Rejser til Bolgheri

Ferie med vine, historie og badestrande

Bolgheri er en lille gammel romantisk by i højdedragene syd for Livorno i Toscana, knap 10 kilometer fra havet.

De sidste 5 km op til byen nede fra San Guido kører du ad en lang, lige allé flankeret af store flotte cypresser. Alléen, Viale dei Cipressi, er kendt langt uden for Bolgheri blandt andet takket være en af Italiens kendte poeter fra det 19. århundrede, Giosuè Carducci, som lavede et berømt digt om den.

Ved ankomsten til byen er det første du møder det store Castello di Bolgheri, som tjener som byport. Fortsætter du igennem denne, kan du udforske den lille bys charmerende gader med mange rustikke bygninger. Flere steder er disse indrettet med små butikker eller spisesteder. 

Kort over Bolgheri

Byen er ikke ret stor, men vil du alligevel danne dig et bedre overblik over den, kan du klikke på kotet over Toscana herunder, her kan du også se de andre badebyer som ligge langs kysten i Toscana.

De gode vine

Navnet Bolgheri klinger smukt i mange vinelskeres ører, thi fra bakkerne ud mod havet kommer nogle af Italiens bedste vine: Sassicaia, Ornellaia, Grattomacco, Paleo, Masseto, Messorio, Scrio og Guado al Tasso.

Vinoplevelser

Hvis man vil have en stor vinoplevelse, skal man prøve en af disse flasker. Sassicaia er nok den mest berømte, og Messorio er den dyreste, mens Paleo, Grattamacco og Guado al Tasso er mere prismæssigt overkommelige (men stadig rædsomt dyre). Af nyere årgange skal man især holde øje med perlerækken 1997-1999 (men 2001 fra Masseto skulle nærme sig perfektionen), men man skal også se sig godt for, hvad prisen angår, for forskellene kan være enorme fra butik til butik.

Er du mere til en feire i vinens tegng end badeferie, så læs mere om vingårdsferie i Toscana



Udvalgte ferieboliger og hoteller i Bolgheri

Mange kommer kun til Bolgheri på et kort besøg. Byen kan dog også varmt anbefales til et længere ophold, hvor man også får chancen for at opleve stemningen i de tidlige morgentimer eller hen på aftenen, hvor der ikke er så mange dagsturister. 

Brug søgemaskinen her hos Escapeaway Rejser til at finde håndplukkede ferieboliger i Bolgheri. Hvad enten du er på udkig efter et hyggeligt hotel eller bed and breakfast, har du bedst chance for at finde det hos os. Vi har stor erfaring med at udvælge de bedste ferieboliger i Italien, og særligt i Toscana er vores udvalg stort.

Lufthavne og transport

Hvis man foretrækker at komme hertil med fly, ligger lufthavnen i Pisa ikke så langt borte. Nærmeste togstation ligger i udkanten af byen, men der er flere afgange fra den nærliggende by Cecina.

Udflugter

Du bor i et af Italiens gode vinområder og har derfor ideelle betingelser for en rigtig livsnyderferie med gastronomiske oplevelser i hyggelige middelalderbyer og afslapning ved stranden. Rejser du med børn, skal der dog måske lidt mere fart over feltet nogle af dagene for at sikre en vellykket ferie. Det kan for eksempel være med en udflugt til Toscanas største forlystelsespark, Cavallino Matto, som byder på masser af sjov for hele familien. Der er heller ikke ret langt til den store vandpark Acqua Village Cecina, hvor der er forlystelser nok til selv de mest krævende vandhunde.

Lokale links

Du kan finde mere information om Bolgheri DOC (vindistriktet) på den officielle hjemmeside

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Bolgheri