Berghotel Miramonti

Officiel kategori

Vores vurdering

9,6
Fabelagtigt
246 anmeldelser
Marie Strutzenblad
Udvalgt af
Marie Strutzenblad

Familiebjerghotel med spa og pool

Som aktiv familie vil du stortrives på Berghotel Miramonti midt i Dolomitterne. Hotellet er familievenligt og familieværelserne rummelige.

De bjergrige omgivelser vil bjergtage alle naturelskere. Vandremulighederne er gode - og efter de panoramiske strabadser, så venter der både pool, wellness og restaurant hjemme på hotellet. Hele familien vil elske det. Af nyttige afstande kan det nævnes, at der ligger en kaffebar ca. 100 m væk, og ellers er der ca. 3 km til byen Tesero.

Vandring, trekking og spadsereture for hele familien i bjergene

Det første tydelige tegn på, at Berghotel Miramonti er et godt udgangspunkt for vandrere er den professionelle vandrerygsæk, som du finder i samtlige værelser, og som hotellet stiller til rådighed under hele dit ophold. Det er en ekstra service, der bestemt ikke ses hyppigt. Og hvis du ikke ønsker at vandre i lokalområdet, så kører hotellets minibus gæsterne ganske gratis op til andre ruter i nærheden med endnu mere storslåede panoramaudsigter. Du kan også vælge at deltage i en af de guidede vandreture - som regel med hotelejeren Mich - der er ganske gratis. De guidede ture er seks dage om ugen (ikke lørdag) og starter om morgenen ca. kl. 9:00 - og ofte er du tilbage på hotellet midt på eftermiddagen. Varigheden kan variere afhængig af vejret, og efter hvad der er stemning for i gruppen. Alle kan være med - og når hotellet planlægger ture for lidt mere øvede vandrere, så vil der altid være et alternativ, hvor alle kan være med. Når Mich ikke selv deltager på turene, vil guiden enten være hans kone, hans søn eller svigersøn. Vi kan konkludere, at det er en vandreglad familie - og at de generøst deler ud af deres erfaring.

Wellness til kroppen efter en lang vandretur

Berghotel Miramontis wellness-område er rigt på faciliteter. Der er både en indendørs og en udendørs pool (de hænger sammen som én stor pool) samt en afdeling for børn. De er tilmed opvarmet til ca. 30 grader. Pool og wellness kommer som sendt oppefra, når benene har trasket det halve af Dolomitterne rundt hele dagen. Den fornyede energi til næste dags vandring kan du også få i saltgrotten, i det tyrkiske bad, i saunaen, i den store jacuzzi eller i fitnesscentret.

Restauranten er en af hotellets styrker - både for store og små

Her på hotellet går dagens gang op i en højere enhed: Vandreturene skaber trang til wellness og poolplasken, som igen skærper appetitten - så restauranten bliver det naturlige omdrejningspunkt om aftenen. Restauranten er både rummelig, elegant og hyggelig. Der er altså både plads til familierne men også de romantiske par. Indretningen er tyroler-agtig med træ som det gennemgående materiale. Restauranten har flotte glaspartier med panoramisk udsigt til bjerg og dal. Vi sælger dette hotel med halvpension af flere årsager: Priserne er gode, maden er god og desuden er der ikke andre spisesteder inden for gåafstand. Der er også særlige menuer til børn - og med restaurant på stedet er det også nemmere at passe børnenes sengetider. Aftensmaden til halvpension består af en salatbuffet, et valg mellem tre forretter, tre hovedretter og tre desserter. Morgenmaden serveres som buffet.

Dine børn er velkomne

Du mærker hurtigt, at dine børn er velkomne, bl.a. ved at barneseng til de mindste er gratis, der findes familieværelser, der er en fin udendørs legeplads og endelig er der fra tid til anden noget indendørs underholdning for børnene. Der er også et indendørs legerum og når man først har betalt for den obligatoriske områdeskat (turistskat), så tilbydes der adskillige aktiviteter for familier, som fx malkning af geder og andre fornøjelige bjergaktiviteter.

Andre belejlige faciliteter, som vil forsøde dit ophold

Der er naturligvis gratis parkering på stedet. Alternativt kan du vælge at parkere i garagen mod et mindre tillæg. Der er desuden en udendørs terrasse til fælles brug. Træder du ind på selve hotellet, så bliver du taget imod i receptionen og kan vælge at benytte deres bar eller tv-pejsestue og læsesal. Der er også elevator. Hotellet ligger desuden i den italiensk-talende del af Sydtyrol, hvorfor både mad, sprog og kultur er mere italiensk end bare en ½ times kørsel længere nordpå.

Derfor skal du vælge Berghotel Miramonti

  • Nærmeste lufthavn: 149 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant

Et hotel med charme og karakter

Kort og afstande

  • Tesero: ca. 3.3 km
  • Cavalese: ca. 7 km
  • Pedrazzo: ca. 13 km
  • Hyggelige Bolsano / Bozen: ca. 35 km
  • Besøg et af de bedste vin kooperativer i regionen - Kellerei Bozen: ca. 39 km
  • Hovedbyen i Südtirol - Trento med den gamle renæssancebydel og gode restauranter.: ca. 61 km
  • Højt til himlen og hyggelige bykerne i Bressanone, eller Brixen som byen også hedder.: ca. 69 km
  • Hvor stor produktion og stor dedikation mødes, besøg vinhuset Cavit: ca. 76 km
  • Italiens mest berømte producent af mousserende vine - Ferrari (har ingen relation til røde biler der kører stærkt): ca. 76 km
  • Tag Plose-kabelbanen til 2.050 m.o.h. og nyd den panoramiske udsigt sammen med hele familien.: ca. 76 km
  • Nyd den fantastiske udsigt fra Castello di Toblino: ca. 84 km
  • Verona Lufthavn: ca. 163 km (2h 10m)
  • Venedig Lufthavn: ca. 185 km (2h 50m)
  • Bergamo Lufthavn: ca. 243 km (3h 0m)
  • Bologna Lufthavn: ca. 288 km (3h 20m)
  • Milano Linate Lufthavn: ca. 291 km (3h 30m)
  • Milano all Lufthavn: ca. 299 km (3h 50m)
  • Milano Malpensa Lufthavn: ca. 329 km (3h 50m)
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Berghotel Miramonti. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Børnepool el. afsnit
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • By under 3 km væk
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Hotelbar
  • Motionsrum

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Località Stava
38038 Tesero

Koordinater

Latitude: 46.3164
Longitude: 11.5028

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Lignende hoteller

Italien, Norditalien, Trentino-Sydtyrol, Madonna di Campiglio
9,4
Fabelagtigt
106 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 125 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
Italien, Norditalien, Trentino-Sydtyrol, Völs am Schlern
9,7
Fabelagtigt
238 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 167 km
  • Nærmeste golfklub: ca. 5 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
Italien, Norditalien, Lombardiet, Puegnago
9,8
Fabelagtigt
128 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 53 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi