Rejser til Carano

Ski for alle

Carano er i sommerhalvåret et godt udgangspunkt for vandreture og cykelture i de smukke bjerge, mens vinteren dækker bjergene med sne og inviterer til skiløb for både begyndere og øvede.

Carano er en mindre bjerglandsby med ca. 900 indbyggere, der ligger på en naturlig bjergterrasse i Val di Fiemme. Byen er en af de mest antikke i området og er i dag næsten vokset sammen med nabobyen Cavalese, hvorfra det lokale skiområde udløber.

Ski i Carano er for alle

Som skidestination er Carano ikke særligt kendt, men den er meget stemningsfuld, trods sin størrelse. Og søger man mere end et hyggeligt skiophold, skal man blot benytte den udmærkede skibusservice, der forbinder rolige Carano med livlige Cavalese. Således får man nemt adgang til restauranter, barer, butikker og Cavaleses øvrige tilbud.

Da byen ligger lige over de 1000 meters højde, falder her sne, men den bliver sjældent liggende længe, og som skidestination er det derfor udmærket som udgangspunkt for skisafarier, hvor nye områder afprøves dagligt. Det lokale skiområde ligger som beskrevet ved nabobyen Cavalese, og skiområdet ved Val di Fiemme får præpareret sine 100 km løjper i perioden december til april. Der findes skiløb for alle niveauer i området, også for snowboardere.

Carano i sommerhalvåret

Carano har altid været kendt for sine termiske kilder med helsebringende vand. Dalen ”Rio Val” deler byen i to dele; Villa, som er den del, hvor centrum ligger i en højde af 1120 m og Radoè, hvor den lokale kirke ligger i en højde af 1086 m. Byen er et godt udgangspunkt for vandreture og cykelture i de smukke bjerge, og så er her en god portion lokal stemning samt fast markedsdag om onsdagen.

Ankom i bil

I bil kommer man til Carano ved at tage Brenner-motorvejen til Ora og dreje fra her for at køre op til Cavalese. Nærmeste lufthavne er Bolzano, Verona, Milano eller Venedig. De nærmeste togstationer er Ora (ca. 24 km), Bolzano (ca. 42 km) og Trento (ca. 60 km).

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Carano