Denne gode lille villa ligger på en bakkeskråning omgivet af olivenlunde tre kilometer uden for Arezzo, en by der er lige så malerisk og spændende, som den er overset af de fleste turister.
Foran huset er der en stor overdækket terrasse med bord og stole, hvor man kan opholde sig, hvis der bliver for varmt i haven. Et andet godt middel mod varmen er den 10 x 5 meter store pool (dybde 80 - 220 cm), der står til gæsternes private disposition.
Læs mere om Villa del Sole
Villa med 6 sovepladser (ca. 180 m²):
- Huset er ca. 180 m² og ligger i to plan. Stueetagen er fordelt på en stor stue med pejs, et køkken med pizzaovn og opvaskemaskine samt et badeværelse med bruser og toilet. På første etage findes to soveværelser med dobbeltseng, et soveværelse med to enkeltsenge og et badeværelse med toilet og badekar. Fra to af soveværelserne er der adgang til en terrasse, hvorfra der er udsigt til Arezzo. Huset er udstyret med satellitfjernsyn, videoafspiller og vaskemaskine.