Hotel i Nalles i Sydtyrol

Hotel zum Rosenbaum

Pris fra pr. pers.
Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Hotel zum Rosenbaum (3-stjernet superior) er på alle måder en drøm. Ikke bare den blomsterdekorerede facade og den meget smagfulde indretning - også restauranten og swimmingpoolen med udsigt til naboæbleplantagerne nærmer sig noget, man kun tør drømme om. Hotellet ligger midt i landsbyen Nalles med gåafstand til både bager og supermarked.

En enestående hoteloplevelse venter jer

Her på stedet er tingene i orden, og I kan godt forberede jer på en varm og gribende oplevelse i stemningsfulde omgivelser. Og magen til smilende og givende personale hænger ikke på træerne. Apropos træer så er haven grøn, velplejet og skyggefuld. Den fine træterrasse er blandt gæsterne et yndet opholdssted til en aperitif inden middagen eller bare til en times selvvalgt fordybelse.

Læs mere om Hotel zum Rosenbaum

Pool med udsigt til æbleplantage

I finder ikke mange hoteller i Dolomitterne med udendørs pool, men det har de faktisk på Hotel zum Rosenbaum. Den er ganske vist ikke så stor, men placeringen er helt rigtig og ved siden af venter liggestolene på en plæne. Poolen er opbygget af mosaik og falder harmonisk ind i landskabet. Her er også en udebruser. Under plænen er der overdækket parkering, som hører til suite-værelserne, mens der ved siden af er en ikke-overdækket parkering til de resterende værelser (inkluderet i prisen).

Jeres ganer vil juble

Vores varmeste anbefaling er at bestille halvpension eller i det mindste afprøve hotellets restaurant, hvis I blot skulle vælge værelse med morgenmad. Detaljerne er noget så fine og atmosfæren noget så intim - måske er det restaurantens niveauforskelle eller de små, hyggelige kroge. Maden er velsmagende og både lokal og national. Vælger I et værelse med halvpension, så vil I typisk kunne vælge mellem to forskellige forretter, hovedretter og dessert - ud over en salatbuffet. Som en særlig ekstra service ses ejeren ofte ved saltbuffet'en og rådgiver folk til gode smagsnuancer med et arsenal af krydderier, olier og vineddiker. Morgenmad er ligeledes et kapitel for sig. Den serveres som buffet og kan afhængigt af årstiden indtages inde eller ude på terrassen. Hotellets sans for mad, gourmet og måltider ligger dybt i blodet, eftersom hotellet oprindeligt blev bygget i 1654 som et bageri. Bageriet er i mellemtiden krympet lidt og flyttet til en nabobygning, men det findes stadig og har stadig samme ejer - hvilket vil sige at al brød til restauranten og morgenmad naturligvis kommer fra egen produktion.

Mange tillokkende småmiljøer

Ud over restauranten er der også en fin lille reception med infopoint og en afdeling med lokale produkter. Derfra fører vejen naturligt ind i en lounge med bar og pejsestue, som en perfekt mellemstation mellem værelset og restauranten - eller som et fordøjelsesmoment efter bjergrige oplevelser i Dolomitterne. Der hersker i det hele taget en skøn fred & ro her på stedet. Og trafiklarm er der heller ikke meget af, da hotellet ligger midt i landsby, der ikke fungerer som gennemfartsby.

Værelserne på Hotel zum Rosenbaum

Dobbeltværelse delle Rose

Disse fire værelser er på ca. 19-24 m². De har alle værdiboks, lcd- sat-tv, wi-fi og badeværelse med toilet og bruser. De har ikke aircondition, hvilket der efter sigende ikke er behov for i Dolomitterne. Ekstra opredninger i disse værelser er ikke muligt.

Dobbeltværelse delle Rose med balkon

Disse fire værelser er på ca. 24 m². De har alle privat balkon, værdiboks, lcd- sat-tv, wi-fi og badeværelse med toilet og bruser. De har ikke aircondition, hvilket der efter sigende ikke er behov for i Dolomitterne. Ekstra opredninger i disse værelser er ikke muligt.

Suite Sogno alle Rose med balkon

Disse fire værelser er på ca. 30-37 m². De har alle værdiboks, lcd- sat-tv, wi-fi og badeværelse med toilet og bruser. De har ikke aircondition, hvilket der efter sigende ikke er behov for i Dolomitterne. Alle værelserne har privat balkon. Det er muligt med én ekstra opredning. Værelseskategorierne adskiller sig fra hinanden i størrelse og indretning - samt at suiterne har privat, overdækket parkering.

Suite Sogno di Cirmolo med balkon

Disse tre værelser er på ca. 30-35 m². De har alle værdiboks, lcd- sat-tv, wi-fi og badeværelse med toilet og bruser. De har ikke aircondition, hvilket der efter sigende ikke er behov for i Dolomitterne. Alle værelserne har privat balkon. Værelseskategorierne adskiller sig fra hinanden i størrelse og indretning - samt at suiterne har privat, overdækket parkering.

Skjul teksten
 

Søg priser og
bestil ophold

Søg priser og
bestil rejse

Kun ophold
+Fly & ophold
Kun billeje
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
 

Lignende boliger

Hotel Gasserhof

Bressanone, Sydtyrol

Berghotel

Sesto, Sydtyrol

Hotel Castello Oldofredi

Peschiera Maraglio, Lombardiet

Anbefalinger til dig

Residence Club Sporting

San Martino di Castrozza, Sydtyrol

Residence Dromaé

Ledrosøen, Sydtyrol

Residence Sigi & Albin

Bressanone, Sydtyrol

Populært i Sydtyrol

search map