Kun ophold
+Fly & ophold
Nyhed
Loading
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

Mange erfarne skiløbere mener, at Canazei er blandt de absolut bedste skiferiedestinationer i Europa, og det ligger helt fast at den er skandinavernes favorit, når det ringer ind til alpint skiløb i Italien vintersæsonen. Her kan du stå på ski i et område med over 1.200km pister, med udfordringer for alle niveauer af skiløbere - fra begyndere til veteraner.

Canazei er rent geografisk den "næstsidste by" i Val di Fassa, og byen har det største skiområde i dalen, sammen med nabobyerne Campitello og Alba. Bykernen består af smalle, hyggelige gader, der løber langs med gamle gårdhuse, moderne hoteller og spændende butikker. Byen byder desuden på en del aktiviteter og et livligt natteliv, som følger med dens status som områdets turistmagnet.

Tager du på skiferie i Canazei, møder du en by, hvor næsten alle er beskæftiget med turisme. Her bor kun ca. 1.800 fastboende, som om vinteren ser et kæmpe rykind af gæster, som kommer for at få noget af det bedste og mest snesikre skiløb, man kan tænke sig. Canazei ligger ca. 1.460 m.o.h.

Grønt så langt øjet rækker

Sommerhalvåret er noget helt for sig, og så er der meget mere fred og ro end om vinteren, hvilket mange er glade for. Foruden den ro som hersker på stedet, byder sommeren også på vidunderlige landsskabsmalerier, hvor grønt i stort set alle nuancer er den farve, som præger billedet. Canazei er et godt udgangspunkt for dig, som vil vandre ad de mange stier mellem de forskellige refugier eller køre en tur på mountainbike. I området er der flere eventyr-parker, hvor du kan teste dine evner indenfor bueskydning, barfods-vandring, bowling, klatring og fiskeri. 

Noget som er meget populært er "fly line", hvor du letter en smule fra jorden. I løbet af sommeren, kan du købe en billet som hedder Val di Fassa Card, som giver rabat og reducerede priser samt gratis entré til en del seværdigheder og aktiviteter. 

Kort over Canazei

Med In-Italia kan du tage på ferie i Canazei på egen hånd. Klik på kortet forneden, og se hvad vi kan tilbyde i form af hoteller og ferielejligheder i netop dette område. Du kan også zoome ind og ud og se afstande til forskellige lufthavne og andre byer i Europa. 

Toscana Sardinien Sicilien Abruzzo Aosta Apulien Basilicata Calabrien Campania Emilia-Romagna Friuli Lazio Ligurien Lombardiet Marche Molise Piemonte Sydtyrol Umbrien Veneto Kort over Italien

Traditioner og håndværk

I dalen Val di Fassa tales der hovedsageligt italiensk og det er en dal, hvor de gamle håndværk og traditioner lever i bedste velgående, hvilket kan ses i butikkerne. Her ses træskærearbejder og kniplinger side om side med potter og pander. 

Dolomiti Superski

Canazei og Campitello hører til de mest kendte skiområder i Italien for skandinavere. Skiområdet er en del af Dolomitti Superski og området Belvedere er en del af den berømte Sella Ronda skitur.

>>> Læs mere om skiferie i Dolomiti Superski her

Snesikker destination

Det er et meget snesikkert område, ikke mindst på grund af de mange snekanoner. Fra toppen af Belvedere er der en meget lang nedkørsel til Arabba, hvorfra du kan komme til Corvara. Modsat kan du også tage mod Campitello og videre over Passo Sella til Val Gardena.

Skiløb i 2.681 meters højde

Canazei ligger i 1.460 meters højde og Campitello i 1.440 meters højde og skiterrænet når helt op til 2.681 meters højde. Der er på grund af det enorme område nok for enhver smag og skibusserne kører ofte og er inkl. i liftkortet, så om du begynder eller slutter i Campitello eller Alba er ikke noget problem.

Læs mere om Canazei

Transport

Til Canazei ankommer du i bil fra Brennermotorvejen og drejer fra og kører op gennem Val Gardena og over Paso Sella, som normalt er farbar hele året. Er Passo Sella lukket kører du med bil ad Brennermotorvejen til Ora, op gennem Cavalese og Predazzo igennem Fassa-dalen - medbring snekæder under alle omstændigheder.

Ønsker du at flyve (hovedparten af vejen) til Canazei skal du kigge efter forbindelser til Innsbruck i Østrig, eller Venedig eller Milano/Bergamo. Fra alle disse lufthavne kører der hele vinteren shuttlebusser til Canazei og resten af Val di Fassa, så det er ikke strengt nødvendigt at leje bil i lufthavnen, hvis du alligevel ikke har tænkt dig at tage på sightseeing på egen hånd.

Skjul teksten
 
 
Nyheder fra In-Italia's
BLOG
Her kan du blive inspireret til din ferie i Italien

Populært i Sydtyrol

search map