Hotel ved Ledrosøen ved Gardasøen

Hotel Garden Good Life

Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Midt i den lille hyggelige by Pieve di Ledro ligger Hotel Garden. Hotellets bar er det faste samlingssted for byens beboere, så her kommer du altså helt tæt på den lokale befolkning, og det er rigtig hyggeligt. Fra hotellet er der kun en kort spadseretur til Ledrosøen, hvor der er et væld af aktiviteter, ligesom der er mulighed for at bade. Den noget større Gardasø og byen Riva nås på ca. 15-20 minutter med bil, og ca. det dobbelte, hvis du tager den lokale bus.

Her vil du føle dig hjemme

Hotellet ejes af familien Spagnolli/Santi, som består af moderen Annamaria og de voksne børn Francesca og Luca. Når du bor på Hotel Garden, er det lige som at flytte ind hos en privat familie, for det er familien du møder i løbet af dagen, hvor de er at finde overalt sammen med de ansatte, der alle gør deres yderste for, at du skal føle sig hjemme, og antallet af stamgæster taler helt for sig selv.

Læs mere om Hotel Garden Good Life

Østrigsk hygge, og gode udflugtsmuligheder

Hotellet befinder sig i gammelt østrigsk område, hvilket både hotellet og indretningen bærer præg af. Udsigten til de omkringliggende bjerge er formidabel, og i den skønne have, som ligger bag hotellet, er der både borde og stole, en legeplads til mindre børn, samt ikke mindst en dejlig swimmingpool, der er inddelt i en voksen- og en børneafdeling. Hvis du kan løsrive dig fra de mange aktiviteter i byen og ved søen, kan du tage på spændende udflugter i området. Her kan du vælge imellem at blive oppe i bjergene eller tage ned til Gardasøen, hvor de mange hyggelige småbyer ligger som perler på en snor. Du kan vælge at køre mellem byerne, men det er også oplagt at tage en af de mange både, som forbinder de fleste af byerne ved Gardasøen, fra nord til syd. Du må heller ikke snyde dig selv for et besøg ved det imponerende vandfald Cascata di Varone, som ligger lige uden for Riva.

Et godt sted hvis du hører til de aktive

Hotel Garden er et yndet opholdssted både for børnefamilier, par - samt sportsinteresserede, der ønsker at gøre brug af de mange muligheder området byder på. Hotellet råder over en del mountainbikes, som kan benyttes efter først-til-mølle princippet. Der tilbydes kurser i stavgang, ligesom almindelige længere vandreture med en lokalkendt guide kan arrangeres. Det er også muligt at prøve paragliding, og du kan sejle eller windsurfe på søen. Området er et sandt paradis for naturelskere af alle slags - og her hjælper Francesca og Lucas fætter Michele gerne med råd, vejledning og kurser.

Gode fælles faciliteter

Ud over den store have med den dejlige swimmingpool, hvor du kan tilbringe dagen i solen, tilbyder hotellet mange andre fælles faciliteter. Der er en stor parkeringsplads, hvor du kan parkere gratis, der er flere hyggelige terrasser, hvor du kan nyde en god kop kaffe, et godt glas vin eller en kold øl efter dagens gøremål. Der er reception (ikke døgnbetjent) opholdsstue, elevator, bar med krostue (som er et yndet samlingssted for lokalbefolkningen, som også ofte er en del af familien), samt den gode og smukt udsmykkede restaurant, hvor de fleste gæster nyder deres måltider. Man spiser godt på Hotel Garden, og køkkenet er naturligvis præget af beliggenheden i bjergene og fortiden som østrigsk område. Hvis du har lyst til at prøve de lokale restauranter, er der et godt udvalg i de mange småbyer, som ligger i umiddelbar nærhed.

Hyggelige værelser i østrigsk stil

Hotellet har i alt 34 værelser i forskellige kategorier, som er fordelt på tre etager. De er alle enkelt og rustikt indrettede med træmøbler og smukke stoffer i gyldne farver. Opredning er mulig i de fleste værelsestyper, der som minimum har telefon, satellit TV, internetforbindelse samt badeværelse med toilet, bruser eller badekar samt hårtørrer. En del af værelserne har også minibar og balkon, men det er ikke noget vi kan garantere.

Skjul teksten
 

Søg priser og
bestil ophold

Søg priser og
bestil rejse

Kun ophold
+Fly & ophold
Nyhed
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
 

Lignende boliger

Rifugio al Faggio

Ledrosøen, Sydtyrol

Sole la Fenice

Tremosine, Lombardiet

Garnì Tignale

Tignale sul Garda, Lombardiet

Anbefalinger til dig

La Cecinella

Cecina Mare, Toscana

Hotel Leopold

Moneglia, Ligurien

Hotel Porto Roca

Monterosso, Ligurien

Nyheder fra In-Italia's
BLOG
Her kan du blive inspireret til din ferie i Italien

Populært i Sydtyrol

Villa Etti

Ledrosøen

Hotel Gasserhof

Bressanone

search map