Rejser til Trabia

Ferie i lille charmerende kystby på Sicilien

Trabia ligger knap 30 km fra Siciliens fascinerende hovedstad Palermo. Den lille by er primært kendt for vindruer, appelsiner og andre landbrugsprodukter.

Trabia som ligger idyllisk placeret på en bakke ud til havet, har indtil for ganske nylig ikke været på radaren hos ret mange turister. Beliggenheden ved kysten og nogle historiske seværdigheder har dog de senere år lokket et stigende antal besøgende til. 

Den mest kendte og seværdige bygning i den lille, tidligere fiskerby er uden tvivl det gamle fort, som ligger centralt. Fortet er blevet udvidet og forstærket ad flere omgange gennem århundrerne - især under normanernes erobring af det sydlige Sicilien i det 11. og 12. århundrede.

Byen er dog som resten af Sicilien præget af en rig historie med indflydelser fra mange forskellige folkeslag, som har forsøgt at få herredømmet over øen. Bynavnet stammer således fra det arabiske Al-Tarbi-ah, der betyder 'torvet'. 

Kort over Trabia 

Klik på kortet nedenfor for mere information om hoteller og andre ferieboliger i byen samt en oversigt over afstande til lufthavne og byer i Nordeuropa.

 



Hotel, villa eller ferielejlighed?

Er du på udkig efter den perfekte feriebolig i Trabia? I søgemaskinen her på siden finder du vores udvalg af håndplukkede hoteller, villaer og ferielejligheder i og omkring den hyggelige by. 

Skal du på ferie med en flok venner eller hele storfamilien? Så er det oplagt at leje en villa på Sicilien, hvor I bor mere uafhængigt og blandt andet ikke skal dele den private pool og have med andre gæster.

Angiv blot datoer og antal personer for at få en oversigt over de tilgængelige ferieboliger  i din ferieperiode. Det bliver næsten ikke være nemmere at finde den perfekte bolig til din næste ferie i Italien.

Transport

Vil du rejse med fly til Sicilien, er Palermo Lufthavn den nærmeste til Trabia. Inden for køreafstand er også Trapani Lufthavn og  Catania  Lufthavn.

Byen har en lille togstation med forbindelse til blandt andet Palermo og Termini Imerese. Trods de offentlige transportforbindelser vælger mange af vores rejsende dog at bestille billeje til ferien. Med en bil til rådighed er det oftest noget nemmere at komme omkring til øens mange seværdigheder, og ikke mindst slipper man for at skulle tilpasse sig køreplaner.  

Udover den gamle kystvej ligger Trabia også tæt ved E90-motorvejen, som giver hurtig forbindelse til resten af øen.

De færreste vælger at køre i egen bil hele vejen fra Danmark til Sicilien på grund af afstanden. Vil du alligevel tage den omkring 3.000 km lange tur, er det dog muligt at få bilen med over til øen fra Reggio Calabria eller Villa San Giovanni.

Restauranter og shopping

Byens størrelse taget i betragtning findes der et fint udvalg af spisesteder i Trabia. Ligeledes skal man blot køre få km for at finde endnu flere gode restauranter i nabobyerne.

I byens mindre supermarkeder kan du få det meste til de daglige behov, og hvis du vil tilberede egne måltider i løbet af ferien. For oplevelsens skyld kan det dog også anbefales at opsøge lokale markeder i området, hvor du udover gode råvarer også har chancen for at opleve det sicilianske hverdagsliv.

Godt udgangspunkt for udflugter

Trabia er godt placeret i forhold til de mange steder af historisk og kulturel interesse i og omkring Palermo og for eksempel Cefalú.  Derudover er kystbyen naturligvis også et rigtigt godt udgangspunkt, hvis du ønsker en kombination af badeferie og kulturelle oplevelser.

I Palermo kan vi for eksempel anbefale et besøg på La Vucciria, det centrale fødevaremarked i byen, hvor det næsten føles som om tiden har stået stille i mange år.

I modsat retning byder den skønne kystby Cefalú ligeledes på et væld af spændende seværdigheder som domkirken og en fæstning. 

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Trabia