5 km fra stranden og ca. 8 kilometer fra den lille, men blandt vinelskere så kendte og skattede by, Bolgheri og 2 km fra Donoratico. Il Casale Etrusco ligger på en slette, og det flade område egner sig godt til cykelture. Der går en større vej samt jernbane 150 meter fra gården, og derfor kan der forekomme trafikstøj.

Faciliteter

Ved hovedbygningen findes der reception, pool (brug af badehætte er obligatorisk), parkeringsplads, lille legeplads for børn og grill. I Donoratico findes butikker, supermarkeder, læge, apotek etc. Der er satellit-tv, pengeboks, havestole og bord til alle lejligheder. Der er trådløs internetadgang i nærheden af receptionen, men ikke i lejlighederne.

Skjul teksten
 
 

Gæstebedømmelser af Il Casale Etrusco

Læs personlige anmeldelser af Il Casale Etrusco som ligger i Toscana. Bedømmelserne af agriturismoen er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Il Casale Etrusco. Foruden vurdering af selve agriturismoen kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.

Se alle 3 anmeldelser fra Il Casale Etrusco

Ok sted i fint område

Flot område, men en noget slidt lejlighed. OK størrelse på lejligheden, meget skabsplads i soveværelset og stort nok bad. Men mange små ting trak helhedsindtrykket ned. For det første havde slet ikke nogen Wi-Fi tilgang i længere tid. De ansatte tik først fikset det mod slutningen Ellers var der også mange kontakter og lys i lejligheden som ikke virkede. Udelyset fungerede heller ikke. Køkkenet var også dårligt rengjort, og der lår ikke nogen tændsatser til gasovnen.
Sengene var forholdsvis hårde. Lidt støj om natten, men om dagen ved poolen hører man motorvejen ret godt siden den er ved siden af anlægget.
Ellers gode forhold omkring! Fine jogge/turmuligheder og mange små, flotte steder i nærheden. For børnefamilier må det være perfekt, da det er tæt på strand og et stort "aktivitetsanlæg/forlystelsespark.

Læs mere

God service

God service og information før og under vores ophold. Da vi først ankom kl. 2 om natten, var der sat velkomstsedler op til os med "ruteangivelse" til lejligheden. Pæn og ren lejlighed. Området blev holdt særdeles pænt. Vi manglede lige udskiftning af håndklæder midt på ugen. Stedet og området kan klart anbefales.


Læs mere

Familieferie med venner

Hyggelige lejligheder, rent og pænt! Pænt oparbejdet udeområde med blomster, plæne, pool og grillplads! De hårde senge var et minus og dårlige puder! Lejligheder var lidt mangelfuldt udstyret. komfur som ikke virkede og pærer som ikke blev skiftet, selvom vi havde sagt at de ikke duede.

Læs mere

Thorbjørn og familie fra Frederikssund boede på Il Casale Etrusco i Bolgheri fra d. 24. til d. 27. juli 2010.

Etrusco passede bedre til vores stil og området omkring Donoratico er også mere autentisk [i sammenligning med Residence Solidago i Calambrone]. Super offentlig strand dernede.
Flyv til Pisa, der er langt at køre fra Milano

Læs mere

Karsten og familien boede på Il Casale Etrusco i Bolgheri fra d. 16. til d. 23. juli 2010.

Il Casale Etrusco er et hyggeligt sted og der er mange danske gæster, hvilket er godt for børnefamilier. Støjen fra vejen høres primært om morgenen og vi havde en lejlighed på første sal, som var den varmeste vi har haft i Toscana. Stedet og lejlighederne er i meget god stand, men poolen er alt for lille, når der er 15-20 personer, der gerne vil bade samtidig.
Beliggenheden er perfekt, bortset fra støjen, da man er nabo til Guado al Tasso og tæt på Ornellaia, Sassicaia o.s.v. Castagneto Carducci er helt suveræn om aftenen, der er køligere og man kan nyde den fantastiske solnedgang over Middelhavet herfra.

Læs mere

Rikke og rejsepartner fra København boede på Il Casale Etrusco i Bolgheri fra d. 29. august til d. 5. september 2009.

Vi synes det var et rigtig skønt sted. Vi havde booket en et-værelses lejlighed men fik en 2-værelses for samme pris fordi en var ledig. Vi spurgte ikke engang. Det var da en helt fantastisk service. Vores lejlighed lå i fred og ro og væk fra poolområdet. Heldigvis vil jeg så sige, for den var fyldt med skrigende unger dagen lang og helt umulig at ligge ved da man på kort tid blev helt gennemblødt. Det var jo ikke stedets skyld, men måske der kunne være lidt regler for hvor meget børn må "fylde". Forstå mig ret, men alle skal jo være der.

Personalet var helt utroligt søde og man følte sig meget velkommen og fri.
Byen Bolgheri besøgte vi desværre først sidste aften, for det var bare så charmerende en lille by med helt utroligt dejlige spisesteder.

Området var perfekt til parferie og afslapning. Der var de mest fantastiske vinslotte, så dagligt blev vinen til aftensmaden hentet og der oplevede vi ligeledes en virkelig god service. Trods at vi kun købte et par flasker af gangen.
Området indbyder til selvforkælelse i form af ro, smuk natur, fantastisk mad og vin.

In-italia har vi fra første øjeblik været særdeles tilfredse med. Der har været en god service og altid hurtig tilbagemelding.

Læs mere
 
search map