Rejser til Rovereto

Kunst og tyrolerstemning på samme tid

Rovereto er en hyggelig stationsby, som ligger tæt på Gardasøen, og er centrum for Trentinos (Sydtyrols) samling af moderne kunst. Her finder du både en hyggelig gammel tyrolerby samtidigt med at du har Norditaliens største samling af moderne kunst indenfor rækkevidde.

MART - "the Museum of Modern and Contemporary Art of Trento" som det mundrette navn antyder, er byens relativt nybyggede stolthed, med en stor permanent samling af moderne kunst, foruden mange specialudstillinger. Museet ligger stort set midt i byen, så det er let at komme til og fra. I det hele taget har futuristerne og den moderne kunst fundet deres centrum her, for byen huser også "The Casa d'Arte Futurista", hvor du kan finde kunstneren Depero's store samling af moderne kunst.

Byen er dog meget andet end kunst, og byens centrum er i ægte tyrolerstil, hvilket ikke mindst skyldes, at den ligger for foden af Dolomitterne. Der er mange lokale butikker, en samling af udemærkede hoteller og naturligvis gode restauranter.

Er du med offentlig transport, så er der gode muligheder for et ophold i Rovereto, for ekspresstoget fra Rom, Firenze og Verona standser her, og det tager f.eks. kun ca. 4 timer at køre til Rom.

Kommer du med egen bil, kender du sikker bedst byens navn som det sted du skal dreje fra motorvejen, hvis du skal holde ferie ved Gardasøen. Men byen er et godt udgangspunkt for udflugter i omegnen. Der er ikke langt til den noget større by Trento og vil du en tur til Verona, kan det gøres på under en time i bil.
 

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Rovereto