Kort afstand fra Asciano ligger Agriturismo Poggio d'Arno med en betagende udsigt over landskabet. Huset er for nyligt blevet helt restaureret, og man har valgt at genbruge de oprindelige farver på facaden og i boligerne, hvorfor alle dør- og vindueskarme er malet med en skrigende orangefarve, der pynter den flotte stenfacade.
Den gamle gårds beliggenhed på en lille bakketop gør, at udsigten virkelig er noget helt specielt, men også lejlighederne er dejlige. Der er kun tre af dem, men til gengæld er de rummelige og velmøblerede. Stilen er traditionel med gulve i terrakotta og lofter med fritliggende bjælker, imens lamper og møblering er inspireret af en lidt mere moderne smag.
Læs mere om Agriturismo Poggio d'Arno
Alle lejlighederne har havemøbler, og i haven findes desuden et overraskende flot og stort svømmebassin, for det hører bestemt til sjældenhederne, at der er et 15 x 9 meter stort bassin til max. 12 gæster. Ejerne, som selv bor og arbejder på gården, sælger desuden deres produkter direkte, så man kan supplere indkøbene fra det lokale supermarked med lidt friskere lokale sager.
Lejligheden ligger i stueetagen og er ca. 60 m². Den består af stue med køkkenhjørne (miniovn, emhætte, køleskab og 4 blus) og sovesofa til to, soveværelse med dobbeltseng, soveværelse med enkeltseng og badeværelse/toilet med bruser. Lejligheden har egen terrasse med havemøbler.
Lejligheden er ca. 75 m² og ligger i to plan med indgang i stueetagen, hvor man finder stue med køkkenhjørne (miniovn, emhætte, køleskab og 4 blus) og sovesofa til to samt udgang til terrasse. På første sal findes der to soveværelser med to enkeltsenge (kan samles til dobbeltseng om ønsket) og badeværelse/toilet med bruser.
Lejligheden ligger på første sal og er ca. 80 m². Den består af stue med køkkenhjørne (miniovn, emhætte, køleskab og 4 blus) og sofa, to soveværelser med to enkeltsenge (kan samles til dobbeltseng om ønsket), et soveværelse med enkeltseng og to badeværelser/toiletter med bruser. Til lejligheden hører privat havepavillon (såkaldt "gazebo") med bord og stole.