Hotel Al Sorriso ligger lige ud til Levicosøen i rolige omgivelser, ca. 800 meter fra bycentrum, hvor du finder et utal af butikker, spisesteder og caféer.
På hotellet findes reception, morgenmadsrestaurant, terrasse med barbetjening, indendørs og opvarmet svømmebassin samt tyrkisk bad, vandmassage og sauna. Mod betaling kan du benytte dig af hotellets skønhedscenter, hvor du kan få kropsmassage og skønhedsbehandlinger.
Læs mere om Hotel Al Sorriso
Hotellets restaurant serverer morgenmadsbuffet. Til aftensmad er der salatbuffet samt et udvalg af forskellige retter. En gang om ugen - i højsæsonen - arrangeres middag med levende musik.
Hotellets 63 værelser er alle udstyrede med telefon, satellitfjernsyn, sikkerhedsboks, balkon med panoramisk udsigt og badeværelse med toilet og bruser samt hårtørrer. Værelserne af type Azzurra har en mindre balkon men bedre plads så der kan være én ekstra seng.