Rejser til Arco

Arco er en meget smuk lille by beliggende kun nogle få km. nord for Riva. Den ligger således ikke ud til Gardasøen, men dens beliggenhed er perfekt til udflugter og ture i området. Mod nord kan man køre op forbi Lago Toblino, med Castello Toblino liggende på en lille halvø, videre op gennem den store tidligere isbræ, hvor istiden stoppede og efterlod et kæmpe mængde store sten, mod Trento.

Naturoplevelser både sommer og vinter

Kører man i stedet til Riva, kan besøg gøres ved vandfaldet Cascata di Varone og herfra kan der køres op til Tennosøen og Ledrosøen. Fra Tennosøen kan der så køres videre op til Madonna di Campiglio - det er en meget smuk tur om sommeren.

Kombiner udflugtsmuligheder med lokal mad

Selve Arco er en smuk by, tidligere kendt som kurby på grund af sit milde klima, her findes nogle af de nordligst voksende palmetræer. Byens centrum er omkring den store og dominerende kirke og bygningerne er typiske fra den Østrig-Ungarnske periode. Inde i centrum finder du en helt forrygende typisk restaurant med italienske og egnsretter, den hedder "Alla Lega" og her kan du blandt andet få kanin med polenta (coniglia con polenta), pasta med haresovs (pappardelle con salsa di lepre), eller spinatkugler med smeltet smør og parmesan, en specialitet de kalder "kvæl præsten" (strangolo prete). Om efteråret bør du prøve bønner med saltkød (fagioli con carne salata).

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Arco