Hotel i Asciano i Toscana

Castello di Leonina

Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Castello di Leonina blev oprindeligt bygget som forsvarsværk helt tilbage i det 13. århundrede. Senere har det tilhørt familien Chigi og det har bl.a været benyttet som sommerresidens af Cardinal Fabio Chigi, som senere blev pave under navnet Alexander VII. Det var først i 2003, og efter mange års gennemgribende renovering, at det gamle slot genopstod i al sin fordums storhed, og i dag fremstår det som et stemningsfyldt og meget smagfuldt feriested, hvorfra du har udsigt mod selve Siena, som blot ligger ca. 10 km herfra.

En af Toscanas bedste udsigter

Det gamle slot ligger virkelig smukt ude på landet, og udsigten over de karakteristiske bakker Crete Senesi bliver man aldrig træt af at kigge på. Landskabet ændrer karakter mange gange i løbet af dagen på grund af belysningen, og er du fotograf, vil du sikkert kunne få en hel ferie til at gå med at tage billeder af de meget spektakulære omgivelser. Castello di Leonina er også det perfekte udgangspunkt for udflugter i omegnen, og Siena er naturligvis et must, når du er på disse kanter. Kører du nogen få kilometer mod syd, kommer du ned i det forjættede vinland omkring Montalcino, hvor du kan smage på den berømte Brunello. Lige i nærheden finder du også den skønne dal Val d'Orcia, som er med på UNESCO's liste over verdensarv, og alene her, er der oplevelser nok til en hel ferie. Fortsætter du mod nord, kommer du til tårnenes by San Gimignano, og sådan kunne vi blive ved.

Læs mere om Castello di Leonina

Forkæl dig selv på det gamle slot

Hvis du vælger at tilbringe din ferie på Castello di Leonina, kan du benytte dig af stedets gode faciliteter, som bl.a. omfatter 24-timers reception, bar/lounge, vaskeri service og konferencesal, men også et wellness center med tyrkisk bad, jacuzzi og mulighed for forskellige former for behandlinger samt massage. I haven bag slottet finder du stedets dejlige swimmingpool, hvor du kan nyde tilværelsen på en solseng og evt. under en skærmende parasol, hvis solen bliver for stærk. Du har heller ikke nødig at forlade stedet når du bliver sulten, for morgenmaden er naturligvis inkluderet i prisen, men du har samtidig også mulighed for at spise både frokost og middag på den gode og meget velrenommerede restaurant Le Terrazze, som også er åben for gæster udefra. I sommersæsonen er der mulighed for at nyde dine måltider udendørs på terrassen, hvis ikke du foretrækker den smagfuldt indrettede restaurant. Får du lyst til en tur på cykel i det skønne landskab, kan du spørge i receptionen, for har et lille udvalg af cykler, som udlånes til gæsterne efter først til mølle princippet.

Smagfulde værelser med god komfort

På Castello di Leonina er der i alt 21 værelser i flere forskellige kategorier. Standardværelserne er i sagens natur mindre prangende end suiterne, men alle er pænt indrettet i klassisk stil. Alle værelser har som minimum telefon, satellit TV, minibar, aircondition, minibar, værdiboks og badeværelse med toilet, bruser eller karbad samt hårtørrer.

Skjul teksten
 

Søg priser og
bestil ophold

Søg priser og
bestil rejse

Kun ophold
+Fly & ophold
Nyhed
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
 

Lignende boliger

Albergo Fattoria Casafrassi

Castellina in Chianti, Toscana

Borgo San Luigi

Monteriggioni, Toscana

La Torraccia di Chiusi

San Gimignano, Toscana

Anbefalinger til dig

Villa Rossana

Cenaia, Toscana

Hotel Porto Roca

Monterosso, Ligurien

Hotel Residence Mondial

Moneglia, Ligurien

Nyheder fra In-Italia's
BLOG
Her kan du blive inspireret til din ferie i Italien

Populært i Toscana

search map