Rejser til Torre Faro

Fyrtårnets by

Torre Faro betyder direkte oversat fyrtårn, og i dette tilfælde skal det forstås helt bogstaveligt.

Byen Torre Faro er nemlig opstået omkring et fyrtårn, som udgør Siciliens nordøstligste hjørne. Byen ligger lige ud til Messina-strædet, som deler Sicilien fra regionen Calabrien, og er et af de mest befærdede farvande i Middelhavet. Det er også her du finder de store bilfærger, som fragter alle biler til og fra øen. Man har i mange år forsøgt at etablere en bro, men indtil videre uden held. Torre Faro er ikke særlig kendt blandt skandinaviske turister, men i sommersæsonen er det et af de områder, hvor mange italienere ynder at tilbringe deres ferie. I dag er det ikke så meget det gamle fyrtårn, som man bemærker, men til gengæld en kæmpe mast i rød/hvide farver, som præger hele byen. Men kan du abstrahere fra den, er det et rigtig fint sted at holde ferie.

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller på Torre Faro