Hotel i Riva del Garda ved Gardasøen

Cykelferie ved den nordlige Gardasø - 7 dage

Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Er du en af dem, der længe har haft lyst til at opleve Gardasøen på en cykelferie? Nu kan dit ønske gå i opfyldelse, og vi har sammensat et program på seks dage, hvoraf de fire er på cykel.

Dit overnatningssted kan evt. blive et andet hotel end det opgivne, men skulle dette ske, får du besked så hurtigt som muligt efter din bestilling. Standarden og forudsætningerne forbliver dog de samme. Denne rejse kan du bestille i perioden 4/4-26/10.

Hotellet
Dagsprogram
Galleri
Priser og afrejseinformation

Den populære og naturskønne Gardasø

Gardasøen er et vidunderligt sted og byder på smuk natur og hyggelige små byer. På en cykelferie ved Gardasøen oplever du den smukke natur på bedste vis. Søen byder på smukke scenerier og pittoreske småbyer, som ligger langs søen som perler på en snor.

Kort dagsprogram

- Dag 1 - Ankomst til dit hotel
- Dag 2 - Torbole - Riva del Garda - Ponale
- Dag 3 - Tremanzo-ruten
- Dag 4 - Gennem vinmarkerne Torbole-Mori
- Dag 5 - Afslapningsdag
- Dag 6 - Monte Velos ring
- Dag 7 - Hjemrejse

Du bor på et komfortabelt 3-stjernet hotel

Du bor i dobbeltværelse med dobbeltseng eller to enkeltsenge, badeværelse med bruser eller badekar. Faciliteter er som min. satellit TV, minibar, værdiboks og hårtørrer.

Dagsprogram

Dag 1 - ankomst til dit hotel

Du ankommer til dit hotel, hvor du skal bo seks nætter. Når du har checket ind, kan du gå på opdagelse i byen Torbole. Vi anbefaler, at du slår dig ned på en af de små hyggelige caféer med en kølig forfriskning, så du kan nyde tilværelsen og opleve den hyggelige atmosfære, som hersker ved Gardasøen.

Dag 2 - Torbole - Riva del Garda - Ponale

Cykeltur på ca 12,5 km. Først spiser du din morgenmad i fred og ro, inden det er blevet tid at hente cyklen. Du kører fra Torbole til Riva del Garda, og videre til Ledro-dalen via den gamle vej Ponale. Du kommer forbi et vandfald ved floden Ponale, via en tunnel, og passerer fæstninger fra 1. Verdenskrig. Denne rute byder på fantastiske udsigter over Gardasøen, Du tager den samme vej hjem, og når du er tilbage i Torbole afleverer du din cykel. Du kan du slå dig ned ved søen med en god kop kaffe, slappe af og strække ud, mens du nyder en velfortjent pause. Alternativt, og afhængig af hvornår du er i Riva del Garda, kan du fylde dine væskedepoter i centrum af den gamle hyggelig by eller nede på havnen.

Dag 3 - Tremanzo-ruten

Cykeltur på ca 31 km. Efter morgenmaden henter du din cykel, og så skal du opleve Tremalzo's fantastiske cykelrute. Underlaget bliver blandet asfalt og grus, og ruten går i en cirkel. Den første tur til Ledrosøen er den samme som du tog i går. Du ankommer til den lille by Pieve di Ledro, og derfra kører du den berømte Tremalzo-rute, hvorfra du har fantastiske udsigter over Ledrosøen, Gardasøen, Adamello og Brenta. Turen fører dig tilbage til Pieve di Ledro, og derfra kører du tilbage til hotellet.

Dag 4 - Gennem vinmarkerne Torbole-Mori

Cykeltur på ca 12,5 km. Morgenmad som sædvanlig, og afhentning af cykel. Ruten, som i dag går mod øst, er lidt lettere, da den går gennem vinmarker og bakkerne fra Torbole til Mori. Om eftermiddagen er der smagsprøver på lokale produkter på et typisk landsted, inden det er tid til at køre samme vej tilbage.

Dag 5 - En afslapningsdag

I dag kan du slappe af, og selv bestemme programmet. Du kan besøge Garda Thermae med wellness, spa og pool. Det ligger ca. 1½ km fra Torbole i Linfano. Alternativt kan du tage en svømmetur i søen eller shoppe i nogen af de hyggelige byer i nærheden.

Dag 6 - Monte Velos ring

Cykeltur på ca 41 km. Du begynder dagen med morgenmad. Når du har hentet din cykel, er det tid at tage til Bolognano, hvor du starter den middelsvære cykelrute til Monte Velo. Ruten går gennem et smukt landskab, delvis på asfalterede veje og delvis på grusveje. Ruten går som en oval cirkel, eller som navnet antyder, som en ring.

Dag 7 - hjemrejse

Efter morgenmaden er det blevet tid til at tage videre på nye spændende eventyr, eller at vende næsen hjemad.

Priser og afrejseinformation

Du skal søge på et ophold med 6 overnatninger, og du kan ankomme alle ugens dage, forudsat at der er plads.

Prisen inkluderer:
- Seks nætter med morgenmad på Hotel Geier i Torbole eller lignende
- Parkering på hotellet
- Mountainbike dag 2, 3, 4 og 6.
- Cykelen afleveres og hentes hver dag mellem kl. 08.00-20.00 i gåafstand fra hotellet
- Cykelhjelm
- Prøvesmagning af lokale produkter
- Brochurer og billetter som er nødvendige for at følge programmet

Prisen inkluderer ikke:
- Transport til og fra Italien og til hotellet
- Transport i området (du har egen bil el. lejebil)
- Øvrige måltider og drikkevarer
- Lokale skatter
- Andet som ikke er nævnt under inkluderet

 

Søg priser og
bestil ophold

Søg priser og
bestil rejse

Kun ophold
+Fly & ophold
Nyhed
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
 

Anbefalinger til dig

Agriturismo Le Pale

Bogliasco, Ligurien

Villa Rossana

Cenaia, Toscana

Hotel Leopold

Moneglia, Ligurien

Nyheder fra In-Italia's
BLOG
Her kan du blive inspireret til din ferie i Italien

Populært i Sydtyrol

Rododendro Hotel

Campitello di Fassa

Hotel Luise

Riva del Garda

Berghotel

Sesto

search map