Residence Terra Rossa ligger halvvejs mellem havet og Taorminas historiske centrum. Det er nemt at komme hertil i bil, og du kan parkere gratis på offentlig p-plads ca. 50 meter fra indgangen eller mod betaling på selve stedet.
Du deles med de andre gæster om poolen (6 x 12 meter), som ligger i en skøn og frodig have med terrasse og panoramaudsigt. Der er desuden fri internetadgang ved receptionen. Stranden kan nås via en trappe (ca. 350 trappetrin) som går på den anden side den mindre vej, der fører til feriestedet.
Læs mere om Residence Terra Rossa
Der er to typer lejligheder som kan bookes til 2-5 personer. De er alle pænt indrettet og udstyret med balkon eller terrasse som vender enten over den frodige have eller over det blå hav. Etværelseslejlighederne er ældst og ligger alle i stuetagen. Treværelseslejlighederne er af nyere indretning og befinder sig alle på første sal.
Studiolejligheden er på 30 m² og består af stor opholdsstue med sovealkove, badeværelse med toilet og bruser, køkken samt overdækket terrasse.
Treværelseslejlighederne er på 50 m² og består af opholdsstue med tekøkken, to soveværelser med to sovepladser i hvert værelse samt mulighed for en ekstra opredning i et af værelserne, badeværelse samt toilet og bruser samt balkon.
Lejligheden er på 30 m² og består af stor opholdsstue med sovealkove, badeværelse med toilet og bruser, køkken samt overdækket terrasse.
Lejligheden er på 50 m² og består af opholdsstue med tekøkken, to soveværelser med to sovepladser i hvert værelse samt mulighed for en ekstra opredning i et af værelserne, badeværelse med toilet og bruser samt balkon.
Grønt og smukt. Fantastisk udsigt! Rent og pænt. Mange trapper at tage til stranden og til byen.
Meget smuk belliggenhed med udsigt ud over bugten både fra poolområdet og morgenmadsrestauranten, som iøvrigt tilbyder en rigtig god morgenmad for 6 euro pr. person.
Der er fin, gratis parkering tæt ved.
Stedet er ikke for de gangbesværede, da der er mange trapper ned eller op til nærmeste spisested.
Gode faciliteter i lejligheden, man kan selv tilberede mindre måltider.
Vi betalte 50 euro for slutrengøring, hvilket vi synes er lidt dyrt. Vi havde 3 overnatninger. Der er ingen daglig rengøring og man skal selv sørge for at komme af med affald i deres sorteringssystem på området.
Hvis vi kommer tilbage til Sicilien igen, er det bestemt et sted, vi kunne finde på at bo.
Supper dejlige omgivelser en god og anvendelig lejlighed.
Køkken mangler vinglas eller var det perfekt.
Enkel standard med rent og frisk badeværelse. Lidt mangel på husholdningsredskaber, men det fungerede alligevel. Fantastisk udsigt hvis man vælger lejlighed på anden sal mod havet. Rent og pænt udenfor.
Terra Rossa er meget smukt beliggende, men kan være svær at komme frem til, da vejen dertil er meget smal og vanskelig at nå frem til med bil. Det lader sig dog gøre med påpasselighed. Dertil kræves at man er i rimelig god form, da der er mange og tunge stentrapper at forcere når man enten skal ned til stranden eller op til byen.
Men når det er sagt et dejligt sted med en helt fantastisk udsigt fra de lejligheder der ligger på 1.sal.
Lejligheden vi havde var udmærket disponeret og rummelig med en dejlig terrasse.
Køkkenet er pænt, men ikke særlig veludstyret - her ville en opdatering af helt basale køkkenredskaber være på sin plads.
Internet fungerer med udlevering af adgangskode i receptionen, men er ikke stabilt og hopper efter relativ kort tids anvendelse af.
Ellers fungerer tingene OK, og helt generelt kan stedet anbefales hvis man går efter et meget smukt og velbeliggende feriested.