Rejser til San Martino di Castrozza

Skidestination siden 1800-tallet

San Martino di Castrozza er en kendt ski-destination, som er domineret af "Pale di San Martino" bjergkæden med sine fantastiske og bizarre bjergtinder, der byder på månelignende landskaber.

Byen er beliggende i 1450 meters højde, har været en kendt ski-destination siden 1800-tallet.

Charmerende alpinby

Byen har bibeholdt sin charme som en elegant og livlig alpin hovedstad. I 1800-tallet kom den nordeuropæiske overklasse herned for at nyde det enestående landskab guidet af de lokale ”meget modige” skiløbere, i dag er alle velkomne. Byen er omkranset af skov "Pale di San Martino" kædens tinder. I 1936 fik stedet sin første lift – forløberen for de nuværende meget effektive lifte, som der i dag er 23 af i lokalområdet. Løjperne er mange, og her er en "Burton Progression Park-snowpark" til snowboarderne, som er unik for dette område af Norditalien. Tilmed er der i bunden af dalen er der flere langrendsruter.

Aktiv bjergby

Byen er hyggelig og charmerende. Og ikke nok med at San Martino har et helt fantastisk bjergområde med bjergtagende månelignende landskab i 2700 meters højde findes her også et væld af shoppingmuligheder samt alle de fornøjelser man kan forestille sig, der måtte være er i en livlig bjergby. Eksempelvis finder man i San Martinos gader biograf, diskoteker og sportscenter. Gastronomien fejler bestemt heller ikke noget og med byens beliggenhed mellem Veneto og Trento er de kulinariske oplevelser store.

Mulighederne for aktiv udfoldelse er næsten uendelig, og der er gode muligheder for betagende trekking, udflugter til bjergsøer og sæterhytter, der får dig til at føle dig i centrum af denne verden.

Ankomst til San Martino uden bil

Fra lufthavnene i Venedig og Treviso afgår der i skisæsonen skibus til destinationen.

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i San Martino di Castrozza