Hotel Angelini er et hyggeligt hotel, hvor værtsparret er synlige og parate til at yde en god service. Vi havde halvpension, hvilket var ganske udmærket. Morgenmaden ok, æggene dog lidt mere end well done, og brødet en smule tørt - ganske fint efter en tur i risteren. Kaffen er god, og der er en del morgenmad at vælge imellem. Til aftensmad skulle vi hver dag vælge to retter ud af seks mulige. Derforuden var der dessert i både italienske og tyske afskygninger. Isen er særligt god, især med frutti. Husets vin kunne vi ikke lide, men andre vine kan vælges og er ganske udmærkede.
Området er perfekt til ture på racercyklen, og der er god mulighed for aflåst cykelparkering.
I hotellets bar fik vi ofte en vellavet latte machiato - også her er kaffen god.
Poolen er ren og ligeledes hyggelig. Der er plads til vandplaskeri med omtanke. Der er desuden område til boldspil og bordtennis.
Værelserne er passende til prisen, og de bliver gjort rent hver dag. Sengene er udmærkede at sove i, medium-hård. Badeværelset er også fint og rent, ikke noget at komme efter der.
Hotellet ligger i udkanten af byen, og det tager max 5 minutter på gåben at komme til centrum eller til Gardasøen. Her er rig mulighed for at gå i butikker, og der er flere gelaterier, som er værd at besøge. Alt i alt et godt ophold, som vi regner med at gentage.
Hotel Angelini | |
Rent og pænt | |
Gæstfrihed | |
Beliggenhed | |
Selve indkvarteringen på Hotel Angelini | |
Dobbeltværelse m. balkon/terrasse | |
Faciliteter på stedet | |
Internetadgang/Wi-Fi | |
Pool (evt. sæsonåben) | |
Restaurant | |
![]() Panoramaview i Pieve - Hotel Paradiso
|
![]() Verona By
|
![]() Verona By
|
![]() Lago di Ledro vest for Riva del Garda
|
![]() Lago di Ledro vest for Riva del Garda
|
Rejseperiode | Juli 2014 |
Antal rejsende | 4 voksne |
Navn |
Vi havde et fint ophold,værelse,mad,rengøring,uden dørs arealer m/m var perfekt. En del støj fra vejen,men det vidste vi hjemme fra så det var ok.
Hotel Angelini | |
Rent og pænt | |
Gæstfrihed | |
Beliggenhed | |
Selve indkvarteringen på Hotel Angelini | |
Dobbeltværelse m. balkon/terrasse | |
Faciliteter på stedet | |
Internetadgang/Wi-Fi | |
Pool (evt. sæsonåben) | |
Restaurant | |
Rejseperiode | Juli 2013 |
Antal rejsende | 2 voksne |
Navn |
Jeg har kun godt at sige om opholdet
Hotellet var godt og personalet var flinke og servicemindet .
Vi regner med at tage turen igen til næste år i påsken
Vi er 8-10 personer der er på cykel træningslejr hvert år.
Rejseperiode | April 2012 |
Antal rejsende | 2 voksne |
Navn | Jesper, Frederikssund |
Vi har været virkelig godt tilfredse med opholdet på Hotel Angelini.
Det var et meget hyggeligt hotel med de faciliteter man har brug for.
Dog var der desværre meget støj fra vejen, men det tog vi som en oplevelse, da vi selv bor meget fredeligt på landet, så ro kunne vi få, når vi kom hjem igen.
Omgivelserne er bare perfekte, det er bare Italien, med små hyggelige byer og udsigt til både bjerge og vand. Vi tog en dejlig sejltur op til byen, hvor vi tog op med svævebanen til bjerget Monte Baldo. Alt i alt et skønt sted.
Rejseperiode | Juli 2009 |
Antal rejsende | 2 voksne, 2 børn |
Navn | Emma, Kjellerup |
Vi har haft en rigtig dejlig tur med in-italia til Hotel Angelini, Torbole sul Garda.
Hotellet og familien der har det er super - poolen er super - maden er super - beligenheden af hotellet syntes vi er helt ok, det er en befærdet vej og det er i byen, ved siden af en campingplads med gang i den, men det generede overhovedet ikke os, vi havde jo selv opsøgt at bo sådan et sted. Vi er: mor - far 51 og 53 år og 2 tenagebørn 15 og 17 år. Vi er alle 4 enige om at det har været super godt.
Vi kan anbefale man bruger bådene til at sejle på udflugt til andre byer - bl.a. Malcesine da vi ville på Monde Baldo - i stedet for selv at køre og skulle finde P-pladser da der er rigtig meget trafik.
Vi tog dog selv bilen en dag til Ledro søen - en utrolig smuk tur, på meget små og snoede veje.
Ellers ligger hotellet i Torbole sul Garda i gåafstand til Riva del Garda (5-6 km) Vi tog bilen med til Riva del Garda én dag - det var et mareridt med trafik og næsten umuligt at finde en P-plads.
Ellers kan nævnes at der er mange cykelister og butikker til cykelinteresserede. Ikke nødvendigvis billigere end i DK men meget større udvalg af eks. cykeltøj m.v.
Rejseperiode | Juli 2009 |
Antal rejsende | 2 voksne, 2 børn |
Navn | Rina, Kjellerup |
Hvis en bedømmelse ikke er skrevet af en dansk gæst vil du kunne læse vores oversættelse som er frit oversat. Du kan naturligvis også altid læse den originale anmeldelse.
Foruden anmeldelser fra In-Italias gæster kan du på mange af vores ferieboliger også finde vurderinger fra TripAdvisor, ligesom mange vælger at anmelde In-Italia på Trustpilot. Husk at du også kan få inspiration til din ferie i Italien på bloggen.