På Siciliens nordkyst er temperaturen behagelig selv i sommerens varmeste måneder, og omgivelserne er grønne takket være de høje bjerge i naturparken Nebrodi, der danner et helt særligt mikroklima langs kysten.
Sicilien tiltrækker rigtig mange ferierejsende, der som oftest kæmper om pladsen i de travle turistbyer som Taormina og Cefalù. I den lille by Venetico vil du sikkert også møde andre rejsende, men du vil især være omgivet af den lokale befolkning, og det er der heldigvis mange som foretrækker. Det betyder bl.a. at lydniveauet på caféer og restauranter vil være forholdsvis højt, at spisekortet som regel kun er på italiensk, hvis der overhovedet er et spisekort, og at siestaen er "hellig" for italienerne sover til middag. Hvis du hører til dem der foretrækker den ægte italienske livsstil, så er de nyrenoverede lejligheder i Venetico et godt valg, og her kan du vælge mellem flere spisesteder, hvis du ikke foretrækker selv at kokkerere. På Karma Resort kan du bestille ophold med morgenmad, hvor den italienske og forholdsvis beskedne udgave af dagens første måltid er udvidet med en lille buffet med pålæg og ost.
Venetico ligger tæt på motorvejen, så det er nemt og hurtigt at tage på udflugt i nærområdet. Der er ikke langt til byen Milazzos historiske centrum, hvor du bl.a. finder Siciliens største borg, og fra byens havn kan du sejle ud til de Æoliske Øer, som er af vulkansk oprindelse, og hvor du bl.a. finder Europa's største krater og helt unikke landskaber. Længere mod vest kan du besøge Tindari og det græske teater, Cefalùs middelalderlige centrum og Santo Stefano di Camastras keramikproduktion. I bjergene bagved Venetico kan du køre op til Montalbano Elicona og megalitterne ved Argimusco sletten på ca. 40 minutter. Montalbano Elicona blev kåret til Italiens smukkeste landsby i 2016 og den er virkeligt et besøg værd. Hvis du vælger at besøge Messina, kommer du til en storby, som blev jævnet med jorden ved det store jordskælv i begyndelse af 1900-tallet. Dets fiskemarkedet er dog stadig meget eksotisk, ikke mindst pga. den særlige stemning mellem sælgerne og de handlende.
Læs mere om Karma Resort
Karma Residence blev gennemrenoveret i 2017. I stueetagen er der indrettet en hall med morgenmadsrestaurant, samt et mødelokale, der nu og da benyttes af lokale virksomheder. I bygningen er der blevet installeret en elevator, der dog ikke når til øverste etage.
Alle lejligheder/værelser har smart-tv, aircondition, Wi-Fi, tekøkken med mikrobølgeovn og køleskab (det kan benyttes mod betaling af tillæg på stedet), værdiboks samt badeværelse med toilet, bruser og hårtørrer. Du kan benytte dig af den nærliggende strand med liggestole og parasoller mod betaling af et tillæg.
Læs om lejlighederne på Karma Resort
Roligt og stilrent hotel. Ligger lige ved en rigtig flot og ren strand .
Et fuldstændig roligt og lokalt sted, hvis man kan lide det autentiske Italien.
Meget Venligt personale, som kommunikere fint engelsk.
Ny og lækker lejlighed med fantastisk udsigt og ligeledes fantastisk tagterrasse.
Vi var meget tilfredse med lejligheden